Når skjulte dagsordener sætter ældre kvinder skakmat

Ældre kvinde2

 

Kosttilskud stadig sunde og sikre: Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse af en gruppe ældre amerikanske kvinders brug af kosttilskud er blevet brugt til fejlagtigt at konkludere, at vitamin- og mineraltilskud skulle være uden effekt eller ligefrem usundt.  Det er helt forkert.

Undersøgelsen, som er lavet af den finske forsker Jaakko Mursu og medarbejdere og udgivet i tidsskriftet Archives of Internal Medicine i oktober 2011 og sidenhen omtalt i mange medier, antyder at ældre kvinder som tager vitamin- og mineraltilskud, risikerer at dø før jævnaldrende kvinder, som ikke tager kosttilskud.

Ikke en kontrolleret undersøgelse
Mange helseintereserede eksperter i flere lande har naturligvis gransket denne undersøgelse, og når det gælder kvaliteten, får den sandelig ikke topkarakter. Det skyldes, at det drejer sig om en højst usikker spørgeskemaundersøgelse, som end ikke har haft en placebokontrolleret kontrolgruppe. En gruppe kvinder med en gennemsnitsalder på 61 år er over en periode på næsten 20 år blevet bedt om at nedskrive deres indtag af en række vitaminer og mineraler over 3 omgange. Det krævede at de skulle huske, hvad de tog af kosttilskud for en halv snes år siden.

Ingen statistisk sikkerhed
Man fandt i hovedkonklusionen nogle få procents overdødelighed for indtag af multivitamin, B6, folsyre, jern, magnesium, kobber og zink. Bortset fra jerntilskud var ingen af disse resultater dog signifikante, hvilket betyder at resultaterne på grund af den dårlige kontrol meget vel kan bero på tilfældigheder eller faktorer som intet har med kosttilskud af gøre. Calciumtilskud derimod sænkede risikoen. De kosttilskud som gav den største statistiske sikkerhed var calcium, som øgede overlevelsen og jerntilskud som syntes at sænke den.

Grundlæggende er usikkerheden i denne undersøgelse så stor, at der ikke kan konkluderes noget med sikkerhed!

Ikke jern
Det er velkendt at det er usundt at tage et tilskud af jern med mindre man mangler det. Når kroppens jerndepoter er fyldt op og man tager ekstra jern, skaber det en kaskade af sundhedsskadelige frie radikaler. Af samme årsag bør multivitaminer ikke indeholde jern.

Andre årsager til øget dødelighed
Rigtig mange faktorer kan have påvirket forsøgsresultatet til at give et misvisende og negativt billede af kosttilskud. Det er blevet påpeget, at mange først begynder at tage kosttilskud efter at de har fået en sygdom. Ved undersøgelsens start i 1986 var næsten dobbelt så mange kosttilskudsbrugere i hormonbehandling som ikke-kosttilskudsbrugere. Denne tendens gjaldt også ved den opfølgende undersøgelse i 2004.

Negative kommentarer
Faktisk er der så stor usikkerhed omkring denne undersøgelse at det kan undre, at den er blevet fundet værdig til udgivelse. Meget af den negative drejning, som denne undersøgelse har fået i medierne, synes da heller ikke at stamme fra selve Mursu og medarbejdere, men fra en efterfølgende kommentar til artiklen skrevet af to læger: Bjelakovich og Gluud som i forvejen er kendt for deres meget negative holdning til kosttilskud.

Manipulerede data
Det er værd at nævne, at  hovedkonklusionen IKKE nævner hverken vitamin A, betacaroten og vitamin E som disse to læger gør – af den naturlige årsag, at der ikke fandtes nogle signifikante negative effekter af disse vitaminer i undersøgelsen! I stedet nævner de deres egen tidligere udgivne undersøgelse, hvor de i parentes bemærket frasorterede mere end 400 undersøgelser, bl.a. fordi der ikke var rapporteret nogle dødsfald! – og så er det jo også lettere at skælde ud på bl.a. vitamin A, E og betacaroten (2).

Det hævdes at hvis man ønsker en virkelig grundig oversigt over, hvilke undersøgelser der har vist en gavnlig virkning af kosttilskud, så behøver man blot listen over frasorterede undersøgelser fra disse to læger.

Bedre undersøgelser
Undersøgelser af en bedre kvalitet har da også vist positive virkninger af de omtale vitaminer og mineraler. I 2010 lavede en forskergruppe anført af Hans Biesalski en reanalyse af de data, som  Bjelakovich og medarbejdere havde lavet om vitamin A, E og betacaroten og som angiveligt viste en forøget mortalitet på 16% (2). Reanalysen fandt at 36% af de undersøgte studer viste en positiv effekt af disse antioxidanter. 60% gav et neutralt resultat (3).

Også forskeren Li og kollegers undersøgelse af vitamin-og mineraltilskud (4) konkluderer, at tilskud med antioxidant-vitaminer muligvis kan reducere antallet af kræfttilfælde og dødsfald generelt. Her gøres netop opmærksom på den statistiske fare for forvanskede data der opstå, når personer der bliver syge, begynder at tage kosttilskud uden at have fået del i en mulig  forudgående forebyggende effekt.

For nylig udkom en artikel af forskeren Bowman og medarbejdere (5), hvor man i relation til udvikling af Alzheimers syge fokuserede på indholdet af næringsstoffer i forsøgsdeltagernes blod frem for at læne sig op af spørgeskemaer. Denne analyse viste med tydelighed, at dem med mest vitamin B, C, D og E i blodet klarede sig bedre i test af hukommelsen og tænkning. Personer med høje niveauer af omega 3-fedtsyrer, som primært findes i fisk, klarede sig også godt i testen.

Den placebokontrollerede SU-Vi-Max-undersøgelse viste, at en daglig indtagelse af blot 120 mg C-vitamin, 30 mg E, 6 mg betacaroten, 100 µg selen og 20 mg zink sænkede antallet af kræfttilfælde og dødsfald af alle årsager hos mænd markant (6).

Listen over videnskabelige undersøgelser af høj kvalitet som viser gavnlige og livsforlængende virkninger af tilskud med vitaminer og mineraler er meget lang, og bliver stadig længere.

Refs.

  1. Mursu J, et al. Dietary supplements and mortality rate in older women: the Iowa Women’s Health Study. Arch Intern Med. 2011 Oct 10;171(18):1625-33.
  2. Bjelakovic G, et al. Mortality in Randomized Trials of Antioxidant Supplements for Primary and Secondary Prevention: Systematic Review and Meta-analysis JAMA. 2007;297(8):842-57.
  3. Biesalski HK, et al. Reexamination of a Meta-Analysis of the Effect of Antioxidant Supplementation on Mortality and health in Randomized Trials. Nutrients 2010, 2:929-49.
  4. Li, et al. Vitamin/mineral supplementation and cancer, cardiovascular, and all-cause mortality in a German prospective cohort (EPIC-Heidelberg). Eur J Nutr. 2011, Jul 22. Epub ahead of print.
  5. Bowman GL, et al. Nutrient biomarker patterns, cognitive function, and MRI measures of brain aging. FASEB 2011. E-pub ahead of print.
  6. Hercberg S, et al. The SU-VI.Max Study. Arch Intern Med 2004;164:2335-42.