Har du allergi eller allergilignende symptomer, eller føler du dig bare ualmindelig utilpas i løbet af dagen, kan det meget vel være fødevareintolerance. Og det kan især stamme fra en histaminintolerance, hvor mange forskellige fødevarer er involveret. Heldigvis er det let at diagnosticere, for hjælper et par kapsler af DAOsin inden for et par timer, er det sandsynligt, at du ikke kan nedbryde aminer korrekt.
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// i december 2015
Tung i hovedet, snue, der kommer pludseligt, ondt i maven – eller ja, faktisk i hele kroppen, men sådan lidt diffust. Diarre, hudkløe, et irritabelt nervesystem. Eksem, underlige hævelser hist og pist. Menstruationsproblemer og migræne. Symptomerne kan være mangfoldige, og de kan alle sammen være udløst fra tyndtarmen, hvor du enten ikke har nok af et specielt enzym eller simpelthen ikke bruger det korrekt. Heldigvis har du sjældent alle symptomerne, men blot et eller to på den alenlange liste kan såmænd også være nok til at ødelægge dagligdagen.
Enzymet hedder diaminoxidase (di-amin-oxidase), heldigvis forkortet til DAO, og med for lidt DAO i kroppen kan du have svært ved at nedbryde de såkaldte biogene aminer i fødevarer, og den liste er lang i et moderne samfund. De biogene aminer bliver til histamin, og de mest histaminholdige fødevarer er:
- Spinat
- Surkål
- Ost
- Røget kød
- Tilberedt fisk, især lagret fisk, fx sild i lage Spegepølse
- Rødvin
- Champagne
- Chokolade
- Gær
- Bagepulver
Dertil kommer en liste over fødevarer, som kan frigøre histamin i kroppen og dermed også skabe histaminintolerance:
- Alle bær
- Citrusfrugter
- Ananas
- Papaya
- Kiwi
- Mango
- Avokado
- Banan
- Tomat
- Græskar
- Spinat
- Bønnespirer
- Sojabønner
- Aubergine
- Æg
- Kylling
- Boghvede
- Hasselnødder
- Solsikkefrø
- Kikærter
- Græskarkerner
- Valnødder
- Cashewnødder
- Linser
- Peanuts
- Hvidvine
- Te, sort og grøn
- Kakao
- Eddike
- Sennep
Den lange liste af fødevarer kan være næsten umulig at overskue, og derfor er der heldigvis hjælp at hente i DAOsin, udviklet i Østrig. Du kan før et histaminholdigt måltid spise to små kapsler, så du får tilført enzymet, der kan nedbryde histaminet korrekt. Indholdet af kapslerne optages ikke i kroppen, men arbejder i tyndtarmen, indtil histaminerne er korrekt nedbrudt, så de ikke skaber problemer i tyndtarmen eller passerer over i blodbanen og skaber ravage i resten af kroppen.
Hold din fordøjelse så sund som muligt ved ikke konstant at irritere den med mad og ikke-mad, som vi godt ved kan belaste: sukker, kager, slik, alkohol og brankede fedtstoffer.
Aminer ! De findes overalt, men allermest i spegede, lagrede og røgede varer.
En del medicin kan hæmme frigørelsen af DAO eller frigive aminer. Listen er desværre ret så lang og vidner om, at vi hver især må gøre vores bedste for at holde os sunde, så medicin ikke er påkrævet i mere end korte perioder af livet. Du kan se listen på www.sund-forskning.dk
Flere kilder:
www.histaminintolerance.dk
www.eat-all.co.uk
DAOsin forhandles i Danmark af Panacea ApS.
Liste over mulige symptomer på histaminintolerance
Det kan skyldes al mulig andet, og du skal selvfølgelig tage lægen og andre specialister fx biopat og ernæringsterapeuter med på råd, men det er altsåinteressant at se, hvordan histaminintolerance kan forårsage et hav af forskellige symptomer.
Listen er fra en forening, du kan finde på http://www.histaminintolerance.dk
Symptomerne ved histaminintolerance er ofte en kombination af følgende:
Mave-tarm kanalen
Diarre
Diarre skiftende med normal tarmfunktion (irritabel tyktarm)
Kronisk forstoppelse
Luft i maven, oppustethed
Mavekramper
Mavepine
Kvalme
Opkastninger
Symptomer ved hoved og ansigt
Hovedpine, ofte migrænelignende
Løbende næse og øjne, selvom der ikke er tegn på allergi
Periodisk svimmelhed
Ekstrem træthed, en følelse af knockout
Quinkes Ødem (hævelser omkring øjne og læber, nogle gange omkring halsen)
Rødmen i ansigtet og/eller på brystkassen
Hud problemer
Rødmen i huden, kløe
Eksem
Nældefeber (Urticaria)
Akne (bumser)
Brystkassen
Astma
Hjertearytmi, såsom hurtige hjerteslag eller uregelmæssige hjerteslag.
Kvinder
Kraftige menstruationssmerter
Histaminintolerance-symptomer forsvinder under graviditet og vender tilbage, efter at barnet er født.
Andre symptomer
Kuldegysninger og rysteture
Lavt blodtryk
Kredsløbskollaps
Pludselige psykiske ændringer (aggressivitet, uopmærksomhed, manglende koncentration)
Søvnproblemer
Brug DAOsin som diagnoseredskab
Det interessante ved DAOsin er, at du faktisk kan bruge kapslerne som diagnoseredskab. Prøv i en måneds tid at spise to kapsler DAOsin før måltiderne, eller fx før et glas rødvin. Slipper du for de sædvanlige problemer, er det meget sandsynligt, fordi kapslerne tilfører nok af enzymet DAO, så du slipper for en histaminreaktion i tyndtarmen med irritation lokalt og måske samtidig slipper for reaktioner i resten af kroppen.
Sund-forskning redaktionen vil gerne have dine reaktioner. Skriv til marianne.palm@sund-forskning.dk, og gør os klogere på dine erfaringer!