Slank med Low Carb

shutterstock_134290826 

Af Helena Møller, helseskribent og Benny Pedersen, kok

Når du ikke spiser kulhydrater, forbrænder du mere fedt.

En kur, der består af proteiner, fedt og kun få kulhydrater sætter nemlig rigtigt skub i fedtforbrændingen, så kiloene rasler af.

Og ikke nok med at fedtet  forbrændes: Flere proteiner øger også stofskiftet og både proteiner og fedt sørger for en god følelse af mæthed hele dagen.

Måske er det netop sådanne fakta, der gør kure med mange proteiner og få kulhydrater – som f.eks. Palæo diæten og senest LCHF (Low Carb High Fat) – så populære i øjeblikket.

Bogen Slank med Low Carb er et nydelsesfuldt og inspirerende eksempel på denne nye og virkningsfulde  kosttrend!

Her lægger kok Benny Pedersen vægt på at bruge de få daglige kulhydrater på grøntsager, så retterne bliver lækre, tager sig godt ud og alligevel ligner mange af de almindelige retter, vi kender. Hovedtanken bag bogen er, at det skal være en nydelse at tabe sig. For det er nu en gang lettere at holde en diæt, hvis der er et stort udbud af varierede og velsmagende retter at vælge imellem.

Slank med Low Carb indeholder retter til en 14 dages kur og tillægsretter til yderligere 14 dage. Der er en udførlig vejledning til hver dag, så det også er let at tage mad med på arbejdet. Det er let at følge kuren, også når der skal laves mad til en hel familie. Retterne passer til alle. I weekenden er der plads til gæster med tre lækre retter, som alle kan lide.

Bagest i bogen er der en udførlig liste over kulhydratindholdet i fødevarer, så det er let at lave sine egne retter eller rette sine yndlingsopskrifter til.

Slank med Low Carb er en redigeret udgave af Lækker mad uden Kulhydrater, tidligere udkommet på Aschehougs forlag.