Der er skrevet mangt og meget om mælkesyrebakterier til forskellige problemstillinger, og mange forskningsrapporter er baseret på den nyeste viden om, hvad et godt mikrobiom gør for nervesystemet og alverdens andre problemer. Her og nu vælger vi lige at blive i tarmen for at skabe et overblik over mulige løsninger til en problemstilling, der er en af de mest udbredte, nemlig tarmkatar.
Af Marianne Palm
På engelsk hedder problematikken både IBS (Irritable Bowel Syndrome) og IBD (Irritable Bowel Disorder), men på pæredansk kalder vi de generende symptomer for tarmkatar eller irritabel tyktarm, og er man lidt mere præcis i sit udtryk kaldes den periodevis smertefulde tilstand for en tarmdysbiose. Det vil være et godt erstatningsord for irritabel tyktarm, men fortæller ikke, at det faktisk kan begynde i både mavesæk og især i de lange tyndtarme, som kommer meget før den tykke tyndtarm.
En dysbiose fortæller, at der er rod i mikroorganismerne et eller flere steder i fordøjelsen, men fortæller ikke så meget om årsagerne. Det vil vi forsøge at gøre nu.
En tarmdysbiose kan variere fra person til person.
Som regel har alle med tarmkatar og irritabel tyktarm smerter og ubehag til fælles. Det kommer ofte som krampelignende tilstande, og alle studier af tarmkatar/IBS/IBD/tarmdysbiose involverer et scoresystem, hvor man måler både mængden af symptomer, hyppigheden af problemer, og over hvor mange uger og måneder en person døjer med det stærke ubehag. Inden da har man selvfølgelig udelukket alvorligere årsager til problemet i samarbejde med fagpersoner.
IBS Severity Scoring System (IBS-SSS) er et klinisk værktøj, der bruges til at vurdere sværhedsgraden af irritabel tyktarm (IBS – Irritable Bowel Syndrome). Scoringssystemet hjælper både patienter og behandlere med at kvantificere symptomerne og deres påvirkning af livskvaliteten.
Hvordan fungerer IBS-SSS?
IBS-SSS består af en spørgeskemabaseret vurdering med fem parametre, hvor hver parameter scores fra 0 til 100. Den samlede score kan derfor variere fra 0 til 500.
De fem parametre, der vurderes, er:
- Mavesmerternes intensitet – hvor slemme smerterne er i fordøjelsen.
- Hyppighed af mavesmerter – hvor ofte smerterne opstår.
- Oppustethedens sværhedsgrad – hvor meget oppustethed påvirker patienten.
- Afføringsvaner og diarré/forstoppelse – hvor generende ændringer i afføringsmønstre er.
- Livskvalitet og påvirkning af dagligdagen – hvor meget IBS-symptomerne påvirker daglige aktiviteter og trivsel.
Fortolkning af score
- Mild IBS: 75-175
- Moderat IBS: 175-300
- Svær IBS: 300-500
Jo højere scoren er, desto mere generende er tilstanden.
Anvendelse af IBS-SSS
IBS-SSS bruges ofte til:
- At vurdere sygdomsudvikling og behandlingseffekt.
- At hjælpe behandlere med at tilpasse individuelle behandlingsstrategier.
- At give patienter en bedre forståelse af deres tilstand og mulige forbedringer.
IBS-SSS er især nyttig i både kliniske og forskningsmæssige sammenhænge for at måle respons på forskellige behandlingsformer såsom diætændringer, probiotika, medicin eller livsstilsændringer.
Visse mælkesyrebakteriestammer viser sig særligt anvendelige til problemer øverst i fordøjelsen
I et af de tidligere numre af sund-forskning gik vi helt tæt på Symbioflor+ Forte i forhold til overvækst af bakterier i tyndtarmen, som helst skal forblive i den nederste del af tyndtarmen og i tyktarmen. Fænomenet, når bakterierne får lov til at brede sig, kaldes SIBO.
Du kan læse artiklen her:
https://sund-forskning.dk/artikler/fra-mundhulen-til-den-bitre-ende/
I Symbioflor+ Forte skal du lægge mærke til to vigtige stammer, der kan hjælpe dig mod tarmkatar. Begge er beskrevet grundigt i ovenstående artikel og især afsnittet om, hvordan bakterier med nogle små pilier, der stikker ud fra bakteriernes cellevægge, er interessante. Det kan vel bedst sammenlignes med små fødder, mange fødder for hver bakterie, hvor de formår at klæbe sig fast allerede i tyndtarmen og dermed får andre bakterier, vi ikke ønsker i området, til at smutte videre ned i tarmen, hvor de gerne må bo.
Mælkesyrebakteriestammen LR111 har en særlig evne til at modstå både mavesyre og galde, hvilket øger dens overlevelsesevne gennem hele fordøjelsessystemet. Det er afgørende, da vi ønsker, at bakterierne dækker slimhinden og bidrager til dannelsen af en stærk biofilm hele vejen gennem fordøjelseskanalen. En stærk biofilm af ønskede bakterier vil skabe ro, ikke kun nu, men også i fremtiden.
Ud over LR111 indeholder produktet også en anden bakteriestamme, Bifidobacterium lactis BI040, som er kendt for sin gavnlige effekt på fordøjelsen. Den kan bl.a. hjælpe med at modvirke forstoppelse, vekslende afføringer samt lindre symptomer på irritabel tarm (IBS) og SIBO.
Et studie med deltagere, der havde anvendt mavesyrepumpehæmmere over længere tid, viste en markant øget forekomst af SIBO – helt op til 60 pct. højere end normalt. Det understreger vigtigheden af ikke kun at fokusere på mælkesyrebakterier, men også på mavesækkens miljø og balancen mellem for meget og for lidt mavesyre. Det kan du læse meget mere om på www.sund-forskning.dk.
