Styrke fra studier på den skandinaviske rosenrod
April 19, 2019

 

 

At have energi til at leve det gode liv handler om hundredvis af faktorer. Hvor belastet er du af problemer, fysisk, psykisk, socialt – og hvor god er du til at passe på din krop, når den trænger allermest til hjælp?

 

Hvad kommer først: Hønen eller ægget? Har du sværere ved at håndtere kriser i livet, fordi din krop skranter og ikke kan regulere de mange (måske alt for mange) input af belastninger? Eller halter din krop, fordi du lader den tilbage, amputeret og grå, mens du forsøger på halsbrækkende (eller udmattet) vis at håndtere livets input og kriser?

 

Få overskud til kroppen her og lad hønen lægge guldægget.

 

Af Torunn Laksafoss, Bjørn Falck Madsen og Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2019

 

 

Kigger man på studier over styrkende urter, der giver rolig og stabil energi til hverdagen, skiller Arctic Root sig ud. Studie på studie har påvist, at de små tabletter har en stor virkning på vores nervesystem ved at afbalancere vores binyrer og skabe overskud til at kunne klare bare lidt flere udfordringer i hverdagen – uden at drive rovdrift på kroppens ressourcer.

 

Sund-forskning har kigget med, da Arctic Root med sine nordeuropæiske rødder fik sin godkendelse hos lægemiddelstyrelsen, hvilket ikke er mange produkter forundt.

 

 

Arctic Root indeholder SHR-5 ekstraktet, der har gennemgået en række kliniske undersøgelser.

 

 

Rødderne fra rosenrod, Rhodiola rosea, har været under luppen for mange forskellige virkninger og funktioner.

 

Fælles for de mange mulige former for støtteterapi til kroppen er naturlægemidlets evne til at indvirke på vores binyrer, de små napoleonshatte, der sidder ovenpå vores nyrer og har en helt stribe af virkningsmekanismer:

 

 

Binyrernes hovedrolle:

De hjælper det øvrige hormonsystem med at regulere hormoner. Det gælder fx hypofysen, kønshormonerne og indirekte skjoldbruskkirtlen. Derfor har binyrerne betydning for støtte til lysthormoner, en bedre fertilitet, færre hormonelle ubalancer.

 

De gør os mere tolerante over for stress (og derfor over for hinanden?). En smule stress kan være sundhedsskabende. Langvarig, og uden følelsen af at komme videre, er sygdomsskabende.

 

De kan hjælpe os med at danne den mængde kortisol, der er nødvendige for vores immunforsvar. En ubalance her kan skabe immunproblemer og være medårsag til fx autoimmune sygdomme, hyppige eller kroniske infektioner.

 

 

Studie på depressive symptomer og Arctic Root.
De 57 personer, der deltog i undersøgelsen, havde to eller flere depressive symptomer, såsom manglende livsglæde, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, vægtøgning eller tilbagevendende tanker om død – alle sammen symptomer på depression. Det var ligeledes symptomer, som varede i mere end to uger. Deltagerne bedømte deres humør før og efter de 12 uger af undersøgelsen. Der anvendtes bl.a. Hamiltons depressionsskala og interview. Førstnævnte kan hjælpe med graden af depressionen.

 

Når den antidepressive effekt blev sammenlignet mellem Arctic Root og Sertralin, blev Arctic Root-resultaterne næsten lige så gode, men med få eller ingen bivirkninger. Både dem, der fik Arctic Root og dem, der fik Sertralin, fik det markant bedre. Patienterne, der fik Sertralin havde modsat Arctic Root-gruppen bivirkninger, såsom seksuel dysfunktion og kvalme. Doserne var 340-1,360 mg daglig rosenrodsekstrakt og 50-200 mg daglig Sertraline eller placebo.

Kilde: sund-forskning.dk

 

Tre hurtige guldæg

Lægemiddelstyrelsens godkendelse af Arctic Root

Naturlægemiddel mod træthed og ved rekonvalescent.

Arctic Root rosenrod indeholder ekstraktet SHR-5, som er veldokumenteret gennem en række undersøgelser.

 

 

Hvilke hormoner producerer binyremarven?

Binyremarven producerer to hormoner, adrenalin og noradrenalin (katekolaminer). Disse hormoner spiller en vigtig rolle i kontrollen af, hvor hurtigt dit hjerte slår, blodtrykket og kroppens reaktioner på stress eller akutte belastninger. Signaler fra hjernen stimulerer binyrerne til at producere disse hormoner.

 

Hvilke hormoner producerer binyrebarken?

Binyrebarken producerer tre typer af det, man kalder kortikosteroidhormoner.

 

Mineralokortikoider

Hormonerne i den ene gruppe – mineralokortikoiderne – kontrollerer koncentrationen og balancen af forskellige salte og vand i din krop. De forhindrer blandt andet, at for meget natrium (salt) og vand tabes i urinen. Det vigtigste hormon i denne gruppe er aldosteron.

 

Glukokortikoider

Hormonerne i den anden gruppe – glukokortikoiderne – har en række opgaver. Størst betydning har hormonerne for at omstille stofskiftet til særlig belastende forhold såsom faste og fysisk og psykisk stress. 

En anden opgave er at bidrage til at omdanne kulhydrater (som stivelse) til energikilden glykogen i din lever. Kortisol er det vigtigste hormon i denne gruppe. Når det gives som fx tablet hedder hormonet hydrokortison.

 

Kønshormoner

Den tredje gruppe består af mandlige hormoner, der hedder androgener (testosteron), og kvindelige hormoner, som hedder østrogen og progesteron. 

Disse hormoner påvirker kønsmodningen og kønsdriften. Den største mængde af kønshormoner produceres af testiklerne og æggestokkene. Begge køn producerer både mandlige og kvindelige kønshormoner, men androgener dominerer hos mænd, og østrogen og progesteron hos kvinder.

Kilde: sundhed.dk

 

2
Skriv en offentlig kommentar...

1 Comment threads
1 Thread replies
0 Followers
 
Most reacted comment
Hottest comment thread
2 Comment authors

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Nyeste Ældste Mest liked
Giv mig besked om:
Tanja

Hej. Er der et bestemt mærke I vil anbefale indenfor arctic root?

Rikke Demuth

Hej Tanja. Arctic root er et naturlæge middel med rosenrod i og det er også det produkt som skrives om i artiklen. Det er fra Midsona som tidligere hed Anjo. Naturlægemidler skal godkendes af lægemiddelstyrelsen og derfor er der krav til indholdet så man er bedre sikret som forbruger omkring kvaliteten af produktet. Håber det er svar på dit spørgsmål. Hilsen Rikke Demuth fra sund-forskning