Behandlere elsker standardiseringer og ny forskning

Efterår

 

Fra redaktøren til alle behandlere, der gerne vil grave et spadestik dybere efter det bedste.

Fra redaktøren til alle læsere, der gerne vil være klogere på urteprodukter som terapi.

 

Af Marianne Palm

 

Når terapeuter anvender urteprodukter, har de ikke kun brug for at vide, hvilken dosering der er i hver kapsel. De har også brug for at vide, om der er lavet relevante standardiseringer, hvor det er muligt, og at producenten er bevidst om at gå efter højest mulige indhold af de aktive stoffer, som man gennem forskningen har af optimale muligheder som støtte for kroppen.

At indholdet i en kapsel er blevet standardiseret, betyder i al sin enkelhed, at der er et bestemt indhold af et givent aktivt stof, så vi rent faktisk ved, om produktet lever op til de egenskaber, vi ønsker fra produktet.

Kigger vi derfor på OmniVita EchinaGold (ja, det gamle produkt er blevet en del af serien OmniVita og samtidig optimeret), har det været muligt at finde planter med endnu mere cikoriesyre og echinacosider end tidligere. Faktisk dobbelt så meget. Planterne gror her i Europa, hvilket også kan skabe mere gennemsigtighed, når det gælder kvaliteten af jordbundsforhold, dyrkningsmetoder og planternes beskaffenhed. Og det er måske netop derfor, at det har været muligt at skabe flere indholdsstoffer end tidligere? Det ved redaktionen i skrivende stund ikke, men vi ved, at der er et par immun-regulerende droger, der stikker sit hoved op som værende kvalitetsbærende for alle, der har et betrængt immunforsvar.

 

To hatte fra samme familie

De to planter, som kommer fra samme familie, er selvfølgelig den velkendte Echinacea purpurea, Rød Solhat, og den mindre kendte, men mindst lige så effektive, Echinacea angustifolia, der på dansk hedder Smalbladet Solhat. Den udmærker sig ved at have et højt indhold af echinacosider til forskel fra den røde solhat, som er kendt for sit indhold af cikoriesyre. De to “hatte” passer virkelig godt til samme problemstilling, nemlig at få reguleret immunsystemet, så de kan støtte os på alle tider af året, men især om vinteren, hvor virus springer indendørs i tætpakkede institutioner og offentlige transportmidler.

 

Vi fjerner lige en hårdnakket myte

At de røde solhatte kan anvendes til både akutte og kroniske problemstillinger i immunforsvaret, er velkendt for de fleste. Her i Danmark snublede en ernæringsterapeut for mange år siden i noget dokumentation, og derfor blev den røde solhat frarådet som værende o.k. for folk med autoimmune sygdomme. Myten har meget svært ved at forsvinde, for den nåede også ind til Lægemiddelstyrelsen, som skulle godkende et naturlægemiddel.

Men faktum er, at Rød Solhat eller Smalbladet Solhat aldrig vil kunne stimulere en autoimmun sygdom, for deres specifikke støtte til immunforsvaret klinger simpelthen af, når de har gjort deres arbejde. Derfor kan de ikke, trods den hårdnakkede historie, som kun florerer her i Danmark, ikke stimulere vildt og voldsomt på de cytokiner, der er medansvarlige for en autoimmun sygdom. Måske endda tværtimod: Ved at støtte immunforsvaret i dagligdagen er der måske – det må studier afgøre – en ide i at tage Echinacea-produkter i perioder i sit liv, især hvis man kommer fra en autoimmun familie.

 

De to akutte hjælpere

Hvorom alting er, så har de fleste mennesker et immunforsvar, som allermest trænger til hjælp ved lokale problemer med snue, kriller i halsen, hoste eller måske en begyndende bihulebetændelse eller influenza. Her er OmniVita EchinaGold altid indiceret – og det er et besøg hos lægen i øvrigt også, så man får udelukket sygdomme, der kræver lægelig behandling.

 

 

 

… og ikke kun til luftvejene

Terapeuter, bl.a. biopater, naturopater og phytoterapeuter, anvender også de fine egenskaber, som planterne besidder til andre organsystemer, fx urinveje og tarmsystem. Og for at komme op til mundhulen igen kan den meget vel duppes på tandkød ved tandkødsbetændelse og meget gerne samtidig brug af Avivir Aloe vera.

 

OmniVital er blevet til OmniVita Stress

Netop fordi Biosym er ved at skabe en serie af produkter med ”fornavnet” OmniVita, er det en naturlig proces at kigge på nyere forskning eller som i OmniVital at forny indholdet, så man også her får flest mulige aktive stoffer med sig i kapslerne.

