Mangel på selen kan skabe sygdom

videnskab
 
 
Danmark er et af de selenfattige områder på verdenskortet. Samtidig har vi en høj forekomst af sundhedsproblemer, som netop skyldes mangel på dette livsvigtige stof. Måske mangler du selen uden at vide det.

 
Af Bjørn Falck Madsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – april/maj 2016
 
 
Det hedder sig, at hvis man spiser en normal dansk kost, er man dækket ind med hensyn til vitaminer og mineraler. Den påstand holder ikke helt vand. Det er nemlig sådan, at dansk landbrugsjord er fattig på det livsvigtige sporstof selen, og når vi i forvejen udpiner jorden med intensiverede dyrkningsmetoder, indebærer det, at afgrøderne ikke indeholder ret meget selen. Har det betydning? Ja, det har det i høj grad. Selen er nemlig en vigtig komponent i 25 til 30 forskellige selenafhængige enzymer (selenoproteiner), som styrer alt lige fra skjoldbrusk-kirtelfunktion og forplantning til immunforsvar og hår- og neglevækst.
 
 
Beskytter hjertet
Selen er også en vigtig antioxidant, som beskytter vores celler mod angreb fra skadelige frie radikaler, og stoffet indgår i et kompliceret samspil med coenzym Q10. Begge stoffer er med til at holde hjertet i god form, hvilket tydeligt blev bevist med den svenske KiSel-10 undersøgelse. Her tog 443 mænd og kvinder i alderen 70 til 88 år dagligt tilskud af SelenoPrecise og Bio-Quinone Q10, hvilket resulterede i en 54 % lavere dødelighed, forårsaget af hjerte-kar-sygdom, samt en markant forbedring af hjertemuskelfunktionen. Selen har dog mange andre funktioner i kroppen, og en del symptomer kan opstå ved marginal selenmangel.
 
 
Stofskifteproblemer med vægtøgning
For eksempel har en del mennesker problemer med stofskiftet, hvilket kan skyldes, at deres skjoldbruskkirtel ikke fungerer, som den skal. For langsomt stofskifte kan give problemer som vægtstigning. Mange har problemer med vægten uden at vide hvorfor, og mangel på selen kan være en forklaring. Skjoldbruskkirtlen producerer de to stofskiftehormoner T3 (trijodthyronin) og T4 (thyroxin). T3 er mest aktivt i forbindelse med stofskiftet og dannes ud fra T4 i en proces, der involverer selen. Har man for lidt selen i kroppen, kan det altså gå ud over stofskiftet. Andre stofskifteproblemer kan være:
 
  • hår- og negleproblemer
  • humørsvingninger
  • nervøsitet eller uro
  • appetitforstyrrelser
  • tør hud
 
Nogle af problemerne skyldes, at skjoldbruskkirtlen er inaktiv og producerer for lidt stofskiftehormon (hypothy-roidisme), hvorimod andre er et resultat af for høj produktion af stofskiftehormon (hyperthyroidisme).
 
 
Gigtsmerter i leddene
Leddegigt kan hænge sammen med selenmangel. Selen indgår blandt andet i selenoproteinet GSH-Px  (glutathion-peroxidase), som har en inflammationshæmmende virkning og beskytter mod den inflammation i led, som forårsager hævelse, smerter og nedsat ledbevægelighed. Mange med leddegigt oplever en bedring, når de tager tilskud af selen.
 
 
Barnløshed
Der findes mange årsager til barnløshed. Ofte skyldes problemet dog en dårlig sædkvalitet hos manden. Man har observeret, at mangel på selen kan være årsag til misdannede sædceller, som ikke kan svømme og nå frem til ægget.
 
Skotsk forskning udført med Bio-Selen + Zink har vist, at mænds sædkvalitet forbedres, og undersøgelsen viste ligeledes en øget frugtbarhedsrate.
 
 
Forskning viser, hvor meget vi behøver
Forskning viser, hvor meget vi behøver Britiske forskere har målt sig frem til, hvor meget selen man behøver for at mætte et af de vigtigste selenafhængige enzymer (selenoprotein P).
 
Når en tør karklud holder op med at suge vand, er den mættet. Et af de vigtigste selenoproteiner er selenoprotein P, og det blev af samme årsag valgt som målestok af britiske forskere, da de ønskede at undersøge, hvor meget selen kroppen i grunden har brug for.
 
 
Selenmangel i jorden
Det var Dr. Rachel Hurst fra University of East Anglia, som i 2010 stod i spidsen for en undersøgelse, der viste, at hvis man skulle mætte selenoprotein P, skulle man indtage en mængde selen, der var dobbelt så høj som den gældende anbefaling i England. Både Danmark og England har relativt lavt selenindhold i jorden, og det anbefalede daglige indtag for selen er nogenlunde ens i begge lande.
 
 
Forsøg med tre doser
Hurst lavede et forsøg med en gruppe 50- til 64 -årige raske englændere, hvis selenniveau inden undersøgelsen lå i underkanten af det optimale. Hun gav dem tre forskellige doser af selen (SelenoPrecise fra Pharma Nord) for at se, hvordan det påvirkede selenoprotein P-mætningen. Det viste sig, at mætningen indtraf ved et dagligt selenindtag på cirka 100 mikrogram.
 
 
Ikke muligt uden tilskud
Forsøget afslørede samtidig, at personerne ikke havde været i stand til at mætte deres selenoprotein P med normal britisk kost. Det lykkedes først, da de tog tilskud. Forsøg fra nyere tid, herunder det svenske KiSel-10 forsøg, demonstrerer tilmed, at en dosis på 200 mikrogram selen dagligt kan have fordele. Denne dosis reducerede dødelighed af hjerte-kar-sygdomme med 54%. En del tyder på, at der er sundhedsmæssige gevinster ved at øge sit indtag af det vigtige sporstof, men man er ikke helt klar over, hvor det optimale niveau ligger.