Viburnum opulus

bark

 

Dansk navn: Almindelig kvalkved
Engelsk navn: Cramp bark
Tysk navn; Schneeball

Familie: Caprifoliaceae
Droge: Bark

 

Beskrivelse
Op til 5 m høj busk med 3‑5 lappede blade med gule eller røde farver. De hvide blomster er i store flade stande. Den tørre bark skæres af i strimler. Barken er 3 mm tyk, ydersiden grøn-brun og rynkede med små revner, indersiden gulgrøn eller rustrød (inderbarken er gul). Svagt lugtende, sammentrækkende og bitter smag.

 

Aktive indholdsstoffer
Bitterstof (viburnin), valerianinsyre, salicosider, 3% garvestoffer, kumariner, harpiks.(1,2)

 

Egenskaber
Krampeløsnende, beroligende, astringerende(3), livmodertonic, menstruationsfremmende.(2)

 

Farmakologi
Viburnum opulus virker afslappende på muskler (også glatte muskler) og normaliserende på balancen mellem det sympatiske og det para‑sympatiske nervesystem.(2) Valerianinsyre virker afslappende og beroligende, licosiderne hæmmer inflammation.(1) Kumariner virker antikoagulerende.

 

Indikationer
Kvindelige kønsorganer: Kramper og koliksmerter i de kvindelige kønsorganer, bl.a. menstruationssmerter og fødselsveer. Anvendes også forebyggende mod tendens til abort.(3)

 

Andre organer
Viburnum opulus anvendes i behandlingen af kolik i tarmene, urin‑ og galdevejsystemer.(1) Synkebesvær, astma, og Raynauds sygdom, forhøjet blodtryk.(1)

 

Muskler (indvortes)
Viburnum opulus anvendes også i behandlingen af kramper og myoser(3) i musklerne mellem ribbenene, nakkespændinger m.v.  Muskler (udvortes) 30% Viburnum opulus‑creme anvendes udvortes til at afspænde myoser, cremen er specielt effektiv mod spændinger i nakkens og skulderens muskulatur forårsaget af stress.

 

Kontraindikationer
Ingen kendte.

 

Bivirkninger
Overdosis kan forårsage kraftig menstruation og kvalme.

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

 

Dosering
Tørret droge: 2‑4 g tre gange daglig.(3) Ekstrakt (1:2) i 30% alkohol: 5‑30 ml ugentlig.(1) Tinktur (1:5) i 45% alkohol: 15-100 ml ugentlig.

 

Kombinationsforslag
Viburnum opulus kan blandes med Dioscorea villosa og Zingiber officinalis i behandlingen af smertefuld menstruation og smertefulde fødselsveer, med Zanthoxylum clava-herculis mod kramper.

 

Referencer
1. Mills, S., The Essential Book of Herbal Medicine, Middlesex, England: Penguin Arkana, (1993), s. 461-462 2. Bone, K., Burgess, N., McLeod, D., How To Prescribe Herbal Medicines, 2.ed. Warwick: MediHerb Ltd., (1992), s. 35 3. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA,(1983), s. 230