De har standardiseret alle drogerne, som beskrevet ovenfor, og de har valgt at gøre det meget lettere for terapeuter at forstå, hvordan Biosym har skruet recepten sammen for at opnå optimale forhold for forbrugere og klienter. Derfor er der også nu tilsat en pæn portion C-vitamin og B5, begge er rigtige vigtige vitaminer for vores immunsystem og skaber en superfin synergieffekt sammen med drogerne. Hatten af for Biosym, at de har fornyet deres recept. OmniVital var en super effektiv støtte til alle med kroniske problemstillinger, og nu får vi alle en endnu bedre mulighed for at optimere vores sundhed.

 

Et produkt, der gør mere end “bare” at støtte en stressramt krop

Når det gælder OmniVita Stress, handler det om at få nervesystemet til at arbejde optimalt sammen med hormonsystemet og immunforsvaret. Sammen med kredsløbet udgør trianglen de overordnede organsystemer, som konstant skal overvåge og regulere sig ind til en optimal funktion, hvis kroppen bliver udsat for flere belastende faktorer, end den kan håndtere. Overskrider man kroppens kapacitet, opstår der ofte symptomer. Dels for at fortælle, at vi skal stoppe op og finde ud af, hvad kroppen forsøger at fortælle os, så vi beskytter den, dels for at opregulere og nedregulere, hvor der er behov.

Kroppen forsøger derigennem på alle mulige måder at opretholde homøostasen, som bedst kan oversættes til balance. Balancen opnås ved at hæve kroppens tærskel, så den bedre kan imødegå de belastende faktorer, som man ikke altid kan undgå: Stress, bekymringer, uro, sygdomme, for store miljøbelastninger fra det omgivende miljø og ikke mindst alle de belastninger, vi selv påfører kroppen gennem usund livsstil og adfærd. Kroppen forsøger med andre ord at tilpasse sig en given situation, det kaldes adaptation, og derfor er drogerne i OmniVita Stress adaptogene droger.

De adaptogene urter kan kun blive klassificeret som værende adaptogene, hvis de har en overordnet regulerende effekt på binyrerne, som spiller en central rolle i reguleringen af stresshormoner, signaler til nervesystemet, feedbacksystem til kønshormoner og ikke mindst er med i reguleringen af hypofyse, skjoldbruskkirtel og hele kroppens opfattelse af, om den er tryg eller konstant føler sig i fare.

For at de også kan opnå at være med i eliten, som adaptogene droger udgør, skal de ud over at have denne specifikke virkning også være uden bivirkninger. Sagt på en anden måde, er de regulerende, så de dæmper, hvad dæmpes skal, og optimerer, hvor der er brug for det, men de klinger af helt af sig selv, så de hverken bliver for beroligende eller for stimulerende.

De hjælper kroppen med at tilpasse sig (adaptere) til en given situation, hverken mere eller mindre. Vi kan arbejde nok så meget med tarme, nyrer eller kroniske inflammationer, men hvis man ikke forstår betydningen af adaptogener som terapeut, så er det med at komme på kursus i dem. De er vitale og nødvendige for alle med kroniske udfordringer.

 

Adaption betyder tilpasning – kroppen adapterer sig til en given situation. Har du fx ondt i en skulder, vil du bevidst eller ubevidst beskytte den ved at bruge den mindre. Det er en adaption.

Er der alt for varmt, vil du blive tørstig (eller burde blive!) for at kompensere for sved og den varme, der ellers kan hobe sig op i kroppen.

 

Det er adaptogene planters opgave at hjælpe med denne tilpasning til fx en for kroppen stresset situation, og det interessante er, at de ikke ”bare” er relateret til de tre overordnede styringssystemer, de har også hver især deres unikke forhold til andre organer.

 

Schisandra chinensis, der ikke rigtigt har et godt dansk navn, er et vigtigt bud på en støtte til leverens såkaldte p450-enzymsystem.

P450-enzymsystemet kan bedst beskrives som en af kroppens vigtigste afgiftningscentraler. Det er disse enzymer, der skal sørge for, at nogle affaldsstoffer gøres vandopløselige, andre fedtopløselige, så de kan fragtes ud af henholdsvis tarme og urinveje. Hos nogle mennesker er enzymsystemet som en smal skovsti, hos andre som en bred motorvej, og selvom det lyder naturskønt med den første mulighed, har vi med alle de tusindvis af stoffer, vi er omgivet af og indtager, brug for en bred motorvej til de forskellige kemikalier, vi pådutter kroppen frivilligt (fx alkohol) eller ufrivilligt (hormonforstyrrende stoffer, nødvendig medicin).

