Ned med blodtrykket på en noget uventet måde

Højt blodtryk

 

Forhøjet blodtryk kan være rigtig dårligt for dit helbred, specielt hvis det varer ved over længere tid, men ny forskning fra Iran tyder på, at mineralet chrom har en blodtrykssænkende virkning. Chromgær har en særlig god virkning, viser det sig.

Af Bjørn Falck Madsen
 

Mange kender chrom for stoffets evne til at sænke og stabilisere blodsukkeret, men det har efter alt at dømme også en reducerende virkning på blodtryk. Det har iranske forskere fra University of Medical Sciences i Teheran påvist med en helt ny metaanalyse.

Deres forskning er baseret på en systematisk gennemgang og analyse af 11 randomiserede kliniske forsøg med sammenlagt 637 deltagere.

Virker på det øvre og nedre blodtryk

Ved at sammenligne de forskellige undersøgelser kunne forskerne konstatere, at de forsøgsdeltagere, som fik tilskud af chrom, opnåede en betragtelig sænkning af såvel det øvre (systoliske) blodtryk som det nedre (diastoliske) blodtryk sammenlignet med dem, der fik placebo. De iranske forskere observerede også, at den bedste blodtrykssænkende effekt blev opnået med brugen af ølgær og chromgær.

Op til 10 gange bedre optagelighed

Chrom fås i mange forskellige former, men ikke alle er lige effektive. To af de mest almindeligt anvendte chromtyper er chrom-picolinat og chrom-klorid, men ifølge en rapport fra det Europæiske Fødevaresikkerhedsråd, EFSA har organisk chromgær vist at have op til 10 gange bedre optagelighed end de to førnævnte former og er derfor særlig velegnet i kosttilskud.

Testet på diabetikere med god effekt

EU’s eneste organiske chromgær er ChromoPrecise, en danskproduceret chrområvare, som blandt andet er testet af forskere fra Charles University i Prag, som gav 100 mikrogram af chromgæren eller identiske snydepiller til en gruppe type 2-diabetikere. Hos de chrom-behandlede forsøgspersoner blev der målt en tydelig virkning. En række forskellige diabetesmarkører flyttede sig i den rigtige retning, hvilket tydede på forbedret blodsukkerkontrol. Samtidig havde forsøgspersonerne i chromgruppen markant lavere tegn på oxidativt stress, hvilket også er et positivt tegn.

Kilde: High Blood Pressure & Cardiovascular Prevention, juni 2021