Sæt gang i hjernens eget medicinskab med kognitiv tænkning
December 11, 2018

 

 

Smerte påvirkes af en lang række forhold, som ikke kun har med den fysiske påvirkning at gøre. Smerte er en fantastisk beskyttelsesmekanisme, og hjernen er så sofistikeret, at den inddrager alt, hvad der kunne være af potentielle trusler – måske også ”trusler, der ikke er reelle.

 

Af Lene Pilegaard
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2018/januar 2019

 

 

Smerteoplevelsen påvirkes i den grad også af tanker og følelser, ting, som du tænker, tror og gør, og alt dette er med til at danne og aktivere neurotransmittorer, som igangsætter en masse processer i din krop og hjerne. Neurotransmittorer er for eksempel dopamin, serotonin og gruppen af endorfiner, der er med til at dæmpe smerten. Du kan ved at blive bedre til at styre og kontrollere dine tankeprocesser, følelser og adfærd have en større indflydelse på din ”smertebremse”og din ”smertespeeder”.

 

Inden for den biologiske del er der en kaskade af effekter af smerteoplevelser, som opstår på mange niveauer og involverer mange forskellige områder af nervesystemet. Som et resultat produceres der mange forskellige ”kemikalier”(neuropeptider), som udledes i blodet og igen andre, som opstår og opløses i hjernen.

 

Inden for den psykologiske del har forventningen om et bestemt niveau af smerte indflydelse på, hvordan smerten opleves. I nogle tilfælde, når der forventes et lavere niveau af smerte eller ingen smerte, vil neuroner i hjernen være involveret, så disse ikke er lige så modtagelige for de indkommende signaler, og derved falder smerteintensiteten.

 

Når din hjerne beslutter, at du ikke er i fare, kan den producere disse lykkehormoner, og dit eget medicinskab står nu åbent!

 

Du kan lære at ændre dit tankesæt, din ”selv-italesættelse” og lære, hvordan du bedre kan styre dine følelser ved hjælp af kognitiv tankegang. Du kan lære at ændre tankesæt i relation til vante situationer, som plejede at forstærke dine smerter eller give dig smerte i det hele taget. Så snart du er overbevist om, at du rent faktisk selv har indflydelse på forventet smerte, går hjernen i gang med at producere og frigive endorfiner og er dermed med til at ”bremse for indkommende alarmsignaler” og enten dæmpe eller fjerne din smerteoplevelse. Der kan både udløses neurotransmittere i selve hjernen, men de kan også sendes nedad gennem rygmarven, så de også der er med til at sænke eller bremse de indkommende nerveimpulser fra det perifere nervesystem.

 

Hver gang, du oplever smerte, kan det være en god ide at spørge sig selv: ”Hvad er det egentlig min smerte vil fortælle mig”? Smerte er et signal om, at der er noget galt, og du skal finde ud af, hvad det er. Derfra kan du lære at tackle det. Det kan nogle gange være rigtigt svært lige at sætte fingeren på, hvad der er ”smertegenerator”, men ved at øve sig og blive ved med at prøve at finde ud, hvad der er ens ”smertegenerator”, og hvorfor smerten pludselig intensiveres, sætter man sig selv bedre i stand til at kunne styre smerteoplevelsen. Ved at spørge sig selv: ”Hvad kan jeg gøre lige nu for at mindske smerten ud fra fornuftig tænkning, som både er med til at styrke mig fysisk, emotionelt og på det spirituelle plan.

 

Et vigtigt element i smertetackling er at lære at identificere og ændre dine tanker og overbevisninger omkring din smerte, som så også til gengæld vil være med til at sænke dit stressniveau og din ”lidelse”.

 

 

Husk at

  • Grundlæggende vil din hjerne forårsage, at du føler smerter, når den konkluderer, at du er i fare.
  • Smerten er et signal om at ændre adfærd – at du skal gøre noget – eller at du skal ophøre med at gøre noget.
  • Du vil føle smerte, når din hjerne konkluderer, at der er større sandsynligt bevis for, at din krop er i fare, end der er sandsynligt bevis for, at din krop er i sikkerhed. 

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: