Naturligvis om de nedre regioner

nyrer

 

Mange af de problemer, som kan opstå i underliv, nyrer og blære eller prostata kan både forebygges og behandles med naturlige midler.
Men med så meget andet, skal du have lægen med på råd. Især hvis du er gravid…

Alle noter er fra Naturligvis i Søndag…

 

Naturligvis i Søndag, uge 33, 2003
Slap blære, nervøs blære og urinincontinens
Lider du af slap blære efter en fødsel, eller er dit bindevæv bare blevet lidt for slidt, så du ikke længere kan holde på vandet, så deler du problemer med 399.999 andre i Danmark. Desværre er slap blære stadig et tabu-belagt emne, hvilket er trist for alle dem, som har problemet. For det er stort problem, når en tur på dansegulvet, i gymnastiksalen eller en høj latter pludselig kan få den slappe blære til at give slip på lidt eller meget urin. Det er dog ikke kun altid et slapt bindevæv, som kan være årsag. Vanddrivende midler herunder kaffe og cola, kan give nervøs blære, så man hyppigt har brug for et toilet, selvom der kun kommer en lille mængde urin ud. Det gælder også ved kuldepåvirkninger og ved manglende østrogen hen mod og i overgangsalderen. Behandlingen har hidtil været brug af bind, special-bind eller operation, men der er ting, du kan gøre inden. Begge produkter er et forsøg værd. I værste fald går det kun ud over pengepungen, mens du giver dine slimhinder nogle gode tilskud. I bedste fald kan du undgå bind og operation. InControl fra Bidro indeholder urter, som mest er målrettet mod kvinder med problemet, mens Poltit fra Bmpharma er målrettet mod mænd, da det også hjælper på prostata besvær. Men da begge produkter har en beviselig effekt på blærens muskulatur, så tag begge produkter i et par måneder. Måske skal du så fortsætte resten af livet med kun et af produkterne eller med en nedsat dosis af begge. Det er da et forsøg værd. Så vi igen kan komme ud på dansegulvet. Poltit er p.t. forbudt af lægemiddelstyrelsen…

 

Naturligvis i Søndag, uge 38, 2003
Hjælp til gravide med zoneterapi
Man kan med fordel få zoneterapi og akupunktur når man er gravid, og når man snart skal føde, hvis det ellers er fra behandlere, som har specialiseret sig i emnet. Det er der heldigvis flere, der har gjort og udvidet deres grunduddannelse med special kurser bl.a. i Tyskland, hvor også de større videnskabelige undersøgelser er gennemført. Er du i begyndelsen af din graviditet, og lider du af kvalme, hovedpine eller utilpashed kan både zoneterapi og akupunktur hjælpe dig. Begge former for behandling regulerer kroppens energisystem og kan også med fordel bruges længere henne i graviditeten. Det virker afslappende, afstressende og forebyggende, til gavn for både dig og din baby. Man kan naturligvis også få behandling bare fordi det er rart at gøre lidt ekstra for sig selv, mens man er gravid. I slutningen af graviditeten kan behandlingerne intensiveres. Det kaldes ”modning til fødsel”. På det tidspunkt gives zoneterapien på zonerne for underliv, livmoder og andre punkter, man ellers ikke trykker på i de ni måneder. Akupunkturen gives i udvalgte punkter, der er kendt for at få livmoderhalsen til at give sig og blive blødere. Der arbejdes med punkter, som kan styrke livmoderen, vække kvindens egen energi og gøre hende mere parat. Udtrykket ”modning” er ret præcist, da det faktisk er det, som sker rent fysisk. Fra en tysk undersøgelse ved man, at kvinder, der bliver ”modnet” med akupunktur, har mere effektive veer, deres udvidelsesfase er kortere, og de føder hurtigere. Det kan kun anbefales til kvinder der har en ukompliceret graviditet. Yderligere oplysninger kan du få på tlf. 35 38 66 81. eller www.lonesimonsen.dk.

 

