Sol i sind og varme stråler på din hud

Aloe vera-01

 

Der er ingen tvivl om, at vi skal have sol. Masser af sol, så en vintermangel på D-vitaminer forsvinder, og vi får solens stråler til at få vores humør til at stige til uanede højder.

Men vi skal også passe på vores hud, den må ikke blive forbrændt og ødelagt, det gavner hverken huden, vores allerstørste organ, eller vores immunforsvar, der har så meget andet at tage sig til.

Af Marianne Palm

Hvor meget sol, hvordan, hvornår? Store spørgsmål, som du bl.a. kan få svar på via en app, ”UV-index”. Her kan du indtaste din hudtype og dermed få at vide, hvor længe du den specifikke dag kan være i solen uden at blive solskoldet.

Men du kan også gøre noget andet, som måske er lidt nemmere: Du kan blive i skyggen midt på dagen, tage nogle timer hver dag i formiddags- og eftermiddagssolen og så ellers smøre dig med nogle hud- og miljøvenlige produkter, der samtidig støtter hudens normale processer.

Vi ved mere end nogensinde, at vores hud optager alskens stoffer, og når vi så vælger at smøre os ind fra top til tå, så lad det for sundhedens skyld være med så få kemikalier som muligt. Det har bl.a. Forbrugerrådet TÆNK fået kigget på, og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at Avivirs solcreme løb med førstepladsen. Navnet er langt, lige så langt som virkningen, hvis du smører solcremen på huden et par gange om dagen: Avivir Aloe Vera Sun Lotion SPF 30.

Det er eksperter fra Kemiluppen under Forbrugerrådet, der står bag kåringen, og der er tre grunde til, at Avivir er vurderet som bedst: Produktet skader ikke forbrugeren, skader ej heller naturen, og så virker det rent faktisk.

Det er i øvrigt kendetegnet for alle produkterne i serien. Solprodukterne er svanemærkede, veganmærkede, og 70-90 pct. af råvarerne er økologiske.

I dag har de fleste producenter opdaget, at de skal skabe produkter, som kan beskytte både mod UVA- og UVB-stråler og dermed optimere hudens tilstand helt ned på celleniveau. Hos Avivir har de siden 90’erne sørget for, at netop denne beskyttelse var i højsædet via det varemærkebeskyttede ACTIValoe, som ikke kun virker beskyttende mod strålerne, men også plejer og støtter hudens lokale immunforsvar, en funktion, man næppe ser i andre solprodukter.

Det gør, at man kan sole sig i længere tid end uden solfilter, og at man ovenikøbet ikke irriterer kroppens naturlige forsvar imens.

Der er dog grænser, og derfor er sund fornuft og appen ”UV-indeks” gode at have i hånden, mens solhatten indimellem hører til på taburetten ved siden af din solseng. Så de glædesfyldte stråler kan varme op i dit sind og på din hud.

AVIVIR Aloe Vera Sol Serie indeholder minimum 70 pct. ACTIValoe®. ACTIValoe® er skånsomt forarbejdet aloe vera, som indeholder minimum 10 pct. polysaccharider (Acemannan), som er dokumenteret til at mindske nedbrydningen af hudens immunforsvar ved påvirkning af solens stråler. Det er formentlig årsagen til, at produkterne mindsker risikoen for soleksem.