I relation til SIBO og tarmkatar/irritabel tyktarm viste forsøgene desuden et signifikant fald i både smerteintensitet og hyppigheden af smerteanfald hos de 120 deltagere.
Symbioflor Forte + hjælper også mod SIBO
Small Intestinal Bacterial Overgrowth (SIBO) opstår, når der sker en unormal vækst af bakterier i tyndtarmen – særligt bakterier, der normalt ikke findes i denne del af fordøjelseskanalen. Tilstanden kaldes også blind loop-syndrom.
Mere viden om tarmsystemet og hvordan mavesyreproblemer hænger sammen med tarmkatar.
- 10-15 % af patienter oplever IBS-symptomer, altså symptomer på tarmkatar/tarmdysbiose.
- Protonpumpehæmmere (PPI’er), som hæmmer syreproduktion, er forbundet med en 10-60 % øget risiko for at udvikle SIBO hos brugere.
- Højpotent Bifidobacterium lactis B1040, unikt i Danmark for Biosyms produkt.
- Klinisk dokumenteret effekt i et randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret (RDBPC) studie med 120 IBS-patienter, både med og uden SIBO.
- Bredspektret virkning – hjælper med at lindre symptomer på både IBS og SIBO samt reducere bivirkninger fra protonpumpehæmmere.
Biopater, naturopather og ernæringsterapeuter ser ofte en sammenhæng mellem for lidt mavesyre og problemer længere nede i fordøjelsen. Protonpumpehæmmere bør derfor kun bruges til meget radikal forhøjet mavesyreproduktion. Prøv med Ulmus, Aloe vera drik eller Ulmus rubra i stedet.
Få gjort, hvad du kan for at få en regelmæssig fordøjelse, så du:
Får tømt tarmen mindst en gang daglig.
Lad det første måltid være fiberrigt fx med fuldkorns havregryn, gerne som grød, pynt med tre dadler, og friske eller frosne bær.
Spis HUSK eller Ulmus rubra til alle måltider.
Symbioflor forte + er i øvrigt med i kampen om at få dit tarmsystem reguleret. Med sit indhold af bl.a. BI040 kan du hurtigt mærke en lindring af dine symptomer blandt andet i regulering af din tarmfunktion, så den virker hver dag. Hverken for lidt eller for meget. I øvrigt har Biosym eneret i Danmark på denne særlige mælkesyre streng, BI040. To kapsler med både den ene og den anden streng er nok.
Symbioflor Forte + vil også hjælpe mod luft i tarmene, men du skal samtidig overholde reglerne beskrevet ovenfor plus:
Steg hellere din mad i ovn frem for på pande, så du undgår unødige brankede fødevarer.
Spis meget gerne supper, men uden kål, porrer og løg før dine tarme har vænnet sig til det. Aspargessuppe med ekstra asparges hjælper ved akutte anfald, det samme gør Ulmus rubra og HUSK.
Artiklen fortsætter under illustrationen.
Kål og bønner indeholder flere stoffer, der kan føre til øget luftdannelse i tarmene.
Raffinose og andre oligosakkarider
Bønner, kål, rosenkål, broccoli og andre korsblomstrede grøntsager indeholder raffinose, et komplekst kulhydrat (oligosakkarid), som kroppen har svært ved at nedbryde, da vi mangler enzymet α-galactosidase til at fordøje det. I stedet fermenteres det af tarmbakterier, hvilket producerer gas (bl.a. brint, metan og kuldioxid).
Fruktaner
Kåltyper som hvidkål, rødkål, blomkål og løg indeholder fruktaner, en type fermenterbare kulhydrater (FODMAPs), som kan føre til luftdannelse hos personer med følsom tarm, fx ved IBS/IBD, tarmkatar/irritabel tarm/tarmdysbiose.
https://sund-forskning.dk/artikler/foedevarer-til-den-irriterede-tyktarm-fodmap/
Cellulose og uopløselige fibre
Kål og bønner er rige på uopløselige kostfibre, som kan stimulere tarmbevægelserne og give oppustethed, især hvis man ikke er vant til et højt fiberindtag.
Svovlforbindelser (glucosinolater)
Korsblomstrede grøntsager som kål, rosenkål og broccoli indeholder glucosinolater, som under fordøjelsen kan danne svovlholdige gasser, herunder svovlbrinte (H₂S), der giver den karakteristiske lugt af råddent æg.
Lektiner og fytinsyre (især i bønner)
Bønner indeholder lektiner og fytinsyre, der kan hæmme fordøjelsen og forårsage oppustethed. Korrekt iblødsætning og tilberedning af bønner kan mindske disse forbindelser.
Histamin og biogene aminer
Nogle kåltyper kan indeholde biogene aminer såsom histamin, der kan bidrage til fordøjelsesbesvær og luftdannelse hos histaminfølsomme personer.
Sådan mindsker du luftdannelse fra kål og bønner
- Kog bønner ordentligt: Læg dem i blød i mindst 12 timer og skyl dem godt, før de koges.
- Spis små portioner ad gangen: Kroppen kan vænne sig til et højere fiberindtag gradvist.
- Tilsæt carminative krydderier: F.eks. kommen, fennikel, ingefær eller mynte kan reducere luft i tarmene.
- Fermenterede produkter: Sauerkraut (surkål) eller kimchi er lettere fordøjelige.
- Tilsætning af enzympræparater: Fx α-galactosidase kan hjælpe med at nedbryde oligosakkarider.
