Monografier LÆS HER FØRST

 monografier læs her først

 

Læs her før du læser om de enkelte urter!
Plantemonografier er en beskrivelse af en plante. Hvor den gror, hvilke aktive indholdsstoffer man kender og ikke mindst hvordan den traditionelt har været anvendt gennem folkemedicinen. Er der forsket i drogen udfra nye videnskabelige metoder, er det (forhåbentligt) nævnt. Monografierne var oprindelig en del af et kompendium i uddannelse af herbalister og phytoterapeuter. Og er som sådan ikke ment til at alle nu skal gå i gang med at eksperimentere selv. Men du kan finde et væld af oplysninger, som ikke er alment kendt i Danmark, og oplysninger, som din behandler midt i travlheden ikke nåede at fortælle dig. For en urt har som regel mere end een egenskab. Alle droger indeholder mange forskellige plantestoffer, og vil måske være god til så forskellige symptomer som hoste og kredsløb. Brug viden herfra til at kunne blive mere bekendt med naturens skatkammer.

 

Brug ikke denne viden til at sætte gang i en selvbehandling, hvor du hverken kender din eventuelle diagnose eller konsekvenserne af ikke at modtage den bedste behandling.
Men det er fornøjelig læsning. Fornøjelig fordi du får en flot indsigt i al det, naturen har givet os mennesker – stort set udenfor terrassedøren. Og fornøjelig fordi der er reelle alternativer til en lang række problemer, som den almene medicin har svært ved at håndtere. Er du i tvivl om, hvad du skal gøre med de mange oplysninger, er du velkommen til at skrive til marianne.palm@sund-forskning.dk