Vanadium (V) er sandsynligvis et livsvigtigt spormineral, som findes i alle celler i mitokondrier og cellekerner, fortrinsvis i lever, milt, nyrer, æggestokke, testikler og skjoldbruskkirtel. Vanadiumindholdet i en gennemsnitsvoksen er 17-43 miligram (mg), det daglige behov er ikke fastslået. Vanadium er med til at bygge mineraler ind i knogler og tænder. Det har positiv betydning for blodets kolesterolindhold og dæmper et overaktivt hjerte. Mangel på vanadium kan muligvis forårsage hjerte/kredsløbsproblemer. Vanadium er et vigtigt stof ved dannelsen af hæmoglobin og ved ilttransport. Det virker neutraliserende på giftstoffer og aktiverer de hvide blodlegemer. Vanadium har muligvis betydning for vækst og udvikling. Interferondannelsen fremmes af vanadium, og stoffet kan blandt andet derfor vise sig at være gavnligt i cancerterapien. Vanadiummangel kan muligvis medvirke til udvikling af kræft og leverlidelser. Maniske og depressive mennesker har forhøjede vanadiumværdier, som falder, når patienterne får det bedre.
Hvor findes det?
Vanadium findes i karse, dild, hasselnødder, havregryn, radiser, vegetabilske olier, boghvede, gulerødder samt i mindre mængder i en række grøntsager, i frugt og kød.
