Silicium
(Si) styrker bindevæv, hud, hår og negle samt slimhinder. Nødvendig for sårheling. Medvirker til at sikre psykisk og fysisk velvære.
Fakta
Silicium kaldes også for kisel og hører til de vigtigste spormineraler. En gennemsnitsvoksen indeholder cirka 1g silicium, som optages i tarmen. Eventuelt overskud udskilles via tarmsystemet. Silicium minder meget om kulstof og er til stede overalt i naturen. Organisk bundet silicium optages og udnyttes langt bedre end uorganisk silicium. Silicium findes hovedsageligt i væv, der behøver en særligt stærk struktur som knogler, tænder, brusk, muskler, sener, lunger og negle. Findes desuden i blodet, hjernen, thymuskirtlen og i lymfekirtlerne. Er siliciumindholdet i kroppen lavt, erstattes det delvist af kalk. Ensidig kost med hovedvægt på kød og ingen eller kun få grøntsager øger risikoen for siliciummangel. Undersøgelser i Finland, USA og England viser en sammenhæng mellem forekomsten af åreforkalkning og lavt silicium indhold i drikkevandet
Hvorfor har vi brug for det?
Silicium er en forudsætning for normal knoglevækst og udvikling. Mineralet styrker hud, hår, negle og slimhinder og sørger for at holde bindevævet elastisk. Det er nødvendigt for dannelse af bindevæv og tilstedeværelse af silicium sikrer bindevævet styrke. Slap og rynket hud kan skyldes mangel på silicium. Silicium fremmer sårheling i såvel hud som slimhinder, eksempelvis ved sårdannelse i tarmsystemet. Forsøgsfremkaldte mangler hos dyr giver vækstforstyrrelser, knoglemisdannelser og blodmangel. Et for lille indtag af silicium kan være medvirkende til udvikling af åreforkalkning og hjertelidelser. Silicium styrker karvæggene, og gennemtrængning af det farlige LDL kolesterol forhindres. Siliciumindholdet i årevæggene og i huden aftager med årene.
I forkalkede årer er siliciumindholdet meget lavt, op til 14 gange mindre end i raske årevægge. Silicium virker også antiseptisk og er med til at aktivere immunsystemets ædeceller. Mangler silicium, bliver slimhinderne sartere, og infektionsmodtageligheden øges, typisk i bihulerne og i urinblæren. Andre mangelsymptomer er svage negle, slap hud og slapt bindevæv, eksem, rynker og hårproblemer. Håndsved og kløe mellem fingre og tæer kan også skyldes siliciummangel. Ved diskusprolaps, knogleskørhed, ledproblemer og slidgigt kan siliciummangel være en væsentlig årsag. Dårlig næringsoptagelse på grund af svage slimhinder i tarmen, lungesygdomme, nervelidelser, psykisk ubalance, uro, matte øjne og åndenød samt sukkersyge, kræft og aldersdomssvækkelse kan også, blandt andet, skyldes siliciummangel. Silicium styrker alle helbredende processer og styrker såvel kroppens fysik som psyken.
Medicinsk anvendelse
Silicium anvendes typisk ved hud-, bindevævs-, hår-, negle- og slimhindeproblemer samt ved øget infektionsmodtagelighed. Endvidere ved alle ovennævnte mangeltilstande.
Bivirkninger
Ingen kendte.
Hvor findes det?
Silicium findes i brune ris, havre, byg og andre kornprodukter. Endvidere i nødder, mandler, frø og bønner, i frugt, krydderurter og grøntsager og endelig i tang og lucernespirer. Silicium findes i store mængder i padderok, brændenælde og mælkebøtte. 100 gram brune ris indeholder 36 miligram (mg) silicium. (parboiled ris 9 mg og hvide ris 7 mg). 100 gram brændenælde indeholder 117 mg silicium. 100 gram havregryn indeholder 13 mg silicium. 100 gram banan indeholder 8 mg silicium.
Hvor meget har man brug for?
- Børn og unge op til 18 år: 20-30 mg
- Voksne: 25-30 mg
- Voksne over 60 år: 30-40 mg.
Medicinsk dosering
50-800 mg som kur i 14 dage til en måned. Doseringen afhænger af det anvendte råstof i produktet. Typisk anvendes kiseljord eller agerpadderokke.
