Et lille, dobbeltblindet lodtrækningsforsøg har vist, at tilskud med Bio-Quinone Gold reducerer en række bivirkninger markant som følge af behandling med kolesterolsænkende medicin. Dette forsøgsresultat vil kunne gavne de mange, der er i statinbehandling.
Formålet med denne undersøgelse var at finde ud af, om tilskud med coenzym Q10 og selen ville kunne gavne patienter med såkaldt statin-induceret myopati (SAM), hvilket vil sige symptomer fra musklerne som følge af behandling med den type kolesterolsænkende medicin, der under ét kaldes statiner.
Symptomer
Ud af en gruppe på 1142 patienter i statinbehandling blev der udvalgt 60 patienter som havde indberettet symptomer på SAM og som alle fik den høje dosis på 80 mg statinpræparat om dagen. Deres symptomer var muskelsmerter, muskelsvaghed, muskelkramper eller træthed. Gruppen blev inddelt på følgende vis:
Gruppe 1: 200 mg Q10 dagligt eller tilsvarende placebo-kapsler
Gruppe 2: 200 µg selen dagligt eller tilsvarende placebo-tabletter
Disse to grupper blev videre inddelt i fire undergrupper med følgende dagsdoser:
Undergruppe l: 200 mg Q10 (aktivt) + 200 µg selen (aktivt)
Undergruppe ll: 200 mg Q10 (aktivt) + 200 µg selen (placebo)
Undergruppe lll: 200 mg Q10 (placebo) + 200 µg selen (aktivt)
Undergruppe lV: 200 mg Q10 (placebo) + 200 µg selen (placebo)
Statin – quinon – selen
Undersøgelsen løb over tre måneder. Resultatet viste, at næsten alle patienter der havde fået Q10, dvs. 2 kapsler Bio-Quinone Gold dagligt oplevede en signifikant forbedring af deres symptomer. Allermest markant var træthedssymptomerne, hvor alle der havde fået Q10 uden undtagelse oplevede betydelig nedsat træthed. Ved at kombinere med selen (SelenoPrecise) kunne forskerne få en større stigning af blodets Q10-niveau hos aktiv-gruppen sammenlignet med placebo.
Gamle tal
De nævnte resultater er efterhånden nogle år gamle, idet dataindsamlingen foregik fra januar 2006 – december 2007. Resultaterne blev omtalt på en konference i september 2008, men først her i 2013 udkommer hele undersøgelsen i et videnskabeligt tidsskrift.
Reference
Fedacko J, et al. Coenzyme Q10 and selenium in statin-associated myopathy treatment. Can J Physiol Pharmacol 2013;91:165-70.
Om statiner
Statiner hæmmer enzymet hydroxy-metyl-glutaryl-coenzymA-reduktase (HMG-CoA), som kroppen behøver for at kunne producere, ikke blot kolesterol, men også række andre forbindelser, herunder co-enzym Q10 som er helt nødvendig for den energiproduktion, der finder sted i cellernes mitokondrier. Op mod 75% af statinbehandlede oplever muskelsymptomer som opstår, når musklernes energiproduktion nedsættes.
Statiner inddeles i to grupper: De syntetiske og de fermenterede. Nogle statiner er naturligt forekommende og kan findes i nogle svampe samt i rød gær ris. Nogle personer, der ikke tåler de syntetiske statiner, kan godt tåle de naturlige, fermenterede.
En uofficiel tommelfingerregel siger, at man kan have behov for 100 mg Q10 for hver 20 mg statinpræparat, men da der både er forskel på på patienter og statinpræparater, er denne dosering kun vejledende og en mindre dosering kan være tilstrækkelig.
Bemærk også
Ingredienser og dosering i denne undersøgelse svarer til det der blev anvendt i den senere KiSel-10-undersøgelse.