Varme indefra i en kold tid …

 

Det er vinter, og det er en af de mest mærkelige vintre, vi har haft i nyere tid. Det kræver varme, og det kræver glæde til hver en celle, når nu den verden, vi troede, vi kendte, er væltet. Din sundhed kan du stadig gøre noget ved …

 

Af Marianne Palm

 

Ginger Max te er ikke kun ingefær

Bider kulden i næsetip og svælg, har du svært ved at få varmen, og vil du samtidig skabe lidt sundhed til alle celler, så prøv lige denne her fra Natur-Drogeriet. Den smager skønt med sit indhold af tørret ingefærrod og tilsat smags- og helsegivende grøn te, lakridsrod, sort peber, citronskal og hibiscusblomst.

 

Troat Coat te til luftveje og tarmsystem

Kan du mærke en begyndende kriller i halsen, som du kender så godt, og ved, at den ikke er penicillinkrævende, så prøv lige denne ”luftvejsdesinficerende urtete”. Det er et ikke særligt kønt ord, minder om sprit på fingrene, men her er det altså naturens lækkerier, der støtter dine slimhinder gennem en kold vinter: Oregano og timian virker lokalt på slimhinderne sammen med rød elmebark. Kamille beroliger svælget, mens lakridsrod kan virke lidt slimdrivende. Som smagsgivere, så også børn kan lide teen, er tilsat anis og fennikel. Og nå ja, de to gamle droger virker altså også beroligende på overspændte tarme. Det er noget, vi kan lide i juletiden, det er noget, kineserne især går op i, da de i 5000 år har sagt, at lungemeridianen og tyktarmsmeridianen er makkerpar, og de vil gerne støtte hinanden. Hele året.

 

Chiliform te, kunne hedde Celleform

Stærk, krydret, aromatisk. Det er ikke en beskrivelse af redaktøren, men af de ingredienser, der gerne må være en del af vores hverdag året rundt. Her er drogerne med et strejf af kardemomme, kanel og nelliker, som dufter lidt af jul, men sammensætningen er en hyldest til celler, der gerne vil vækkes af urter. Ikke nødvendigvis for at tabe sig, selvom chili godt kan hjælpe på metabolismen, men blot en super te til hele kroppens velfærd.

Chili, anis, lakridsrod, kakaoskaller, krusemynte, ingefær, pebermynte, brændenælde, sort peber, fennikel, kanel, kardemomme, nelliker og chili med frø. De aktive stoffer fra frøene giver mest smag, hvis du lader tesien blive i tepotten.

 

Julen med alle sine krydderier bragt ned i en enkel kop

Julete er en smagsbombe af højtidens krydderier. Kender du bare til lidt smag af urter i forvejen, behøver de ikke nærmere præsentation:
Kinesisk sort te, appelsinskal, kanelbark, hibiscus, mandelsplitter, kanel, hele nelliker, aroma (mandelessens), kardemommefrø, stødt kardemomme, knuste nelliker.

Alle urteteer er fra Natur-Drogeriet.

 

0 0 vote
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x