Tudsegammel viden fra en moden redaktør

 

 

Af Marianne Palm

 

35 år i sundhedens tjeneste

Da jeg blev uddannet biopat på en kold vinterdag i januar 84, skulle jeg til min eksamen blandt redegøre for, hvorfor mineraler har så gunstig en virkning på kroppen. Det vidste vi egentlig ikke så meget om dengang, men resultaterne var vi ikke i tvivl om: Når vi valgte at give datidens vist eneste mineralprodukt, så opstod der, hvad vi indimellem fik lyst til at kalde et mirakel. I dag ved vi, at det intet har med mirakler at gøre, men sund fornuft: Celler er opbygget bl.a. af mineraler; de skal anvendes til, at alle enzymprocesser i kroppen fungerer (og dem er der tusindvis af), og uden disse grundlæggende næringsstoffer, ja, så løber cellerne, processerne og kroppen af sporet.

 

Det handler om spormineraler og et par af de store….

I bund og grund handler rigtig mange problemstillinger om noget så simpelt som en god mineralbalance. For det er mineralerne, der får cellerne i arbejde, det er mineralerne der i samarbejde med andre næringsstoffer døgnet rundt skaber nye celler, så vi vedbliver at fungere så optimalt som muligt, og der skal altid være tilpas af mineraler til stede for at alle typer af processer kan køre optimalt. Det gælder den velkendte kalium, som sammen med salt sørger for en god og nødvendig spændingstilstand mellem det ydre og indre af cellen, det gælder for zink, som er med i ikke mindre end 300 forskellige enzymprocesser, og det gælder for, ja, alle mineralerne. De arbejder også i synergi med hinanden. De fleste har hørt om de to makromineraler, calcium og magnesium. Makro, fordi de er meget større i deres struktur end mikromineralerne – det er alle de andre, også kaldet spormineraler.

Dengang som nu søgte man at finde nogle måder at lokke kroppen til at optage de livsvigtige mineraler på, og her kommer forskningen os til hjælp. Hvor vi dengang som behandlere sådan intuitivt og erfaringsmæssigt altid foreslog at opløse mineralerne i vand for at øge optageligheden, har moderne forskning slået fast, at mineraler, bearbejdet fx af de små rødalger fra det kølige havvand nordvest fra Island, ikke kun gør produktet 100 % vegansk, men også skaber en porøs struktur af kalken, som ikke sker ved udvinding af calciumkilder udvundet på land.

 

Vi lærte det gennem dyrebehandlinger…

Scanalka var den gang for 35 år siden et værdifuldt værktøj til at minimere kroppens problemer, og det interessante var, at de små mineral tabletter såmænd også virkede på vores firbenede venner som hunde, heste og katte. Det var måske netop de mange erfaringer på dyr, der var mest overbevisende, for de fortsatte jo på det samme foder, blev ikke flyttet fra boks eller uldtæppe, men alligevel blev deres pels og hud hel igen efter eksem, alligevel fik de appetitten igen, og de holdt op med at have ondt i bagparti eller poterne.

 

For det er, hvad en grundlæggende mineralterapi kan gøre:

• Holde alle kroppens celler intakte og gør dem samarbejdsvillige, sende gode signaler (enzymer) rundt og skabe kommunikation.
• Minimere risikoen for at udvikle sygdomme fx i hud, tarme og led.
• Mineraler hjælper med at holde slimhinder intakte, så de bedre kan afværge fremmede indtrængere.
• De sørger også for at ledvæske, sener og muskler får de rette næringsstoffer, så vi under sport og aktivitet lettere kan restituere.
• Det er også mineralerne, der sørger for en ordentlig knoglestruktur – og ja, i den milde, men meget psykisk belastende afdeling, sørger de også for en god hårvækst ved at forsyne fx hovedbunden med de rette næringsstoffer.

 

Vi brugte Scanalka når vovsen hang med ørerne, havde mistet appetit og pels, og dyrlægens råd ikke havde hjulpet. Dosering: 1/3 af menneskedosis (som er 9 tabl.,) hvis det er af labradorstørrelse, til de mindste blot ¼. Hæld dosis i et glas kogt koldt vand, og brug det enten som drikkevand eller bland det i maden. Fortsæt i en måneds tid.

Når vi anvendte Scanalka til heste, kunne vi blot blande tabletterne i foderet, og man skulle jo mene, at en hest på 600 kg skulle have ti gange så mange tabletter som en kvinde på 60 kg, men det er ikke tilfældet. Vi kunne nøjes med at give en cirka dobbeltdosis, og også her så man mærkbare og mærkværdige resultater. Mærkværdige, fordi det indimellem var lidelser, som hesten måske havde døjet med i ugevis og ”pludselig” efter tilførsel af mineraler fik det bedre. Om lidt spørger den nysgerrige læser, om hvilke sygdomme det var målrettet efter, men det var sådan lidt all-over-the-place. Med andre ord kunne man se en hængemule få energi igen, måske fordi den slap for ikke-diagnosticerede smerter.

 

Bliv forpustet gennem virkelighedens farlige nye verden

Er det virkelig nødvendigt med tilskud vil andre nysgerrige og måske kritiske røster spørge om, og nej. Hvis vi og vores dyr lever et 100 % optimalt liv uden for mange belastende faktorer, har fremragende gener med os, spiser 100 % sundt, hvor alle vitaminer og mineraler altid er garanteret en plads i grøntsagen eller frugten, og vi vel at mærke heller ikke forbruger mineralerne, fx chrom, til et fuldstændigt overforbrug af sukker – så har vi ikke brug for tilskud.

Er du også blevet forpustet af den lange sætning, så gå i gang med et mineraltilskud. For kroppens skyld. Til nutid og til at forebygge unødvendige belastninger i fremtid.

35 år på bagen udi mineralriget har desværre ikke gjort mig overbevist om, at vi ikke har brug for tilskud. For vores jorde er udpinte, vi ved ikke, om grøntsagen er vokset på mineraluld eller i en sund mineralrig jord. Derfor.