Var det omega-3-fedtsyrerne, som skabte det moderne menneske?

Et menneske kan tåle meget store mængder omega-3-fedtsyrer i kosten uden at blive syg. Det er det mættede fedt og transfedtsyrerne, der giver hjertekarsygdomme.

Høj biotilgængelighed

Endnu en forskel på 1. og 3. generations fiskeolierne er den høje biotilgængelighed, som de fosfolipidbundne fedtsyrer har. Biotilgæng-eligheden fortæller noget om, hvor meget af et stof der når frem til blodbanen for derfra at kunne optages i resten af kroppen. Fosfolipid-bundne fedtsyrer har en højere biotilgængelighed end triglyceridbundne, og derfor er den nye 3. generations fiskeolie meget relevant. Pure Omega-3G indeholder næsten fire gange så meget DHA som EPA, og dermed er den velegnet til dem, der har et særligt behov for DHA. For eksempel gravide og ammende samt folk med hudproblemer.

Cellernes arbejde afgøres af de langkædede fedtsyrer

Hver eneste celle i kroppen har en cellemembran, hvis vigtigste funktion er at lukke stoffer ind eller ud af cellen. Man kan groft gruppere cellemembranens opgaver på følgende måde:

1) Opretholdelse af membranens viskositet.

2) Ligand binding til receptorer (ligander er molekyler, der kan binde sig til et andet molekyle for at danne et kompleks).

3) Cellesignalering og genetiske udtryk.

4) Eicosanoid- og docosanoidsyntese.

De dominerende flerumættede fedtsyrer, som indgår i cellemembranen via fosfolipidbindinger, er de langkædede fedtsyrer AA, dGLA, EPA og DHA. Membranfleksibiliteten er yderst vigtig for, at cellen kan udføre sit arbejde. I tilfælde, hvor cellen er i underskud af fedtsyrer, bliver den stiv og arbejder dårligere. Derved har affaldsstoffer og celleprodukter sværere ved at blive lukket ud af cellen, og den har sværere ved at optage signal- og næringsstoffer. Feller et al. er et af de forskerhold, der har påvist, at cellemembranens fleksibilitet øges ved tilstedeværelsen af DHA. Et fosfolipidbundet fiskeolieprodukt lader til at være en oplagt kilde til at sikre cellerne de gode omega-3-fedtsyrer.

Fosfolipiderne vigtige ved Alzheimers

Fosfolipiderne betragtes som byggesten til cellemembranerne, hvor triglyceriderne bruges i kroppen som en energi-ressource og som et oplagringsmolekyle. Det giver derfor ekstra god mening, at fosfolipidbunden omega-3 i højere grad kan fordre optagelsen af EPA og DHA i cellemembranerne.

Den nye 3. generations fiskeolie indeholder ud over omega-3 også naturligt cholin, som er essentielt for dannelsen af neurotransmitteren acetylcholin, der hjælper hjerne og nerveceller til at fungere optimalt. Cholin menes at være særligt vigtigt i forebyggelsen af Alzheimers, ligesom nyere forskning viser, at der er en sammenhæng mellem cholin og udvikling af den del af fosterets hjerne, som har betydning for hukommelsen.

Nature Medicine har offentliggjort et studie ledet af neurologen Howard Federoff fra Georgetown University Medical Center i Washington DC. Deltagerne i undersøgelsen blev testet kognitivt og hukommelsesmæssigt gennem fem år, og en gang årligt blev der taget blodprøver. Forskerne brugte et massespektrometer til at analysere blodplasmaen fra 53 deltagere med mild kognitiv svækkelse eller Alzheimers sygdom, herunder 18 personer, som udviklede symptomer under studiet. Man holdt resultaterne op mod 53 personer, som forblev kognitivt raske i løbet af studiet.

Forskerne fandt 10 fosfolipider i blodet, som forekom i konsekvent lavere mængde hos dem, der havde en kognitiv svækkelse eller udviklede den under forsøget. Man ved, at disse fosfolipider er generelt forekommende i cellemembranerne, men kender ikke kilden til dem. Howard Federoff har en formodning om, at koncentrationen af fosfolipiderne på en eller anden måde reflekterer nedbrydningen af nervecellernes membraner.

