Ulmus rubra

elmebark abstrakt

 

Synonym: Ulmus fulva
Dansk navn: Rødelm
Engelsk navn: Slippery elm

Familie: Ulmaceae
Droge: Inderbark

 

Beskrivelse
Elmetræer vokser op til 30 meter, de er løvfældende med furet bark og savtakkede, mørkegrønne blade. Rødelm har en bred, rund krone. Blade fra den engelske elm bruges mod hæmorroider og betændt hud.(1) Men det er slimlaget fra inderbarken af den amerikanske rødelm, der omtales h

 

Aktive indholdsstoffer
Slimstoffer (polysakkarider), stivelse, ringe mængde garvestof og mineraler.(2)

 

Farmakologi
Når Ulmus rubra pulver blandes med vand, dannes der et klæbrigt slimstof, som virker emollierende og ernærende. Indvortes lindrer plante-slimet irritable eller betændte slimhinder i mavetarmkanalen, udvortes lindrer og beskytter det mod betændelse og sår.(2)

 

Egenskaber
Inflammationshæmmende, emollierende, ernærende.(2)

 

Indikationer

  • Mavetarmkanalen
    Inflammation og sår i mavetarmkanalen (mavetarmkatar, colitis, mavesår, diarré m.v.)(1), spiserørsbrok (indtages efter måltidet).(3)
  • Udvortes
    Omslag mod bylder, mindre sår og forbrændinger.(2) Kan blandes med acidophilus-pulver i behandlingen af Candida albicans i skeden.
  • Rekonvalescens
    Fremmer fordøjelsen og ernæringen efter kronisk sygdom.(2)

 

Kontraindikationer
Ingen kendte.(2)

 

Bivirkninger
Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

 

Dosering
Tørret droge: en teskefuld tre til fire gange dagligt. Kronisk forstoppelse: en spiseskefuld tre gange dagligt.

 

Kombinationsforslag Kan blandes med Althaea officinalis i behandlingen af inflammation i mavetarmkanalen.(4)

 

Referencer 1. Bremness, L., Urter i farver, København Politikens Forlag (1995), s. 89 2. Bradley, P.R.(ed.), British Herbal Compendium, Vol.1, Dorset: BHMA. 1992, s. 204-205 3. Mills, S., The Essential Book of Herbal Medicine, Middlesex, England: Penguin Arkana, (1993) 4. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA,(1983), s. 222-223