Pas på dine folder

Pas på dine folder-01

 

Ung som ældre, velkommen til en verden af TTO, som i Australien har hjulpet titusindvis i hundredvis af år mod irriterende svampedannelser i de mange sprækker og folder, en krop består af.

Af Marianne Palm

Er du vild med din krop, men ikke særligt vild med folderne ned over dit maveskind, under din barm eller på indersiden af dine lår, så skynd dig ned i helsekostbutikken efter TTO. Det er en nem forkortelse af Tea Tree Oil, en olie, der kommer fra Australiens enorme naturområder, og som er kontrolleret af den australske regering i alle ender og kanter, før den eksporteres til det store udland.

Den er kendt fra bushen som værende det allerbedste udvortes middel mod svampe og bakterier og har i fjerne egne været det eneste middel mod de mange tilstande, hvor der kan gå en let infektion i en mindre rift, eller som her på vores breddegrader, og mest om sommeren: Den til tider meget kløende, men ellers allestedsnærværende svamp, som bare ikke skal have lov til at brede sig og skabe kløe, ubehag og endog på mere sårbare hudområder, at der kan opstå revner og sår. Så galt går det sjældent, men alle steder, hvor der er fugt og varme, vil der være grobund for en svampevækst.

Luft, luft og TTO

Budskabet er selvfølgelig at holde hudområderne rene og tørre og give dem luft, luft og atter luft. Det har måske været nemt med al den isolering det sidste års tid, hvor BH’en og for stramme trusser har kunnet skiftes ud med en løsthængende kjole, men de fleste ynder jo at være ude i det offentlige rum med det (for vores kultur) rette udstyr tæt på huden.

Forskellig styrke til forskellige problemstillinger

I serien af TTO findes den rene olie, som kan bruges, når skaden er opstået: Smør den på, lad området få luft, og du vil mærke, at der hurtigt kommer ro i området, som holder op med at være rødt, irriteret og kløende.

Der findes også en mildere TTO med 4,99 pct. olie i, som du kan bruge i hverdagen for at hjælpe mindre irriteret hud på vej, og endelig findes der super gode produkter uden en masse dikkedarer.  Faktisk så få dikkedarer, at de også egner sig fortrinligt til de mere intime steder, som let får problemer, fx efter overgangsalderen, hvor slimhinder kan blive tørre og mere modtagelige for forstyrrelser i mikrofloraen.

Du børster tænder to gange om dagen, og du bruger TTO

Her er hele serien, vælg et par stykker, og lad nogle af dem være en del af din ”jeg-passer-på-mine-folder-rutine”, mens andre hører til i husapoteket. Brug dagligdagsprodukterne morgen og aften, og hvis varme og fugt ikke kan holdes fra døren sammen med svampen, så brug endelig af den rene olie. Dufter de godt? Egentlig ikke, men du kan netop måle effektiviteten på lugten, da den fortæller, at der er masser af aktive stoffer til rådighed for din hud. Duftene fordufter i øvrigt hurtigt …

PS: Svampeproblemer eller voldsom kløe, fx ved de udvortes kønsorganer, kan være tegn på problemer med sukkerstofskiftet, så tag lige en snak med lægen, hvis du er i tvivl …

2 thoughts on “Pas på dine folder

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *