Støtte året rundt til immunforsvaret

Forkølet

 

Vi skriver rigtig meget om kroppens immunsystem, om hvordan vi kan komme igennem en måske træls vinterperiode. Men mange af os, sådan set alle os, der ikke bare springer ud af sengen hver morgen, symptomfrie, friske og fulde af energi, kunne godt kigge alle de små hjælpeceller efter i sømmene og skabe lidt mere balance.

Af Marianne Palm

Hvis du gerne vil gøre noget grundlæggende for dit immunforsvar, så begynd med en flok gode vitaminer, mineraler og fedtsyrer, der holder dine slimhinder så intakte som muligt. Det gør, at der er færre fremmede indtrængere, der kan genere immunforsvaret, det gør, at der sker nogle aktive valg allerede i luftvejenes og fordøjelsens slimhinder. Disse valg, om hvad kroppens immunforsvar tillader at trænge ind eller får skabt af lokal ballade, styres af en hel række af komponenter. Sådan i flæng kan man nævne de såkaldte immunglobuliner, vi kan nævne B- og T-lymfocytter, vi kan nævne de naturlige dræberceller, makrofager og ikke mindst de mange signalmolekyler, som uophørligt forsøger at skabe balance mellem de mange immunceller, så de kan passe deres arbejde på bedste vis.

Det er en meget kompliceret række af interaktioner, og for ikke at gøre det mere indviklet end nødvendigt tager vi lige en tur til nogle forskere i USA, der har valgt at koncentrere sig om studierne på et fuldspektrum fermenteret gærprodukt, som efter fermenteringen bliver videreudviklet med et specielt patenteret ekstrakt, som gør produktet ret så unikt. For ikke at fortabe os i produktionsmetoder, som vi på grund af patentet ikke kan offentliggøre fuldt ud, vil vi hellere kigge på de kliniske studier, der er skabt.

De har lavet syv forskellige studier, alle sammen på mennesker, for at se på, hvad man egentlig kan udrette med EpiCor, som det fermenterede produkt blev døbt af det amerikanske firma. I Danmark har produktet fået navnet Omni-Immune.

Sæt dig godt til rette, og læs med her, mens du måske bliver klogere på dit immunforsvar.


Når vi fødes, har vi ikke særligt mange antistoffer af den slags, der kaldes immunglobuliner med os. De skal alle, bortset fra IgG, dannes i det første leveår, og det sker ved hjælp af B-lymfocytterne, som sammen med en forhåbentlig god mikroflora i tarmen får dannet nok af disse specielle antistoffer, som skal hjælpe med:

  • at undgå infektioner i vores luftveje, tarm og blære
  • at undgå allergier i luftveje og fordøjelse
  • at skabe et sundt lokalt immunforsvar, så resten af kroppen får hjælp fra slimhindernes og antistoffernes arbejde.
  • I det hele taget skabe balance, så vi skaber de mest optimale betingelser for kroppen.


Studie 1
var et indledende studie på 22 raske personer, hvor man kunne se, at man kunne skabe en god stigning af IgA, som viser, at EpiCor sandsynligvis kunne hjælpe på slimhindernes immunforsvar. Det lille forsøg blev optakten til det næste forsøg.

Studie 2, som blev til et mere grundigt projekt, hvor man sørgede for at lave det dobbeltblindet, hvilket betyder, at hverken læge eller klient vidste, hvem der fik det aktive stof eller snydekapsler (placebo), og det var randomiseret, så forsøgspersonerne var valgt gennem lodtrækning. 25 sunde personer i alderen 18 – 43 år deltog i forsøget gennem fem uger. Man kiggede derefter på de to immunglobuliner IgA og IgE, som har betydning for henholdsvis udviklingen af infektioner og allergier. Her så man tydeligt, at der skete en god stigning af IgA, som udtryk for et forbedret immunforsvar til at håndtere bakterier, vira og andre udefrakommende belastninger. IgE blev reguleret, så forsøgspersoner med forhøjet IgE dannede mindre, som udtryk for, at man her har en mulig støtte ved allergier især i luftvejene.

Studie 3 er interessant, for her lavede man et forsøg på 116 sunde personer i alderen 10 – 76 , der alle havde fået en influenzavaccine. Som bekendt er en vaccine jo ikke altid en garanti for, at man ikke kan få influenza, for virus har det med at kunne spille kispus med kroppen og forandre sig, så en given vaccine ikke virker så godt, som man kunne håbe på. Derfor lavede man et forsøg over tre måneder, og man så, hvordan EpiCor reducerede antallet af infektioner med gener i luftvejene og også varigheden af influenzaen, så deltagerne hurtigere kom ovenpå igen. Det førte naturligvis til Studie 4, hvor ingen var vaccineret, og her så man det samme resultat på de 116 personer, der deltog i forsøget: færre antal influenzaer, færre gener i luftvejene og færre sygedage.

