Tre stærke fra Australien og omegn

 

Skæl er et umådeligt generende problem, som kan være rigtig svært at blive fri for, når først hovedbunden lader den lille svamp vokse. Og med den nye og hotte mode, hvor mange mænd lader skægget gro og dropper brug af shampoo, kan der være brug for tiltrængt hjælp til den kløende og skællende hårbund eller huden med skægpest.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk og //mig// april-maj 2016

 

Tea tree-olien, som allerede er kendt af de fleste for dens svampe- og bakteriehæmmende effekt hører til en af de bedst undersøgte i verden, bl.a. fordi den australske regering er meget opmærksom på, at alt, hvad der eksporteres, har den allerhøjeste kvalitet. Det er dog også så stærk en olie for sart hud eller olier, der kommer tæt på ansigtet, at det kan være værd at kigge efter alternativer til hovedbund og skæg.

 

Peber fra Tasmanien

Derfor har eksperter fra Australien blandet Tea tree-olien med den bedst mulige partner fra Tasmanien. Mange genkender sikkert navnet på den lille ø, der ligger syd for Australien, hvor Kronprinsesse Mary kommer fra. I den vilde natur finder man den tasmanske peber, der ikke kun er kendt for sin søde smag med en lille note af peber, men også for sin hudberoligende effekt. Den lille busk indeholder desuden polygodial, som er svampehæmmende.

I et studie, hvor man smurte stærk chili på huden med efterfølgende påsmøring af den tasmanske peber, så man en tydelig beroligende effekt allerede efter få minutter hos 58 % af deltagerne.

Tea tree-olien og den tasmanske peber minder på flere områder om hinanden. De indeholder begge Beta-Carophyllene, som har en kraftig antibakteriel effekt og derfor kan eliminere bakterier ved sår i hovedbunden eller andre steder på kroppen.

 

Macadamian-olien fra Nordøst Australien

Olien har gået sin sejrsgang over hele verden for sit 80 % store indhold af gode fedtsyrer. Den er kendt for sin evne til at give glans til håret og hjælpe hovedbunden til et sundere liv.

Olien udvindes af nødderne, der vokser på træet, Macadamia integrifolia. Det er stedsegrønt og på størrelse med et æbletræ, og nødderne vokser i klaser. Nødden består yderst af grønt frugtkød, og selve kernen er omgivet af en ekstremt hård brun skal, som er næsten umulig at knække uden specielt værktøj.

Olien beskytter hovedbunden og hjælper den sarte og tørre hud, som let kan blive en konsekvens af skæl eller eksem i hovedbunden.

 

Måske er tasmansk peber bedre end Tea tree-olie?

Set fra en mikrobiologisk synsvinkel er indholdet af polygodial omtrent ti gange højere end i Tea tree-olie, hvilket er vigtigt i forhold til at dræbe svampe og bakterier. Den beroligende effekt understøttes af allantoin.

Macadamian-nødderne blev i 1800-tallet opkaldt efter videnskabsmanden dr. John MacAdam som en æresgestus fra hans kollega Ferdinand von Mueller.

 

Skæl har vi alle, nogle har meget

Vi har alle sammen skæl, som er de små døde hudceller, der afstødes, da vores hud er under konstant fornyelse. Nogle mennesker har så mange skæl, at det bliver et problem i hverdagen, og dannelsen af skæl har intet med udtørring af hovedbunden at gøre. Faktisk ved man ikke særligt meget om, hvorfor nogle mennesker danner mere skæl end andre, men det kan være svampen, Pityrosporum ovale, som forværrer problemet.

 

Skægpest eller kløe i skægget?

Kløe i skægget er ikke nødvendigvis skægpest, som kan opstå pga. en stafylokok-infektion fra fx lånt barbergrej, eller fordi man irriterer huden unødigt. Eller fordi der ikke kommer luft og lys til et meget tæt skæg? Uanset årsag kan hår-kuren anvendes, da de bakterie- og svampehæmmende egenskaber fra Tea tree-olien og den tasmanske peber virker på en bred vifte af bakterier og svampe. Man har i studier på Tea tree-olie set en påvirkning af ikke mindre end 90 forskellige bakterier og svampe.

 

Brug Scalp Treatment Mask som en hårmaske

Undersøgelser har vist, at du får den bedste virkning, hvis du bruger produktet som en hårmaske (eller til skægget). Smør produktet godt ned i hårbunden, læg et håndklæde på hovedpuden, og lad det sidde hele natten. Gentag om nødvendigt, og forebyg ny skældannelse ved at ”Gentle Cleansing Shampoo” som balsam i et par hårvaske om ugen.

Hører du til en af dem, der er ophørt med at vaske hår, så gør det alligevel, så der bliver skabt nyt liv i hårbunden. Uden overvækst af svampe og bakterier.

Scalp Treatment Mask sælges af Australian Bodycare, som nu kommer godt igen efter et par år i dvale. Hvor de tidli-ere kun solgte Tea tree olieprodukter, har de nu været verden rundt for at finde de bedste ingredienser til særlige problemstillinger i hud og hår.

Firmaets produktion ligger på det smukke Fyn i Vissenbjerg, hvor også produktudvikler og kemiingeniør Lars Bo Andersen holder øje med forskning fra hele verden, men især fra Australien og omegn.

 

Læs mere i næste nummer om ødelagt hud i sommervarmen

Australian Bodycare har også udviklet en særlig lotion, som kan bruges til at hindre den varmeudvikling, der opstår, når hud støder mod hud fx i sommervarmen. En træls affære under brystet, i hudfolder og når lår ikke kun om sommeren gnider mod hinanden. Læs mere i næste nummer af sund-forskning.dk