Så det smukke ved den elskelige Schisandra er, at ud over at den evner at hjælpe de overordnede organsystemer, er den også en væsentlig støtte til vores lever og hele kroppens evne til at afgifte, hvad der skal afgiftes.

Astragalus membranaceus har heldigvis et dansk navn, Hindeagtig Astragel, og den udmærker sig ved at være en af Kinas allervigtigste ”nyretonics”. Det betyder i moderne terminologi, at den har været kendt som en rigtig god hjælper til betrængte nyrer, men også til et kinesisk begreb, der beskriver selve livsenergien “Qi”. På pæredansk betyder det en droge, der ligesom hejser energi op fra fødderne og helt op til toppen af hovedet, og det har vi brug for, hvis livet har været lidt trængt, og især hvis der har været kroniske udfordringer i kroppen med uger, måneder eller års bekymringer eller ubalancer. Det er måske nogle problemer, der er blevet håndteret, men tilbage er en træt krop, der næsten ikke kan holde sig opretgående gennem en hel dag.

Rhodiola rosea (Rosenrod) kender du måske fra din have, men planterne med flest aktive stoffer gror bedst i mere kolde egne, fx på det norske fjeld eller overalt i Østeuropa. Den er ved at blive klassificeret som værende truet som vildtvoksende, og derfor forsøger man at dyrke den i stedet. Det er en stille og rolig adaptogen, og vil du læse mere om den, finder du artikler på www.sund-forskning.dk.

Hvor Rosenroden er sådan lidt overalt i kroppen, har Eleutheroccous senticosus, som heldigvis også bare hedder Russisk Rod, gjort sig bemærket ved at være en rigtig god støtte til immunforsvaret. Den bliver overalt anvendt som en vigtig hjælp efter længerevarende sygdom eller til at komme på fode igen ved immunologiske udfordringer.

Fælles for dem alle er dog allermest deres adaptogene evner, og derfor skal ingen af dem alene opfattes som et immunregulerende middel, men ses i sammenhæng med deres fine adaptogene effekt.

 

OmniVita Stress, det nye navn på OmniVital, indeholder:

 

 Om Pantothensyre antistress vitamin

  • Pantothensyre bidrager til et normalt energistofskifte
  • Pantothensyre bidrager til en normal syntese og omsætning af steroidhormoner, vitamin D og visse neurotransmittere
  • Pantothensyre bidrager til en normal mental ydeevne
  • Pantothensyre bidrager til at mindske træthed og udmattelse

 

200 mg B5 har fundet vej til et antistress-produkt, forebyggende som behandlende:

Fysiske, følelsesmæssige og psykologiske belastninger får binyrerne til at udskille kortisol (et langsigtet stresshormon) og adrenalin (et kortvarigt stresshormon). Kronisk stress får produktionen af både kortisol og adrenalin til at køre af sporet, hvilket kan forårsage skader i kroppen, længe efter at stresssignalet er afsluttet.

Når vitamin B5 er til stede i tilstrækkelige mængder, er det i stand til at nedregulere udskillelsen af kortisol, og kroppen er i stand til at restituere.

 

Stimulering med stimulanser er et no-go

Er vi trætte og slidte i kanten, er det en logisk tanke, at vi blot skal fylde os med stimulanser som kaffe, koffeinholdige sukkervandsprodukter, og hvad man ellers kan hive ned af hylderne i et supermarked.

Umiddelbart får du måske også mere energi, og måske i sådan et omfang, at din krop bliver urolig, og du får svært ved at få en rolig søvn. Men når virkningen klinger af, kan du meget vel ryge ned ad stigen, få humørsvingninger og træthedsanfald, og du får lyst til at gribe ud efter endnu en stimulans.

Vil du din krop det bedste og afprøve en sund, bivirkningsfri metode, så sørg for at spise godt med fedtstoffer og proteiner fra morgenstunden, og suppler med OmniVita Stress, en kapsel morgen og evt. en kapsel til frokost. Du vil i løbet af få dage, eller måske en uges tid, mærke meget mere stabil energi og ganske simpelt blive en bedre udgave af dig selv.

 

Konklusion

Trænger dit immunforsvar til akut hjælp, så lad OmniVita EchinaGold være en del af dit husapotek.

Trænger du og din krop til støtte fra top til tå, så kig på de adaptogene droger i OmniVita Stress. Og husk lige den gode nattesøvn, ikke for mange stimulanser og den sunde kost.