Mælkesyrebakterier i stedet for svampekure

  

 

Lider du jævnligt af svamp i underlivet eller andre ubalancer med kløe, udflåd og irritation? Måske trænger din mikroflora til et boost af de gavnlige mælkesyrebakterier, som skaber balance i vaginal-området og dermed trange kår for svamp og andre ubalancer.

 

Af Rikke Agersted og Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – juni/juli 2017

 

Antibiotika er ofte første valg hos lægen, når der skal behandles symptomer i en kvindes underliv. Udfordringen med antibiotika er dog, at mikrofloraens balance forrykkes yderligere end det, sygdommen allerede er skyld i. Resultatet kan være tilbagevendende svampeinfektioner eller bakteriel vaginose samt kløe og svie, der ikke går væk. Den oplagte måde at behandle problemerne på er derfor at fokusere på genoprettelse af den lokale mikroflora og fjerne de faktorer, som kan virke fremprovokerende på symptomerne.

Der skal selvfølgelig antibiotika til, når det ikke kan undgås, men hjælp også din naturlige mikroflora i sit job med at holde hele området sygdomsfrit.

 

Vi er for rene

Vi danskere er uhyre renlige og skrubber gerne de intime steder med masser af sæbe op til flere gange dagligt. Når vi gør det, er vi med til at skabe ubalance i mikrofloraen. Sæbe er fint i moderate mængder, men sæbeafvaskning kombineret med brug af tamponer og bind, barbering og tøj, som huden ikke kan ånde i – ja, det er en rigtig dårlig cocktail for mikrofloraen. Huden har brug for at ånde. Vaginalområdet er fra naturens hånd et område med relativt høj fugtighed og folder, som både fugt og bakterier eller svamp kan gemme sig i. Samtidig anvender vi måske trusser, som endog er af syntetisk materiale, bind eller trusseindlæg med plastiklag, der hindrer gennemblødning. Eller tamponer, som for alvor spærrer for lufttilførslen og dermed slimhindernes mulighed for at ånde. Med andre ord en fugt-, bakterie- og candidaskabende cocktail!

 

Hold igen med barberingen

Det er meget moderne med intimbarbering. Fakta er dog, at når vi barberer hårene væk, så skraber vi samtidig hen over huden med barberbladene, og det kan fjerne det øverste, tynde lag hud, inklusive den beskyttende mikroflora. Ved en barbering irriteres hårsækkene, og der kan opstå en mindre inflammation. De fleste kvinder kender de små røde knopper, som kan opstå efter barberingen. De er ikke kønne, men vigtigere end udseendet er, at de røde knopper indikerer, at der er opstået en inflammation omkring hårsækkene. Barberingen giver nemlig fri adgang for bakterierne, som kan skabe problemer for det naturlige værn mod bakterier og svampe.

 

Hormoner og medicin

Der er et hav af andre ting, som kan påvirke en kvindes mikroflora. Hormoner, som mange kvinder får gennem præventionsbeskyttelse eller i overgangsalderen, kan påvirke den kvindelige cyklus og være medvirkende til at skabe ubalancer. Hertil kommer antibiotika, spiral (også kobber) samt samleje, hvor mandens bakterieflora overføres til kvinden. Er hendes egen mikroflora svækket, kan overførslen af en fremmed flora være noget af en udfordring. Graviditet er også kendt for at øge sandsynligheden for svampeinfektioner, hvilket skyldes ændringen i kvindens hormoner og der-med også ændringer i hendes mikrobiologi.

 

Gynolact vaginaltabletter er nemme at bruge, følg blot doseringen på pakken.

 

Fakta om bakteriefloraen

Bakteriefloraen i skeden består hovedsagligt af mælkesyrebakterier. De producerer mælkesyrer, som gør miljøet i skeden surt (lav pH-værdi) og forhindrer væksten af skadelige bakterier og gær. Hvis antallet af vaginale mælkesyre-bakterier mindskes, fører dette til vækst af anaerobe bakterier (bakteriel vaginose), som forårsager ubehagelige symptomer i skeden. Det typiske symptom er øget mælkeagtigt og gråligt udflåd med ubehagelig lugt.

Lejlighedsvis og tilbagevendende vaginal bakteriel ubalance er udbredt blandt kvinder mellem 18 og 50 år. Antibio-tikabehandling, spiral, menstruation, graviditet, samleje, overgangsalder, overdreven intimhygiejne samt brug af tamponer kan føre til bakteriel vaginose. Bakteriel vaginose kan behandles lokalt med vaginaltabletter indeholdende mælkesyrebakterier, der genopretter det sure miljø og den normale bakterielle balance i skeden.

Symptomerne på svampeinfektion forårsaget af candida er tykt, lugtfrit, hvidt udflåd med irritation og en brændende fornemmelse i de ydre områder ved skeden. Vaginal svampeinfektion, som stammer fra en overvækst af candida-svampen, forårsager stærk kløe, svie og irritation af vaginalområdet. Udflåddet er tykt, ostemasselignende og uden lugt. Svampeinfektion behandles ofte med antibiotika, men på trods af antibiotisk behandling oplever mange kvinder tilbagevendende infektioner. Brugen af antibiotika dræber også de gavnlige mælkesyrebakterier og reducerer derved surhedsgraden, hvilket fører til vækst af de skadelige bakterier. Tilbagevendende infektioner kan undgås ved at styrke den generelle vaginale mælkesyrebakterieflora.