Skønne svampe til sart hud

Skønne svampe til sart hus - feb 2025

 

Svampe og andre nærende ingredienser til hudens mange lag og funktioner.

Af Marianne Palm

Ikke alle svampe er lige smukke, medmindre man har hang til det mere mytiske og som enhver trøffelgris elsker at sætte snuden i skovbunden for at lede efter de mest bizarre.

Heldigvis er svampe også den bedste afløser for kød, og derfor har de i århundreder verden over været en vigtig bestanddel af den daglige kost.

De er fyldt med proteiner, antioxidanter, vitaminer og mineraler, og for os nordboere, kan en velanrettet svamperet sagtens erstatte skrigene fra en grisetransport.

Svampenes tekstur giver noget at tygge på – det samme gør al den viden, der har samlet sig rundt om i verden.

Hos New Nordic har de valgt at gå hele vejen rundt og valgt flere end én enkelt svamp til at forskønne huden med, for det er, ud over de vigtige proteiner, et helt særligt hit for huden.


Alle fire svampe mestrer en flok af de samme egenskaber, men har også hver deres unikke virkning på huden.

Det har de alle tilfælles


Snesvamp, pink østershat, reishi og champignoner

Polysaccharider, der fungerer som naturlige fugtbindere, som hjælper huden med at bevare sin elasticitet og fugtbalance. Huden bliver blødere og kan lettere undgå de fine linjer, også kaldet rynker. Hos snesvamp har man opdaget, at hydreringen ligeledes støtter hår og negle, hvor pink østershat sammen med de antiinflammatoriske og fugtgivende egenskaber virker beroligende på irriteret og stresset hud.

Antioxidanter, som specifikt hjælper hudcellerne mod de frie radikaler, som både opstår inde- og udefra. I champignoner ved man, at det specielt er ergo-thionein og selen, der skaber den gode antioxidante effekt. Ved at beskytte huden mod miljømæssige skader bliver antioxidanterne også en del af en antiage-pakke, så du måske på sigt kan undgå hudskader, der får huden til at fremstå som gammel og tør.

Forbedrer hudens elasticitet, har de også alle tilfælles. C-vitaminer og poly-sacchariderne stimulerer produktionen af kollagen, hvilket gør huden fastere og mere elastisk. En større elasticitet giver mindre slap hud.

Alle fire svampe har antiinflammatoriske egenskaber. Betaglu-canerne hjælper med at reducere inflammation, hvilket gør dem nyttige for personer med sensitiv hud eller hudsygdomme som akne og eksem. De virker beroligende på sart og irriteret hud og kan også reducere rødme og hævelser ved problematisk hud. Reishi-svampen anvendes desuden pga. dens triterpen-indhold til følsom og akne-udsat hud, og pink østershat skaber også en sund hudbarriere.

Fælles for alle fire svampe er, at de “lysner hudtonen”, en egenskab, som kvinder i alverdens lande, især hvor man bliver udsat for meget soleksponering, har haft et ønske om. For meget sol kan give hyper-pigmentering og en ujævn hudfarve, og på lidt forskellig vis støtter svampene processen i huden. Champignoner indeholder kojicsyre, som naturligt kan lysne mørke pletter, mens pink østershat gør det gennem de antioxidante egenskaber. I reishi-svampen er det ved at hæmme overproduktion af melanin. 

Svampene støtter i det hele taget hudens regenerering, men måske på lidt forskellig vis. Det er nødvendigvis ikke de samme forskere, der har kigget på alle fire svampe, og derfor fremhæver de måske nogle egenskaber, som beskrives lidt forskelligt, men måske udspringer af samme kilde. Fx indeholder champignoner B-vitaminer, især biotin, som, man ved fra vitaminverdenen, fremmer cellefornyelse og heling, der hjælper hudens tekstur og reducerer synligheden af ar. Det kan meget vel være den samme evne, der gør snesvampen, pink østershat og reishi-svampen til en støtte ved ar og cellefornyelse.

Ud over alt det, de har tilfælles, ser det også ud til, at de har hver deres unikke egenskaber:

Snesvampen booster immunsystemet, sikkert ved at indeholde en del betaglucaner, som støtter immunsystemet i at danne sunde immunceller allerede fra tarmen og i en kaskade ind i kroppen. Et sundt immunforsvar indefra skaber naturligvis en sund hud, der lettere kan undgå at blive påvirket af forurening og i øvrigt virke generelt på hudproblemer.

Pink østershat har antimikrobielle egenskaber: Svampen kan hjælpe med at bekæmpe bakterier og svampeinfektioner på huden, hvilket gør den nyttig for personer med akne eller andre hudlidelser.

Svampen beskytter også mod uv-skader: De antioxidante forbindelser i pink østershat kan mindske de skadelige virkninger af uv-stråling såsom pigmentering og fotoaldring.

Reishi kan berolige stresset hud: Med sine adaptogene egenskaber kan reishisvampen hjælpe med at reducere hudens reaktion på stress, hvilket kan minimere udbrud og irritation.

Reishi-svampe kan hjælpe med at fjerne toksiner fra huden ved at fremme kroppens afgiftningsprocesser, hvilket resulterer i en sundere og mere strålende hud.

Vores meget danske champignoner bør måske komme helt frem på køkkenbordet, for her har forskerne set, at de er en naturlig kilde til essentielle næringsstoffer: De er rige på vitaminer og mineraler som D-vitamin, kobber, zink og niacin, der er essentielle for hudens sundhed og generelle udstråling.

De beskytter mod uv-skader, hvor antioxidanterne og aminosyrerne i champignoner kan hjælpe med at minimere de skadelige virkninger af uv-stråler, fx rynker og pigmentforandringer.

Og ikke mindst kan de støtte vores regulering af hormoner gennem deres indhold af phyto-nærings-stoffer, hvilket indirekte hjælper med at reducere hormonrelaterede hudproblemer som akne.


De fire svampe i Beauty Mushrooms og deres botaniske navne

  • Snesvamp-ekstrakt (Tremella fuciformis)

  • Østershat-ekstrakt (Pleurotus eous)

  • Reishi-svampeekstrakt (Ganoderma lucidum)

  • Champignon (Agaricus bisporus)


Derfor er svampenes evner så vigtige for huden

Bindevævet er de strukturer, der, som navnet antyder, skaber forbindelse mellem organerne, og i dag viser forskningen, at det ikke bare er et bindemiddel, men en særdeles vigtig transportør af signalstoffer, immun-celler og næringsstoffer, som hver eneste celle har brug for. Det gælder også for kroppens største organ, huden.

Noget af ansvaret for at bindevævet i huden og resten af kroppen fungerer optimalt, er samarbejdet mellem proteo-glykanerne og kollagenet, hvor de sammen har til opgave at opretholde strukturen og funktionaliteten i bindevævet.

Netop svampe, især de medicinske, indeholder proteo-glykaner, nogle store molekyler, der består af en proteinrygrad, hvortil der er bundet glycosamino-glykaner (GAG’er), som hyaluronsyre, chondroitinsulfat eller keratansulfat. De findes hovedsageligt i bindevævet, også kaldet den extracellulære matrix, og spiller en vigtig rolle i vævets elasticitet, vandbinding og kommunikation mellem celler.

Kollagen er et fibrøst protein, der primært består af aminosyrer (især glycin, prolin og hydroxyprolin), og er arrangeret i et tredobbelt helixmønster. Det udgør hoved-komponenten i bindevæv, fx hud, sener og knogler. Kollagen danner stærke fibre, der giver vævene struktur og styrke.
Kollagen og proteo-glykanerne arbejder sammen om at skabe et velfungerende bindevæv og dermed også en smukkere hud, og både kollagen og proteo-glukaner finder du i Beauty Mushrooms.


Lyder det hele lidt indviklet? Så kan du blive klogere på dem i den store artikel på sund-forskning ”Forstå din svamp”, hvor vi har samlet rigtig meget viden.

https://sund-forskning.dk/artikler/forsta-din-svamp/


Fra svampe til granatæbler til alger, hvede og tomatekstrakt

New Nordic er selvfølgelig kendt for deres fremtrædende rolle på sunde og naturlige skønhedsprodukter, og de er heller ikke blege for at tage al den viden, de har indsamlet i årevis, for at skabe nye produkter. Derfor er det jo også helt naturligt, at deres gammelkendte erfaringer med ellagin fra granatæblet har fundet vej til Beauty Mushrooms.

Ellaginsyre forekommer naturligt i granatæblekerner, som har fire hovedformål i et skønhedsprodukt:

  • Ellaginsyre er en naturlig polyfenol, der beskytter mod oxidativt stress.

  • Ellaginsyre hæmmer aktiviteten af tyrosinase, et enzym, der er ansvarlig for melaninproduktionen. Det hjælper med at reducere hyper-pigmentering, mørke pletter og ujævn hudtone, hvilket giver en mere ensartet og strålende hud.


Ved at beskytte kollagen og elastin mod skader fra frie radikaler og uv-stråler hjælper ellaginsyre med at bevare hudens fasthed og elasticitet. Det kan også reducere synligheden af allerede eksisterende aldringstegn.

Ellaginsyre hjælper med at berolige irriteret og stresset hud ved at reducere inflammation. Dette gør den effektiv for personer med sensitiv hud eller problemer som rødme, akne eller rosacea.

Hvede, alger og tomatekstrakt er værdifulde ingredienser i hudplejeprodukter pga. deres rige indhold af næringsstoffer, proteiner og antioxidanter. Hvedeekstrakten er fugtgivende, rig på antioxidanter, er antiinflammatorisk og hjælper med at berolige sart og problematisk hud.

Alger med et minimum indhold af astaxanthin er en vigtig antioxidant, som enhver celle gerne vil i kontakt med for at neutralisere frie iltradikaler, og dem er huden især eksponeret overfor fra solens stråler og den enorme mængde af miljøstoffer, kroppen ubønhørligt skal tage stilling til både udefra og indefra. Mange af miljøstofferne vil skabe et bombardement af frie radikaler, og her kan det røde farvestof fra fx krebsdyr eller alger støtte kroppens forsøg på at holde udefrakommende belastninger i skak. Og nå ja, det aktive stof i tomater gør nogenlunde det samme.


Konklusion

Beauty Mushrooms med de mange værdifulde egenskaber er et smukt bidrag til forbedring af vores sundhedsprofil med særlig fokus på hudens behov for at tilbagevise særlige problemstillinger, men også et produkt taget året rundt og som en fast del af hudplejen måske kan forhindre nogle af de aldringstegn, vi gerne vil undgå.