Studie 5 blev i allergiens tegn. Her gav man 96 personer, der alle var testet positive for allergi en kur på tre måneder. Halvdelen fik snydekapsler, og de var som i de andre studier udvalgt via lodtrækning, så hverken læge eller testperson vidste, hvem der fik det aktive stof. Her kunne man se, at antallet af allergiske anfald blev reduceret, især de allergier, der er relateret til luftvejene.


Nu kommer vi måske til det studie, som er mest interessant, for det kan være et problem at få naturens midler til at virke så hurtigt som muligt og slippe for en sygedag:


Studie 6
viste en virkning allerede efter to timer hos de 12 forsøgspersoner i alderen 18 – 55 år, der fik EpiCor. Det blev målt på de såkaldte NK-celler, også kaldet dræberceller, som indgår i kroppens mulighed for at bekæmpe virus, bakterier, parasitter og svampe.

Som den naturlige rosin i pølseenden, vel vidende, at der sikkert – forhåbentlig – kommer endnu flere undersøgelser, har vi Studie 7. Her ville man gerne se på, om EpiCor også kan anvendes til inflammationer i huden, hvor der var histamin involveret, altså allergiske hudproblemer, som man bl.a. kan se ved flere typer af eksem. Man så en klar forbedring af symptomerne på huden målt med en såkaldt Doppler-laser før og efter forsøget.

Forskerne udsatte forsøgspersonerne for en irritation ved at snitte forsigtigt i huden med en lancet og med en opløsning af histamin, der kunne udløse en allergisk reaktion.

Ved forsøgets begyndelse smurte man på den ene arm saltvand uden Epicor og på den anden arm saltvand med tilsat EpiCor.
Deltagerne vidste ikke, hvilken underarm der fik det aktive stof. Man kunne hurtigt konstatere, at den arm, der fik det aktive stof, faldt til ro hurtigere end den arm, som fik det inaktive saltvand. Og til ære for skeptikeren: Deltageren vidste ikke, om det var højre eller venstre inderside af underarmen, der fik snydevandet.

Resultatet er og var spændende, fordi det kan fortælle, at EpiCor sikkert kan anvendes til en bred vifte af inflammationer både som her udvortes på huden, men også til  inflammationer fx i vores fordøjelse.

EpiCor kan anvendes både af børn over fire år og voksne, som en vigtig støtte til det grundlæggende immunforsvar. Det virker regulerende uden at overstimulere. sund-forskning ser frem til endnu flere studier!

I Danmark forhandles produktet af Biosym, det hedder Omni-Immune og det kan købes i alle helsekostbutikker.

Kilder:

  1. Jensen, G. S.; Patterson, K. M.; Barnes, J.; Schauss, A. G.; Beaman, R.; Reeves, S.; Robinson, L., A Double-Blind Placebo-Controlled, Randomized Pilot Study: Consumption of a High-Metabolite Immunogen from Yeast Culture has Beneficial Effects on Erythrocyte Health and Mucosal Immune Protection in Healthy Subjects. The Open Nutrition Journal 2008, 2, 68-75.
  2. Moyad, M. A.; Robinson, L. E.; Zawada, E. T., Jr.; Kittelsrud, J. M.; Chen, D. G.; Reeves, S. G.; Weaver, S. E., Effects of a modified yeast supplement on cold/flu symptoms. Urol Nurs 2008, 28 (1), 50-5.
  3. Moyad, M. A.; Robinson, L. E.; Zawada, E. T.; Kittelsrud, J.; Chen, D. G.; Reeves, S. G.; Weaver, S., Immunogenic yeast-based fermentate for cold/flu-like symptoms in nonvaccinated individuals. J Altern Complement Med 2010, 16 (2), 213-8.
  4. Moyad, M. A.; Robinson, L. E.; Kittelsrud, J. M.; Reeves, S. G.; Weaver, S. E.; Guzman, A. I.; Bubak, M. E., Immunogenic yeast-based fermentation product reduces allergic rhinitis-induced nasal congestion: a randomized, double-blind, placebo-controlled trial. Adv Ther 2009, 26 (8), 795-804.
  5. Jensen, G. S.; Redman, K. A.; Benson, K. F.; Carter, S. G.; Mitzner, M. A.; Reeves, S.; Robinson, L., Antioxidant bioavailability and rapid immune-modulating effects after consumption of a single acute dose of a high-metabolite yeast immunogen: results of a placebo-controlled double-blinded crossover pilot study. J Med Food 2011, 14 (9), 1002-10.trial.
  6. Jensen, G. S.; Carter, S. G.; Reeves, S. G.; Robinson, L. E.; Benson, K. F., Anti-Inflammatory Properties of a Dried Fermentate In Vitro and In Vivo. J Med Food 2014.