Naturlig beskyttelse af sommerhuden

Sol, hat og briller
 
 
Huden skal plejes og beskyttes godt, så den kan passe sit arbejde som menneskets største organ. Den skal nemlig beskytte kroppen, holde på varmen og fugtigheden samt modtage sanseindtryk gennem nervecellerne som information til resten af kroppen.
 
 
Af Rikke Agersted
Artiklen blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – juni/juli 2016
 
 
Vi danskere elsker de varme sommerdage med sol, strandture og udendørsliv generelt. Desværre er det ikke alle menneskers hud, der er lige begejstret for meget sol og saltvand og derfor oplever en del hudgener om sommeren i form af soleksem, tør hud eller kløende hud efter den ekstra eksponering i sommervejret.
 
Alting med måde, siger man. Huden er nemlig glad for sol og frisk luft, så længe solbadningen ikke overdrives, og derfor er sommeren et godt tidspunkt at sætte ekstra ind med lindrende olier og andre gode sager, som gavner hudfunktionen.
 
 
Hjulkroneolie god til hudlidelser
Borago eller hjulkrone, som planten også hedder, indeholder GLA-fedtsyrer, som har antiinflammatoriske effekter, og den er derfor særligt velegnet til behandling af astma, leddegigt og lignende inflammationssygdomme. Herunder også eksem og irriteret, kløende hud. Olien er meget effektiv direkte på sart sommerhud og som lindring ved kløende hud som følge af soleksem. Som forebyggende behandling kan man med sindsro tage et tilskud dagligt en måneds tid eller to inden solbadning, skiferier o.l. står for døren for at hindre de kedelige reaktioner.
 
Ifølge den nu afdøde forsker D.F. Horrobin er eksem kroppens første tegn på mangel af essentielle fedtsyrer. GLA hjæl-per huden med at holde på væsken, hvilket kan være ekstra vigtigt, når temperaturen stiger, og er den i underskud, kan kløe, udslet og skællende hud være nogle af de symptomer, der viser sig.
 
 
Nigellafrøolie hæmmer allergiske immunreaktioner
En anden af planterigets gaver til huden er det lille sorte nigellafrø, som har været brugt i tusindvis af år. I Tut-Ankh-Amons grav fandt man en flaske nigellafrøolie blandt de gaver, faraoen havde med sig i graven. Det siges også, at frø-olien var Cleopatras yndlingsolie. Nigella blev brugt til behandling af alskens sygdomme, og i moderne tid er der siden 1964 offentliggjort mere end 458 forsøg med frøet, som viser dets meget positive virkning på en lang række sygdomme gennem dets antiinflammatoriske og antibakterielle egenskaber.
 
Blandt andet virker nigella på astma (som en støtteterapi, ikke i stedet for lægens anbefalinger til astma), infektioner, luftvejsproblemer, allergier, svamp og candida – foruden hudsygdomme som neurodermitis, psoriasis og acne. Bruges olien direkte på huden, virker den hudstyrkende og nærende, hvilket en vejrbidt og udtørret sommerhud er taknemmelig for.
 
Nigellaolie har et højt indhold af flerumættede fedtsyrer og indeholder omkring 60 % linolsyre, LA, som er forstadiet til GLA. Linolsyre er en af de essentielle fedtsyrer, som kroppen ikke selv kan danne, og derfor skal den tilføres gennem kosten.
 
 
Granatæble og betacaroten styrker huden
Det er ikke kun de skønne planteolier, som styrker huden. Der findes en vifte af næringsstoffer, som huden har brug for, og som kan være gode valg ved hudlidelser og irriteret hud.
 
Granatæble indeholder ellaginsyre, som er en kendt antioxidant, der mindsker iltningen af cellerne, og som også har en hæmmende virkning på carcinogene stoffers evne til at binde sig i kroppen. Den antioxidante virkning beskytter hudcellerne mod for hurtig ældning – som overdreven solbadning for eksempel kan være skyld i. Hvem kender ikke karikaturen af en dansk solbader, som med tør og pergamentagtig hud sidder i solen hele sommeren for at holde den mørkebrune farve ved lige? Et rigtig godt eksempel på en hud, der ville elske lidt ellaginsyre.
 
Tages granatæble sammen med betacaroten, som er forstadiet til A-vitamin, sikres der ekstra god beskyttelse af huden, hvis den udsættes for stærkt sollys. Produktet SOL-KLAR fra Natur-Drogeriet indeholder begge stoffer i et afmålt forhold.
 
 
Studier omkring betacaroten
University of Maryland Medical Center skriver, at Erytropoietisk protoporfyri (skyldes nedsat enzymaktivitet i huden) som reagerer, når huden udsættes for sollys, kan bedres med betacaroten. Wolfgang Kopcke fra Münster Universitets Hospital og Jean Krutmann fra Heinrich-Heine-Universitetet i Düsseldorf har samlet syv studier af betacarotens beskyttende virkning mod soleksem. Man ved endnu ikke, præcis hvad der skaber den forebyggende virkning, men teorien er, at det er betacarotens antioxidative effekt. Når huden udsættes for sollys, og her særligt UV-B stråler, så dannes der oxidative reaktioner i huden, der kan føre til oxidativt stress, som igen er kendt for at kunne sætte
aldringsprocessen i vejret. Betacaroten hæmmer oxidationsprocessen og giver dermed huden beskyttelse. Kopcke og Krutmann kan ud fra undersøgelserne konkludere, at betacaroten yder den bedste beskyttelse, hvis det tages forebyggende 10 uger inden soleksponeringen.
 
Uagtet de gode hudprodukter er det vigtigt, at man stadig solbader med fornuft og bruger solcreme på tidspunkter med kraftig sol.
 
 
Hudstyrkende egenskaber
SOL-KLAR-kapsler fra Natur-Drogeriet indeholder en sammensætning af betacaroten og granatæble, som styrker pigmentet i huden. Dosering er en kapsel dagligt i forbindelse med et måltid.
 
Økologiske Boragoolie-kapsler fra Natur-Drogeriet indeholder fedtsyren GLA, som styrker hudens elasticitet og smidighed. Daglig dosis er tre til fem kapsler. Man kan klippe hul på kapslerne og smøre olien direkte på huden ved hudproblemer.
 
Økologisk Nigellafrøolie fås i Natur-Drogeriets sortiment enten som koldpresset olie, der kan bruges til salaten, som kapsler der indtages med måltiderne eller i naturlige nigellafrø,  der kan tilsættes maden. Olien kan bruges både ind- og udvortes direkte på huden ved hudproblemer.