Naturligvis i Søndag, uge 51, 2003
Bækkenløsning
Bindevævet er overalt i kroppen og sådan set det væv, som holder sammen på os. Hvis det bliver svagt, opstår der bl.a. lettere løse, smertefulde led, slidtage på knoglerne og på diskene mellem ryggens knogler. Vores knogler er omgivet af et bindevævslag, som beskytter knoglerne og hjælper os med at opbygge sundt knoglevæv. Nogle mennesker har allerede fra livets begyndelse et svagt bindevæv og får lettere ledproblemer ved belastninger af led og sener, som kan optræde som dårlig ryg, bækkenløsning, slidgigt, sportsskader specielt i fødder, knæ og hofter, slaphed i led, sener og muskler. Mange opdager faktisk ikke, at de har det medfødte problem, før vi enten bliver gravide, begynder at dyrke sport, hvor vi belaster ledene til det yderste eller som ældre begynder at falde sammen hist og pist. Bækkenløsning er et kapitel for sig, men alligevel en del af disse problemer med bindevævet. Bækkenløsning skyldes en for tidlig hormonel impuls, som skal sørge for at leddet mellem skambenene (symfysen) bliver mere blød og smidig, så fødslen bliver lettere. Kvinden får derfor sværere at holde på barnet og bindevæv og disker i rygsøjlen løsnes måske samtidig, så det giver problemer med at gå og bøje sig ned og op. Men der er en løsning, som er værd at prøve. Både for os, som altid har problemer med bindevævet som beskrevet ovenfor, men også til gravide. Bambus comp. er et harmløst produkt men ganske virksomt, hvis det er denne medfødte tendens, som ligger bag om årsagerne. Bambus comp er i dråbeform og hører til et af de få produkter, som er helt o.k., mens man er gravid. Du kan få mere at vide ved at ringe til 70 26 17 77

 

Naturligvis i Søndag, uge 3, 2004
10 gode råd mod blærebetændelse
Blærebetændelse kan gøre rigtig ondt, når man tisser. Måske skal du tisse mange gange dagligt, og der kommer kun få dråber ud af gangen. Hjælp din blære med en flok nemme råd: 1. Sørg for at drikke rigeligt med vand, så blæren bliver skyllet igennem – men heller ikke for meget. To til tre liter er en passende mængde for de fleste voksne. 2. Varmt tøj hjælper faktisk. G-strenge og tynde nylon trusser er slet ikke befordrende for et velfungerende underliv. 3. Læg mærke til om du altid får blæreinfektion efter samleje. Så kan det være din mikroflora, som er meget følsom overfor din partners mikroflora. Drik godt med vand inden samlejet og tis lige efter. 4. Sørg i øvrigt for, at du tørrer dig forfra og bagud, så der ikke kommer colibakterier fra tarmen i nærheden af urinrøret. Faktisk er colibakterier en af de hyppigste årsager til infektioner i blæren. 5. Spis masser af frugt – appelsiner, clementiner, citroner og næsten alle slags bær indeholder masser af stoffer, som hjælper din blære. 6. Spis tranebærkapsler og et par gram c-vitamin dagligt. Næringsstofferne sørger for, at bakterierne ikke så let klæber fast til blærens slimhinde. 7. Får du hyppige blærebetændelser, er det værd at tage en blærekur med ovenstående produkter sammen med Optima 8 fra Biosym. 8. Af gode urteteer til blæren kan gyldenris, timian og lakridsrodspulver nævnes. 9. Får du blærebetændelse igen og igen, så find en dygtig zoneterapeut i dit område. 10. Du skal følge lægens råd samtidig. Bakterier kan vandre op i nyrerne og forårsage rigtig meget ballade.

 

Naturligvis i Søndag, uge 15, 2004
Hæmoroider
Hæmoroider er bare noget af det mest generende. Udover at det kan gøre ondt, bløde, man bliver forskrækket og kan være svære at komme af med, så er det for mange også et meget intimt sted. Men tro mig, lægerne er vant til at undersøge alle mulige typer af sygdomme, og tænker ikke mere over et problem her end et kig ind i ørene. Og det er vigtigt at få undersøgt om lidt blod i afføringen stammer fra en hæmoroide eller noget helt andet, som skal behandles. Hæmoroider kan opstå lige ved endetarmsåbningen eller længere oppe i endetarmen og kan blive så store, at et almindeligt toiletbesøg kan skabe store problemer. – en anden god grund til at gå til lægen… Hvis der er hæmoroider, er der flere ting, du kan gøre. Sørg for at holde tarmen i orden. Hård afføring kan skabe alt for voldsomt pres på de små vener i endetarmen og det kan forøge både antallet af hæmorider, gøre dem større og skabe større blødninger. Drik masser af vand, spis eventuelt Husk, som indeholder fibre lige som masser af frugt skaber en bedre tarmfunktion. Undgå brug af sæbe som kan genere den fine mikroflora, der beklæder alle slimhinder. Brug i stedet koldt vand, og det kan være en god ide altid at duppe med koldt vand på et stykke vat efter toiletbesøg, så området bliver helt rent og det kolde vand får de små blodkar til at trække sig sammen. Naturen er viseligt indrettet, og med hjælp fra forskningen har man i mange år vidst, at visse planter kan hjælpe med at trække blodkar sammen, og hele den tynde hud op. Prøv for eksempel at smøre med Hemoven, der med sine forskellige urteekstrakter kan afhjælpe også større hæmoroider, hvis du går i gang med kuren med det samme.