Hjernen skabes med EPA og DHA

Udviklingen af et barns hjerne sker primært i fosterstadiet. Et nyfødt barns størrelse er kun fem % af et voksent menneskes, men størrelsen på barnets hjerne er allerede 70 % af en voksen hjerne. I løbet af det første leveår vokser hjernen yderligere omkring 15 %, og den er færdigudvokset, når barnet er fem til seks år. Det er grunden til, at gravide og ammende anbefales ekstra tilskud af omega-3 med vægt på DHA indholdet.

Fedtsyresammensætningen ændres med alderen

Omkring 60 % af hjernens tørvægt (vandet fratrukket) består af fedt, og ca. 20 % heraf udgøres af de flerumættede fedtsyrer DHA og AA (arakidonsyre). Kroppen kan ikke selv danne DHA, men skal have fedtsyren tilført gennem kosten, og her kan det være en fordel at indtage den letoptagelige fosfolipide form.

I hjernen er DHA den dominerende omega-3-fedtsyre, og AA den dominerende omega-6- fedtsyre. Det er fosfolipiderne i hjernen, der binder fedtsyrerne i cellemembranerne. I den grå substans, som er hjernens yderste lag, er der mere DHA end AA, men i den hvide substans, som er den inderste del af hjernen, er forholdet omvendt. Man ved, at koncentrationen af DHA og AA ændres i de forskellige hjerneområder i løbet af livet. Carver et al. konstaterede gennem et studie af hjernebarken fra 58 mennesker i alderen fra to til 88 år, at koncentrationen af AA falder med alderen, hvorimod koncentrationen af DHA stiger med alderen. Svennerholm viste gennem et lignende studie, at AA og DHA koncentrationen hos et to måneder gammelt spædbarn var 1:1 (16.5 % AA og 16.1 % DHA), men hos en 82-årig var forholdet ændret til et forhold på 1:4 (10.3 % AA og 33.9 % DHA). Ud over hjernen er øjets nethinde og sædcellerne også rige på fosfolipidbunden DHA.

Et vigtigt vendepunkt i den menneskelige evolution fandt sted, da føden blev udvidet med næringsmidler fra salt- og ferskvand. De essentielle omega-3-fedtsyrer udviklede den menneskelige intelligens til et helt nyt niveau.

Børns udvikling afhængig af omega-3

Birch and Hoffman et al. har undersøgt 108 raske spæd- børn og deres kost. De blev enten ammet, fik modermælks- erstatning uden DHA og AA, eller modermælkserstatning indeholdende DHA, men ingen AA. Efter 17 uger stod det klart, at børnene, som ikke fik DHA gennem kosten, havde et signifikant lavere DHA indhold i kroppen end de andre grupper, og konklusionen var, at der ikke er nogen tvivl om, hvor vigtigt det er, at DHA indgår i spædbørns kost. Studier af langtidseffekten af DHA-mangel hos dyrebørn har vist, at DHA-mangel i fosterstadiet og lige efter fødslen ikke kan rettes fuldstændig op senere i livet.

Hele 70 % af de langkædede fedtsyrer, som findes i modermælken, kommer direkte fra moderens egne depoter. De resterende 30 % stammer fra moderens kost. I den vestlige verden er omega-3-indtaget faldende, og det kan være direkte årsag til, at barnet ikke får nok. Særligt hvis moderen selv er i underskud og derfor ikke har velforsynede depoter, som kroppen kan tære på.

Spændende forskning omkring øjensygdomme

Med alderen kan synet forringes grundet forkalkninger på nethinden eller som følge af et toksisk molekyle, der ophobes i øjets retina. Begge dele lader til at kunne forebygges med DHA. I et studie lavet på 32.000 kvinder mellem 45 og 84 år erfarede man, at de kvinder, som spiste mindst to portioner tunfisk om ugen havde en signifikant lavere risiko for at få tørre øjne, end de kvinder som kun spiste en portion eller mindre. Anden forskning peger på, at omega- 3-fedtsyrer også kan sænke risikoen for at udvikle et højt tryk i øjet samt grøn stær.

