Tid til sygdom

 

 

Nej f….. nej. Nu vil vi gå igennem julen og vinteren sygdomsfrie. En dominerende beboer i husapoteket er hvidløg, men inviterer du urterne andrographis paniculata og russisk rod indenfor også, har du en god chance for at gå frisk og rask igennem vintertiden.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2019/januar 2020

 

Har du ondt i halsen, tilstoppet næse, løbende næse, hæshed, hoste, hovedpine – og føler du dig bare utilpas? Øv, så har du nok pådraget dig en omgang forkølelse. Ingen bryder sig om at blive sendt under dynen med en pakke Kleenex i nærheden. Men for de fleste mennesker sker det ca. to til fire gange hvert år, og dit barn kan komme helt op på otte af slagsen. En normal forkølelse varer i syv dage. Men hvad hvis nu julen kommer tidligt i år, og du kan ønske dig at forkorte dagene på langs? Mange studier viser, at ekstrakt af andrographis paniculata herba og ekstrakt af russisk rod kan medvirke til at reducere og afkorte varigheden af en forkølelse eller influenza.

 

Lad hvidløg, andrographis paniculata og russisk rod være faste beboere i køleskabet

 

 Lad kongen af bitter gøre dig rask

Andrographis paniculata-planten er også kendt som “Kongen af bitter”. Det har været brugt i lang tid i indisk ayurvedisk medicin, traditionel kinesisk medicin og andre naturlige medicinsystemer. Andrographis er måske bedst kendt for sin anvendelse som en naturlig behandling for forkølelse. Det har desuden rygte for at støtte immunsystemet, reducere inflammation, give antioxidativ beskyttelse, lette mavesmerter, fjerne toksiner og meget mere. Måske sidder du og tænker, hvad skriver de dog om, den plante har jeg aldrig hørt om. Men er du hyppig gæst i den lokale helsekost, så kender du helt sikkert produktet Kan Jang, som netop indeholder ekstrakter af planten med det smukke latinske navn. Mod forkølelse er også lige præcis det, der står på forsiden af Kan Jang, så kan det ikke stå tydeligere til dig, hvor forkølelsen er begyndt at snige sig ind i kroppen.

 

Andrographis

Almindelige forkølelser, influenza og andre almindelige virussygdomme kan helt ukompliceret behandles med Kan Jang. Andrographis stimulerer Natural killer cells samt produktionen af lymfocytter, og her er det særligt T-lymfocytterne, som påvirkes, idet deres aktivitet fremmes af urten.

 

Lad den bitre plante andrographis paniculata hjælpe dig, når forkølelsen står på spring for at overtage din krop.

 

SYG? Husk nu at drikke en masse væske. Din mor havde ret, da hun allerede, da du var barn, formanede dig at drikke, når du var syg. Når du er ramt af forkølelse og influenza, har kroppen brug for endnu mere væske end normalt. Kroppen kan blive dehydreret uden tilstrækkelig væske, og væske hjælper også kroppen til at udskille affaldsstoffer og hjælper til med slimproduktionen.

 

Med lidt hjælp fra russerne

Ja, russerne er faktisk nogle af dem, der har forsket en del, og russisk rod er en af de urter, mange mennesker i årevis og i hele verden har hyldet på grund af dens adaptogene evner. Den er kendt i behandling af stress, udmattelse og milde depressioner, men hvad mange ikke er klar over, er, at russisk rod også stimulerer immunforsvaret og dermed evnen til at bekæmpe infektioner. Den er derfor yderst velegnet sammen med andrographis, fordi den hjælper med at bekæmpe infektionen, samtidig med at den giver kroppen det ekstra overskud, den har brug for til at bekæmpe sygdommen. Hvem genkender ikke følelsen af træthed og manglende overskud, når forkølelsen har sat sig fast i de øvre luftveje? Det vil vi gerne jage på flugt hurtigst muligt.

 

Hvad betyder adaptogene evner egentlig?

Vi nævner ofte adaptogene urter her i SUND-FORSKNING, og måske er du ikke uddannet biopat og derfor ikke helt med på, hvad vi mener. Så her får du en lille forklaring, og til de kloge-Åge-biopater derude – I springer bare afsnittet her over. Adaptogener er stoffer, der både er i stand til at stimulere og hæmme de samme kropslige funktioner, alt afhængigt af det aktuelle behov. Det lyder som et paradoks, men forklaringen er, at adaptogener fortrinsvis indvirker på de overordnede regulationssystemer i hjernen og nervesystemet, det hormonale system og immunsystemet. Adaptogener øger således modstandskraften over for stress af både fysisk og psykisk art samt over for infektioner. De aktive indholdsstoffer bevirker, at kroppen generelt bliver bedre til at administrere energi: Energiniveauet øges i dagtimerne, mens nattesøvnen bliver dybere og roligere.

 

Definitionen på adaptogene urter:

  • De er ugiftige og bivirkningsfri
  • Den adaptogene effekt er generel og uspecifik – dvs. effekten optræder i hele kroppen og er ikke lokaliseret til et specifikt organ
  • De understøtter og øger kroppens generelle tilpasningsevne og øger dermed modstandskraften (fx over for sygdom og stressrelaterede tilstande)
  • De understøtter og øger kroppens generelle tilpasningsevne og øger dermed modstandskraften
  • Adaptogene stoffer normaliserer kroppens funktioner

 

Ja jeg lugter af hvidløg

Og jeg er stolt af det, for når influenza og forkølelse er over os, er det nok de færreste, som føler, at de har tid til at være syge. Er du først blevet syg, så er gode råd ikke længere dyre til, hvordan du forkorter sygdomsforløbet og hurtigt kommer på benene igen. Du kan booste dit immunforsvar og bekæmpe sygdom med et af naturens vidundermidler, nemlig hvidløg.

 

Adaptogener øger således modstandskraften over for stress af både fysisk og psykisk art samt over for infektioner.

 

Løgsundt

Vi kender alle hvidløg, og det er bare med at komme i gang med at bruge det lille løg i madlavning, som omslag eller i spray- og kapselform. Garpro og Garcin står højest på listen, når du skal vælge et produkt med et højt indhold af det aktive stof allicin. Et stof, som du bare skal kende!

Allicin angriber nemlig bakterierne på flere fronter på én gang, hvilket faktisk i dag nærmest er almen viden. Selve allicinmolekylet er meget lille og kan derfor let trænge gennem cellevæggene. Allicin kan dermed angribe bakterien indefra, men faktisk også detoxiner, som bakterierne udskiller, og det er en vigtig detalje. For det er ofte bakteriernes affaldsstoffer, som laver så stor ravage i det omkringliggende væv, at hele tilstanden forværres i området. Bakterier danner og bruger enzymer for at formere sig og overleve. Enzymaktiviteten er betinget af, at enzymerne er ”foldet korrekt”. Foldningen sker bl.a. ved, at der dannes svovlbroer forskellige steder på enzymet. I praksis kan det ske ved, at et svovlholdigt hjælpeprotein bærer enzymdelene de rigtige steder hen, skaber kontakten, bryder den gamle svovlforbindelse og lader enzymet danne sin egen forbindelse, hvorefter enzymet bliver aktivt.

 

Hvidløg stammer fra Centralasien og er en kraftigt duftende løgknold af liljefamilien. Det er et af verdens ældste krydderier og har i årtusinder været brugt mod alt fra infektioner til onde ånder.

Garpro og Garcin indeholder Allisure, som er et patenteret og standardiseret produkt, der består af allicin, som er det mest aktive stof i hvidløget. Allisure er resultatet af en proces, hvor allicin trækkes ud af de friske hvidløg og efterfølgende i flydende form spraytørres, så der dannes allicinpulver, der kan puttes i kapsler.

 

Hvidløg på den fede måde

Nu ved vi, at allicin er stærkt bakteriedræbende. Med Garpro eller Garcin kan du indtage et højt indhold af det aktive stof allicin og vel at bemærke uden at komme til at lugte af hvidløg. Garpro og Garcin indeholder Allisure, som er et patenteret og standardiseret produkt, som består af allicin, som er det mest aktive stof i hvidløget. Allisure er resultatet af en proces, hvor allicin trækkes ud af de friske hvidløg og efterfølgende i flydende form spraytørres, så der dannes allicinpulver, der kan puttes i kapsler. I frisk tilstand er allicin ret flygtigt og nedbrydes altså dermed hurtigt, efter at hvidløget kvases eller skæres. Derfor skal du spise hvidløget med det samme, lige efter det er snittet, eller ja, få hjælp gennem kosttilskud for at udnytte allicinens fantastiske egenskaber bedst muligt. Ved at vælge produkter med Allisure, er du sikret en ensartethed i effekten, hvilket kan være en stor fordel, hvis du helt målrettet vil behandle en af de mange lidelser, som allicin er virksomt imod.

 

Hvidløg kaldes for naturens penicillin og indeholder de fytokemikalier som dræber bakterier

 

Spis hvidløget, lige efter det er snittet eller hakket, så får du gavn af allicin. Hvidløg indeholder stoffet allicin, som er stærkt bakteriedræbende. Allicin dannes, når et fed hvidløg enten knuses eller skæres. Allicin er et meget flygtigt stof, så den bedste effekt opnås ved at indtage helt frisk hvidløg.

 

Allicin skaber oprydning i bakterier, svampe, parasitter og virus på flere måder:

  1. Allicin trænger ind i cellerne og angriber indefra
  2. Allicin angriber toksinerne – bakteriernes affaldsprodukter
  3. Allicin stopper enzymerne, som ellers får bakterierne til at formere sig
  4. Allicin hjælper mod smerter gennem blokering af enzymerne

For at allicin kan virke optimalt, skal produktionsforholdene sikre en stabilisering af det ellers flygtige stof i hvidløget. Det er du sikret i Garpro og Garcin.

 

Produktet Kan Jang indeholder urterne i små tabletter og er dermed et af de præparater, du med fordel kan have i medicinskabet, når efteråret melder sin ankomst. Det er nemlig altid lettest at slå en infektion ned, inden den virkelig får fat, og det gøres, så snart de første symptomer melder sig.

Kan Jang er et godt middel til især voksne, som ønsker at forkorte akutte infektioner med nogle af de muligheder, naturen tilbyder.

Voksendosis er fire tabletter tre gange dagligt. Kuren påbegyndes, så snart de første symptomer mærkes og fortsættes nogle dage, efter symptomerne er væk for at være sikker på, at infektionen virkelig er slået ned. Hvis du ofte får infektioner og virusangreb i vinterhalvåret, kan det være en idé at tage en forebyggende kur med Kan Jang gennem nogle måneder for at give immunsystemet et boost, så det er bedre rustet til de kolde måneder. Og suppler gerne med hvidløg og C-vitaminer. Samt alt det andet i dit husapotek.