Mangler du energi i hverdagen

 

shutterstock_190148228

06-lene_andersen-w268xh268

Blogger hos sund-forskning.dk

Lene Andersen

www.urteliv.dk

www.facebook.com/optimalsundhed

 

Du kan hente hjælp fra naturens skatkammer, hvor vi finder flere planter, der har gavnlig virkning. Af dem, har jeg udvalgt en plante, som også vikingerne har gjort brug af og hvis egenskab jeg finder fascinerende. Den nordiske plante rosenrod, der trives på det nordlige breddegrader og i højderne, er særlig aktuel til at vi kan opnå mere overskud.

 

Rosenrod er blandt de eliteurter, der har en evne til at normalisere funktionerne i kroppen. Overordnet defineres urten som et adaptogen. Ordet kommer fra ’adapt’ altså at tilpasse. Denne betegnelse dækker over et indhold af aktive indholdsstoffer, som kan understøtte kroppens tilpasningsevne og øge modstandskraften i forbindelse med fysisk, psykisk og/eller miljø betinget stress. Når vi taler om adaptogener skal de være fri for bivirkninger, ugifte, virke generelt i kroppen og understøtte kroppens generelle tilpasningsevne. De kan derved regulere de overordnede systemer i kroppen. Dette får også betydning for vores døgnrytme. Vi får her energi om dagen og nattesøvnen bliver roligere. Det er derfor en god ide at indtage rosenrod om morgenen, da den kan hæve kroppens energi og mindske træthed.

Rosenroden bevarer og opbygger således kroppens vitale energi. Samme princip som når du sætter en krone i banken.  Omvendt hæver kaffe af de ”penge” du har og kan derfor aldrig anbefales.

Der er foretaget flere kliniske forsøg på rosenrod inden for de seneste årtier, men vor forfædre har draget sig positive erfaringer igennem årtusinder i de regioner, hvor planten har groet. Den har vist sig at give mennesker, der indtager et ekstrakt med et standardiseret indhold af rosavin og salidrosid, øgede mentale færdigheder og nedsætte træthedsfølelsen. Vi kan derfor drage nytte af rosenroden i særlige perioder, hvor vi har behov for at styrke kroppen på en blid og naturlig måde.

 

Informationerne er ikke ment som behandlingsforslag og kan aldrig erstatte besøg hos behandler eller læge.

Informationerne er på ingen måde udtømmende og tager ikke hensyn til din individuelle situation og helbredstilstand.

 

Kilder og inspiration

Hjernen og nervesystemet. Rikke Goerlich og Birgit Broberg

Panax ginseng, Rhodiola rosea and Schisandra chinensis: Shun-Wan Chan. International Journal of Food Sciences and Nutrition, March 2012; 63(S1): 75–81

The Ultimate Herbal Compendium. Kerry Bone 2007