Cellernes pacemaker

I forståelse af DHAs rolle i de membrane fosfolipider er der opstået en teori om, at DHA er en form for metabolisk ”pacemaker” i cellerne, som påvirker hele organismens stofskifte. Turner et al. testede denne teori og fandt ud af, at der er et positivt lineært forhold mellem en høj aktivitet af enzymet Na+K+ATPase (natrium-kalium-pumpen) og cellemembranernes koncentration af DHA i de omkringliggende fosfolipider i hjerne-, hjerte- og nyreprøver fra både pattedyr og fugle. Den højeste koncentration af DHA fandt forskerne i pattedyrenes hjerne, som samtidig havde den højeste natrium-kalium-pumpe aktivitet. Det er en væsentlig observation, da natrium-kalium-pumpen står for omkring 20 % af det basale stofskifte og omkring 60 % af energi- anvendelsen i hjernen. Pumpen er ansvarlig for, at kroppens energi transporteres rundt i kroppen til de steder, hvor der er brug for den.

Børns hjerne udvikles primært i fosterstadiet og bruger store mængder DHA i processen.

DHA ændrede menneskets udvikling

Artiklen ”Docosahexaenoic Acid (DHA): An Ancient Nutrient for the Modern Human Brain” fra NCBI’s hjem- meside (The National Center for Biotechnology Information) redegør for, hvordan forskere ved at analysere store mængder af fossile optegnelser har opdaget, at implementeringen af vandlevende føde som fisk, skaldyr, skildpadder o.l. i vores forfædres kost skete samtidig med en helt ny udvikling i den menneskelige evolution. Det er der for nærliggende at konkludere, at den nye omega-3-rige kost var medvirkende til hjernens udvikling. Faktisk kom mellem 10 og 50 % af de fjerne forfædres kost fra salt- og ferskvand, så indtagelsen af omega-3-fedtsyrerne har været en helt anden end i dag.

I dag kan vi blot kaste et blik på den traditionelle grønlandske kost for at se resultatet af primært at leve af føde fra havet uden et nævneværdigt indtag af frugt og grønt. Selvom kosten er meget rig på spæk og fedt fra havdyrene, kender man praktisk talt ikke til hjertekarsygdomme hos folk, der spiser traditionel, grønlandsk kost. Det er simpelthen fedtets kvalitet, der afgør resultatet.

Crawford, Broadhurst og Cunnane et al kæder kosten sammen med det faktum, at hjernekapaciteten fordobledes på den million år, hvor vores forfædre Homo erectus udviklede sig til Homo sapiens. I de forudgående tre millioner år havde hjernen hos den endnu fjernere forfader, Australopithecus, nemlig ikke udviklet sig spor størrelsesmæssigt.

Omega-3 til hjernen

Broadhust et al. mener, at fisk og skaldyr med deres sunde omega-3-fedtsyrer er årsagen til, at den menneskelige hjerne er den største af alle pattedyrs i forhold til kropsstørrelsen. I sammenligning med de tidlige menneskearter har hjernebarken og den grå substans, som er en del heraf, nemlig udviklet sig drastisk hos Homo Sapiens. I takt med denne udvikling begyndte de forhistoriske mennesker at lave redskaber, bruge udsmykning på ting, fremstille tekstiler og udvikle et langt mere nuanceret sprog.

I dag ved man, at mange af de hjernebetingede sygdomme som Alzheimers, ADHD og stress hænger sammen med et lavt DHA-niveau. Det lader til, at hjernen blev mere sårbar i takt med, at den blev mere raffineret. Det er langt fra alle danskere, der spiser fisk regelmæssigt og derfor er et fiskeolieprodukt, der sikrer de vigtige omega-3-fedtsyrer, en oplagt mulighed for at holde hjernen ved lige. Som en understregning af omega-3-fedtsyrernes vigtighed peger moderne forskning lige nu i retning af DHA som en lovende del af behandlingen af neurokognitive og -degenerative sygdomme som demens, Alzheimers, Parkinsons sygdom og Huntingtons sygdom. Fedtsyren ser samtidig ud til at have en lovende rolle i forebyggelsen af neuropsykiatriske sygdomme som depression, stress, angstanfald, bipolar sygdom og psykoser, så der er mange gode grunde til at sikre et rigt indtag af omega-3 i den daglige kost.