Sammenfald i rygsøjlen er ikke blot et problem for klienter med diskusprolaps.
Alt i kroppen styres fra spinalnerverne, altså de nerver, som udløber fra vores rygsøjle.
Af Henning Svensson
Vi ved alle, at en diskusprolaps medfører store smerter og gener for klienten.
Men længe inden sammenfaldet i hvirvelsøjlen er så stort, at der konstateres reel diskusprolaps, sker der ofte subtile afklemninger af spinalnerver, og disse kan give os funktionsnedsættelse i organer og muskler.
Case story:
Min gode ven Birgitte ringede en aften for nogle måneder siden, hun havde voldsomme smerter og ville høre, om jeg kunne behandle hende akut.
Birgitte havde for ca. fire år siden fået konstateret diskusprolaps i nakken. Efter udredningen deltog hun i et genoptræningsforløb, som havde hjulpet hende til at nå et acceptabelt smerteniveau i dagligdagen. Hun er en sej kvinde, som sjældent beklager sig, og jeg havde derfor ikke behandlet hende før. Men den aften var den helt gal. Smerterne fra nerve-afklemningerne i nakken var så voldsomme, at jeg måtte støtte hendes hoved og overkrop, for at hun kunne lægge sig på briksen.
Jeg gav hende en NRT-behandling, som er ret præcis og dybdegående i arbejdet med nakke og ryghvirvler. Dagen efter havde hun det rimeligt igen.
Tre uger efter ringede hun og fortalte, at hun skulle til udredning for KOL, fordi hun trods sine kun 52 år havde fået svært ved at cykle på arbejde. Det havde gennem nogen tid revet mærkeligt i lungerne, og hun savnede kræfter. Scanninger havde vist, at hun havde pletter på lungerne og altså nu skulle udredes for KOL eller det, der var værre. Derudover havde et gammelt symptom, som hun kun havde mærket meget lidt til de seneste år, vist sig igen – det gjorde ondt, når hun sank.
Jeg lovede at tage med hende til diverse undersøgelser og selve udredningen. Men dér i telefonen gennemgik vi sammen hendes historik: For cirka seks år siden kom synkebesværet – for fire år siden blev diskusprolapsen konstateret – og nu undersøgelse for KOL grundet vejrtrækningsbesvær.
Hmm, jeg fortalte hende, at jeg var overbevist om, at alle hendes symptomer skyldtes diskusprolapsen i nakken samt sammenfald af ryghvirvlerne i øvre ryg. Og at hun altså ikke fejlede noget alvorligt, ud over prolapsen i nakken.
Jeg havde egentligt ikke tid, men foreslog hende, at jeg lige ville kigge over.
Vi lagde hende på sengen, hvor hun fik fem minutters NRT-behandling for at afspænde og dermed dekomprimere nakken og øvre ryg (dekomprimering er det modsatte af sammenfald i rygsøjlen)
– på de bare fem minutter blev synkebesværet og vejtrækningsbesværet mere end halveret, vi blev enige om, at hun hverken havde sygdom i halsen, KOL eller lignede, men at hun selvfølgelig skulle færdiggøre udredningen hos lægerne.
Lægen kunne ved udredningen i sidste uge ikke angive nogen specifik diagnose for Birgittes åndedrætsbesvær, hun havde ikke KOL. Det samme gjorde sig i sin tid gældende ved udredningen for synkebesværet, man kunne ikke finde årsagen til symptomerne.
Lægen medgav, at de forskellige symptomer kunne skyldes fysiske problemer i ryg- og nakkehvirvler, dvs. sammenfald og dermed nerveafklemninger.
Birgitte og jeg er nu i gang med at ”rette hende op”, så hun ikke runder for meget i øvre ryg og dermed ikke får en ”tantepukkel”, som udfordrer hendes prolaps i nakken.
Hvad kan du selv gøre?
Det er nemt, brug kroppen alsidigt, vær fysisk aktivt hver dag. Og vær opmærksom på din kropsholdning, sidder du krøllet sammen på stolen, i sofaen eller bare over din smartphone – så ret dig op. Sid, gå og stå med stolt værdighed – så undgår du mange fysiske problemer.
