To ingredienser fyldt med aktive stoffer har gået sin sejrsgang i det store udland. Nu har de fundet sammen og ovenikøbet opdaget, at også danskerne gerne vil nyde godt af deres partnerskab.
Af Marianne Palm
Kendt over det meste af verden, men meget lidt brugt herhjemme
Chondroitinsulfat – con-dro-i-tin sulfat. Det er næsten ikke til at udtale som dansker, og det er da heller ikke et ord, vi er så vant til, og det har været rigtig ærgerligt, for CS, som det heldigvis kan forkortes til, har været brugt verden over til at hjælpe og støtte led, især dem, der er brusk i, og det har vi mange steder i kroppen. Med alderen, eller hvis du har dyrket sport eller haft et job med stor belastning på fx knæ og hofter, kan der meget vel være sket en nedbrydning af din brusk, og det gør ondt, får dig til at gå dårligere, eller hvis det er fx i fingrene at have sværere ved at skrive, gøre rent eller lave havearbejde.
Og ja, det ved vi godt: Smerter er i høj grad med til at ødelægge livskvaliteten i hverdagen, og vi er også klar over, at den medicin, der ofte bliver ordineret, har bivirkninger.
Derfor er det skønt, at vi nu har fået CS på hylderne i Danmark og ovenikøbet blandet med en verdenskendt harpiks fra det lille træ Boswellia serrata, der vokser i både Asien og Afrika.
Fordele ved chondroitinsulfat – CS:
Chondroitinsulfat er et naturligt forekommende stof, der findes i kroppens brusk. Det er en type glykosaminoglykan, som er en vigtig bestanddel af brusken, hvor CS hjælper med at bevare strukturen og elasticiteten af bruskvævet. Chondroitinsulfat hjælper med at tiltrække og binde vand, hvilket gør brusk mere fleksibelt og i stand til at modstå det pres, vi lægger på vores knogler.
Ved tre måneders brug af chondroitinsulfat kan du måske opleve:
- Støddæmpning og fleksibilitet: Chondroitinsulfat hjælper med at holde bruskvævet elastisk og fungerer som en støddæmper i leddene.
- Fremmer leddenes sundhedstilstand: Det spiller en rolle i at beskytte brusk mod nedbrydning og støtter produktionen af ny brusk.
- Antiinflammatoriske egenskaber i leddene: Det menes også, at chondroitinsulfat kan reducere inflammation i leddene og dermed lindre smerter forbundet med slidgigt.
- Antiinflammatoriske egenskaber andre steder i kroppen: Der er endog studier, der tyder på, at CS også kan være virksom ved mange andre typer af inflammationer rundt om i kroppen, som alle har det tilfælles, at det er styret af et immunforsvar, som forsøger at afhjælpe de skader, der kan opstå på vævet og især med alderen.
Resultatet af ovenstående punkter kan føre til færre smerter, fordi inflammationerne bliver mindre, og din krop bedre kan bevare den brusk, der allerede er dannet og endog hjælpe med at danne ny. Det er der ikke mange stoffer, der kan prale af.
Der er rigtig mange studier på CS, og det ser ud til, at der er den allerbedste virkning, hvis man kombinerer CS og glukosamin eller CS med en tørekstrakt skabt af harpiksen fra Boswellia serrata.
En kendt harpiks er følgesvend for CS
I produktet er der anvendt en særlig Boswellia-ekstrakt, hvor man har sikret sig, at de seks vigtigste boswellinsyrer er til stede i hver eneste kapsel. Det er vigtigt for at få den virkning, man ønsker, og firmaet bag produktet Movagain Pro har da også på dansk jord sørget for at skabe et studie på deres eget produkt.
Inden da var det studier fra udlandet på denne særlige Boswellia-ekstrakt, der overbeviste de danske produktudviklere:
I studierne så man en forbedring af bevægeligheden i knæene, færre smerter og en meget bedre gangdistance.
Man så også en virkning, der rakte længere end de mere velkendte smertestillende produkter, hvilket jo giver mening, når vi gennem studier ved, at harpiksen ikke kun er smertestillende, men hjælper med at skabe forbedringer og fjerne nogle af de bagom liggende årsager.
Et andet studie viste, at allerede efter ti dage kunne man måle udvalgte aktive stoffer i blodet som et udtryk for, at produktet rent faktisk bliver optaget og finder vej til de led eller andre organer, der har brug for de aktive stoffer.
Dansk studie med de to ingredienser samlet i to kapsler
Det danske studie havde til formål at finde ud af, om danske forbrugere havde samme positive virkninger, som man så i de mange udenlandske studier bag CS og Boswellia serrata og her bragt sammen i ét og samme produkt, Movagain Pro.
Undersøgelsen er en før- og-efter-undersøgelse, hvor deltagerne fik to kapsler af Movagain Pro dagligt i tre måneder. Kosttilskuddet indeholdt chondroitinsulfat, Boswellia serrata-ekstrakt, vitamin C, vitamin D og selen. Deltagere over 40 år og med ledproblemer blev fundet via movagain.dk og sociale medier. Deltagerne udfyldte spørgeskemaer ved begyndelsen af studiet og efter én, to og tre måneder.
Af 496 potentielle deltagere blev 49 udvalgt efter at have udfyldt det indledende spørgeskema. Der var en gennemsnitlig signifikant forbedring i generelt helbred på 26,4 pct. fra start til slut. Når noget er signifikant, betyder det, at man laver en beregning, der viser, at resultatet ikke var tilfældigt.
Man kunne også måle en signifikant forbedring på følgende punkter:
- Ømhed i leddene ved hvile (17,5 pct.)
- Ledstivhed om morgenen (16,7 pct.)
- Ledstivhed efter hvile (26,9 pct.)
- Begrænsninger i daglige aktiviteter blev reduceret med (28 pct)
- Man så også, at de personer, der havde mest glæde af Movagain Pro, var dem, der huskede at tage de to kapsler dagligt som foreskrevet.
- Over 80 pct. af deltagerne ville anbefale produktet til andre.
(Studiet er gennemført i et samarbejde mellem fZeria Pharmaceutical Denmark ApS, Esbjerg, Danmark. JoinHealth ApS, Vejle, Danmark, Epic Health Platform, Vejle, Danmark).
Alle steder, hvor du har brusk, vil du kunne få gavn af de mange aktive stoffer
Fordi vi har brusk mange steder, fx i fodled, ankler, knæ, hofter, rygsøjle, nakke, skuldre, håndled og i fingrene, er sandsynligheden for, at du også vil mærke forbedringer her, særlig stor. I internationale studier er det som regel altid knæene, der bliver brugt i forsøgene, fordi de er nemmest at foretage målinger på.
Movagain kan købes på hjemmesiden movagain.dk og på sigt i udvalgte helsekostbutikker. De har en abonnementsordning, men du behøver ikke at benytte den, du kan købe produktet efter behov eller afmelde abonnementet, hvis du ikke ønsker at fortsætte. Så ingen umulige bindinger, som vi ellers ser så meget af i onlineuniverset – og ikke mindst: Det er ikke robotter, der sidder i den anden ende af hjemmesiden, det er vaskeægte forskere og eksperter i led og muskler, bevægelse og livsenergi.