 

Naturligvis i Søndag, uge 20, 2004
Prostataproblemer
Naturligvis virker grønsager og frugter forebyggende på en lang række sygdomme. Hundreder af forskellige plantestoffer hjælper sammen med proteiner, fedtstoffer og kulhydrater kroppen til at skabe sunde celler. Og sunde celler er i stand til at opretholde normale kropsfunktioner, sætte fut i omsætningen og skubbe affaldsstoffer ud, så vores kroppe kan fungere optimalt. Planter indeholder udover vitaminer og mineraler de såkaldte sekundære plantestoffer, og i denne gruppe finder man stoffer, som for eksempel kan forebygge problemer med blærehalskirtlen. Prostata problemer er den hyppigste lidelse blandt mænd over 50 år, og mange udvikler prostatacancer uden at vide det – og faktisk dø af alderdom i stedet… Vil du forebygge prostatacancer så spis masser af broccoli, karse og kål eller andre planter fra korsblomstfamilien. Forskerne har fundet stoffet med det besværlige navn – isothiocyanater – som de til daglig forkorter ITC. Populært sagt, sørger ITC for, at kræftcellerne begår selvmord, men man ved endnu ikke helt hvordan. Det er i øvrigt de selv samme svovlholdige stoffer, som giver en række planter deres karakteristiske lugt og skarpe bitre smag. Og måske ligger en del af kræftens gåde lige her foran os på køkkenbordet? For det moderne menneske kan ikke lide bitterstoffer, og derfor har man udviklet planter med færre og færre bitterstoffer. Et godt eksempel er artiskokplanten, der oprindelig var meget mere bitter, men i dag er fremdyrket, så den er mere spiselig for de fleste – og meget mindre sund… ITC er i øvrigt ikke kun vigtig for blærehalskirtelen, men hjælper også på mavesår, maveinfektioner med bakterien Helicobactor og mavekræft. Så din kone kan roligt spise med…

 

Naturligvis i Søndag, uge 21, 2005
Svamp i underlivet
Har du hyppigt kløe, svie eller udflod fra skeden, som lugter ubehageligt kan det være tegn på en forstyrret mikroflora. De mange små mælkesyrebakterier, som opholder sig på vores slimhinder, skal sørge for at holde svampe og andre sygdomme væk fra underlivet, de sørger for at opretholde et sundt væv i underlivet, og er i det hele taget vores gode venner, som vi skal pleje og passe. Men der kan sagtens opstå problemer, hvis vi får hormonforandringer af p-piller, graviditet, overgangsalder eller faktisk ved hver eneste menstruation. Spiral, tætsiddende cowboybukser, forkert sæbe og stress kan også medføre at PH-balancen forstyrres og det er bare så generende. FemiCare Intimkapsler fra Jemopharm indeholder over 100 millioner naturlige mækesyrebakterier, som hurtigt opløses, når du sætter dem op i skeden, og det er faktisk ganske nemt. Der er ikke tilsat lactose, farvestoffer eller parfume og du behøver blot en kapsel hver aften før sengetid. Måske er en enkelt kapsel nok, når symptomerne opstår, men ellers kan du uden problemer tage en kur i en uges tid eller efter behov. Undgå samtidig almindelig sæbe, men anvend for eksempel IntimSæbe fra samme firma. Produkterne forhandles på apoteket og du kan få mere at vide på www.jemopharm.dk eller ved at ringe til 55 81 16 10.

 

Naturligvis i Søndag, uge 23, 2005
Hygiejnebind og tamponer uden kemikalier
Endelig er der kommet et sundt alternativ til tamponer, bind og trusseindlæg uden kemikalier og plastic, som verden over giver kvinder problemer med svamp, byldedannelse, irriterede slimhinder eller kløe i de nedre regioner. Vores hud kan ånde gennem de 100% økologiske bomuldsprodukter, og vi slipper for at skulle komme i tæt kontakt med klor, blegemidler og absorberingsmidler, som kan skabe en masse problemer, som er ganske irriterende i hverdagen og tillige må koste samfundet tusinder af kroner om året i besøg hos lægerne, der heller ikke kan stille meget op overfor problemerne i det sårbare underliv. Sårbart fordi vi jo ikke går trusseløse rundt og der let opstår et alt for varmt og fugtigt klima, som kun forværres af de gængse menstruationsbind. Natracare produkterne er 100% biologisk nedbrydelige, så vi skåner samtidig vores jordklode med nedbrydningen af de 45 millioner bind, som bruges hvert år. Alle produkter er bløde og behagelige at anvende og der findes i serien både bind til nat og dag, tamponer med og uden indføringshylster samt trusseindlæg til alle slags trusser. Vådservietterne er fri for parabener og hårde kemikalier, som findes i andre vådservietter og kan bruges til at give en frisk følelse under menstruationen eller når man er på farten. Det er firmaet NatureSource, som står bag produkterne og du kan få oplyst nærmeste forhandler og få mere at vide på www.naturesource.dk eller ved at ringe på tlf.:70 23 44 20