Longevity – livets langdistanceløb

Longevity - livets langdistance - feb 2025


Forestil dig, at dit liv er et maraton – ikke en spurt. Målet er ikke bare at krydse målstregen, men at gøre det med overskud, smil på læben og uden alt for mange vabler. Det er her, begrebet longevity kommer ind i billedet. Longevity handler ikke bare om at leve længe, men om at leve godt – med energi, sundhed og glæde, som holder hele den lange distance.

Af Marianne Palm


I takt med at forskning i aldring og sundhed skrider frem, bliver det stadig mere klart, at vores livsstil spiller en afgørende rolle for, hvor længe og sundt vi lever. Longevity – evnen til at leve et langt liv med høj livskvalitet – er blevet et nøgleord inden for moderne sundhedsvidenskab.

Det er en verden fyldt med opsigtsvækkende forskning, hvor man studerer alt, fra hvordan små molekyler som NAD+ kan give cellerne nyt liv, til hvordan en dosis quercetin måske kan være din krops svar på en skraldemand, der rydder op i gamle, slidte celler. Og så er der mitokondrierne – dine kropscellers små powerbanks – som forskerne forsøger at holde i topform med PQQ og andre snedige løsninger.

I bund og grund handler longevity om at give dig selv de bedste odds for at vågne op frisk og fuld af liv, selv når kalenderen siger, at du har haft en del flere fødselsdage end gennemsnittet.

Men hvordan kan vi proaktivt forbedre vores chancer for et langt og sundt liv? Ud over sunde vaner som motion, en næringsrig kost og stresshåndtering kan visse kosttilskud være en del af løsningen.

Her ser vi nærmere på nogle af de populære kosttilskud: NAD+, quercetin, glutathion og PQQ.

NAD+: energikilden til cellefornyelse
NAD+ (nikotinamidadenindinukleotid) er et livsvigtig coenzym, som findes naturligt i kroppen. Det spiller en central rolle i cellernes energiproduktion og reparationsprocesser. Niveauet af NAD+ falder med alderen, hvilket kan bidrage til bl.a. reduceret energi, dårligere helingsevne og øget risiko for aldersrelaterede sygdomme.

Ved at tage kosttilskud, der stimulerer kroppens produktion af NAD+, såsom niacin, også kaldet B3-vitamin, og gerne en kombination af de forskellige niacin/B3-typer som nikotinamid og nikotinsyre, kan man understøtte cellernes funktion og muligvis bremse aldringsprocessen. Ny forskning [Fodnote 1] antyder desuden, at NAD+ også kan hjælpe med at beskytte DNA’et og fremme mitokondriernes sundhed – kroppens “energimotorer”.

Quercetin: en antioxidant med anti-aldringsegenskaber
Quercetin er en kraftig flavonoid, der findes naturligt i mange frugter og grøntsager, såsom æbler, løg og bær.

Quercitin har antiinflammatoriske, cellebeskyttende og antioxidante egenskaber, hvoraf sidstnævnte hjælper med at neutralisere frie radikaler – ustabile molekyler, der kan skade celler og bidrage til aldring.

Quercetin har også vist sig at være særligt effektivt til at eliminere såkaldte senescente celler. Disse celler er gamle og dysfunktionelle, men forbliver i kroppen og udskiller inflammatoriske stoffer, der kan accelerere aldringsprocessen. Forskning viser, at quercetin kan hjælpe med at rense disse celler, hvilket kan forbedre kroppens samlede sundhedstilstand og potentielt forlænge levetiden.

Glutathion: kroppens stjerneantioxidant
Glutathion er ofte blevet kaldt “moren til alle antioxidanter” pga. dets afgørende rolle i kroppens afgiftning og beskyttelse mod oxidativ stress. Det findes naturligt i kroppen og hjælper med at beskytte celler mod skader fra toksiner, forurening og frie radikaler ved at binde sig til skadelige stoffer i leveren, så de kan udskilles gennem urin eller galde.

Med alderen falder kroppens produktion af glutathion, hvilket kan gøre kroppen mere sårbar over for sygdomme og skader. At tage glutathion som kosttilskud kan derfor hjælpe med at opretholde optimal cellefunktion og reducere aldringens negative effekter.

PQQ: mitokondriernes beskytter
PQQ (Pyrroloquinolin-quinon) er et relativt nyt kosttilskud, der har vundet opmærksomhed for sine mitokondrie-boostende egenskaber. PQQ understøtter dannelsen af nye mitokondrier og beskytter de eksisterende mod skader. Da mitokondrier spiller en central rolle i energiproduktion og celleoverlevelse, er PQQ afgørende for at opretholde vitalitet og energi, især med alderen.

Forskning viser også, at PQQ kan bidrage til bedre kognitiv funktion og hukommelse, hvilket gør det til et attraktivt valg for dem, der ønsker at beskytte både krop og sind gennem aldringens udfordringer.

Danskproducerede longevity-produkter
På det danske marked for kosttilskud kan fremhæves Natur-Drogeriets produktion i det østjyske – her finder du følgende bud på hylderne:

  • NAD+ Energy: Den daglige tablet indeholder 500 mg niacin (i form af 491 mg nikotinamid og 9 mg nikotinsyre). Niacin tilhører gruppen af B-vitaminer, der omdannes til NAD i kroppen.

  • Quercetin: 25 mg quercetin fra pagodetræ i den daglige vegetabilske kapsel.

  • Glutathion: Den daglige kapsel indeholder 475 mg reduceret L-glutathion dannet ved fermentering.

  • PQQ: Den daglige kapsel indeholder 15 mg PQQ.


Helhedsorienteret tilgang til longevity
Mens kosttilskud som NAD+, quercetin, glutathion, PQQ og mange andre tilbyder lovende fordele, er det naturligvis vigtigt, at de ses som en del af en helhedsorienteret tilgang til sund aldring. En balanceret kost rig på frugt, grøntsager, sunde fedtstoffer og protein kombineret med regelmæssig motion, søvnkvalitet og hensyn til den mentale sundhed er fundamentet for at leve et langt og sundt liv.

Konsultér altid en behandler eller anden sundhedsprofessionel, før du starter på nye kosttilskud, for at sikre, at de passer til dine individuelle behov og din helbredstilstand. Med den rette kombination af livsstilsvalg og strategiske tilskud kan du tage aktive skridt mod et liv fyldt med energi og vitalitet – i dag og forhåbentlig langt ind i fremtiden.

Referencer

The Central Role of the NAD+ Molecule in the Development of Aging and the Prevention of Chronic Age-Related Diseases: Strategies for NAD+

Modulation: https://www.mdpi.com/1422-0067/24/3/2959

New Horizons in cellular senescence for clinicians:https://academic.oup.com/ageing/article/52/7/afad127/7220591?login=false

Pyrroloquinoline quinone disodium salt improves brain function in both younger and older adults: https://pubs.rsc.org/en/content/articlelanding/2023/fo/d2fo01515c