Germanium
Fakta
Hud
Fluor
Fluor (F) styrker tænder, knogler, hud, hår og bindevæv.
Zink
Zink findes i alle celler og er en af de mest kendte antioxidanter. Kroppen indeholder 1,5-3 gram zink, og størsteparten findes i sædvæsken, de røde og hvide blodlegemer, i kirtler, i mellemøret samt i knogler, hud og muskler. En gennemsnitskost giver kun cirka halvdelen af anbefalet dagsdosis, ca. 8 mg mod de anbefalede 15-20 mg. Udskillelsen af zink øges ved psykisk stress, stærk svedafsondring, skællende hudsygdomme, sukkersyge og visse nyrelidelser. Vanddrivende medicin og behandling med kortisonpræparater og visse gigtmediciner øger ligeledes udskillelsen af zink.
Silicium
Silicium kaldes også for kisel. Kroppen indeholder 1-3 gram silicium, som optages i tarmen, og hvorfra eventuelt overskud udskilles. Silicium minder om kulstof og findes overalt i naturen. Kroppen udnytter organisk silicium bedre end uorganisk silicium. Silicium er forudsætning for normal knoglevækst. Sporstoffet styrker hud, hår, negle og slimhinder, og det holder bindevævet elastisk. Silicium virker styrkende på slimhinder og heler sår f.eks. i tarmsystemet. Silicium styrker tillige blodkar og forhindrer gennemtrængning af det farlige LDL-kolesterol.
Mangan
Mangan er et livsvigtigt spormineral og indgår sammen med kobber og zink i et vigtigt arbejde med at styre de mange frie iltradikaler, som kroppen selv producerer, men som også bombarderer vores celler med udefrakommende forurening og giftstoffer fra tobak, alkohol, junkfood og mad, som er branket eller indeholder hærdet fedt. Kroppen indeholder 10-20 mg, som hovedsagelig findes i knogler, indre organer, bindevæv, skjoldbruskkirtel, hypofyse og tænder. Mangan findes også i alle cellekerner og i cellernes åndingssystem, mitochondrierne.
Kobber
Kobber er et livsnødvendigt spormineral. Et voksent menneske indeholder 60-125 mg kobber, som fortrinsvis findes i muskler, lever og hjerne. Kobber optages i mavesæk og tyndtarm og udskilles via galde og afføring. Kobber har betydning for optagelse af jern og B12. En lang række mineraler skal være til stede, for at kobber optages korrekt. Kobber indgår i en række enzymer og antistoffer, særligt i de enzymer, hvori også zink indgår. Enzymer beskytter cellerne mod ødelæggelse af frie iltradikaler.
Vitaminlignende stoffer
Tidligere var biotin, folinsyre, cholin og inositol en del af B-vitamin-gruppen. I dag kender man de enkelte stoffer bedre, og de er nu fjernet fra gruppen og omtales her separat. Biotin Blev tidligere kaldt B8-vitamin og H-vitamin. Biotin er et meget aktivt co-enzym, som har betydning for omsætning af næringsstoffer. Det dannes i en 100 % sund tarmflora. Biotin ødelægges ved kogning og anden kraftig forarbejdning af maden. Ældre mennesker og sportsfolk har ofte et lavere indhold af biotin i blodet.
B8-vitamin
B8 har betydning for omsætning af fedtstoffer, kulhydrater og proteiner. ”Skønhedsvitaminet” giver fyldigt hår, glat hud og stærke negle. Stabiliserer blodsukkerbalance og dermed hjernens optimale funktion. Immunsystemet styrkes af B8.
B5-vitamin
B5 optræder i alle celler som del af co-enzym A. Som flere andre B-vitaminer har B5 også betydning for omsætningen af proteiner, fedtstoffer og kulhydrater. Ved mavesyredannelsen og produktion af røde blodlegemer er der brug for B5. Stor betydning for hår, hud og negle. Styrker binyrerne og immunsystemet ved stress. Har antihistaminvirkning og medvirker til at dæmpe allergiske reaktioner, sammen med B6. Virker også vanddrivende og har betydning for kalium/natrium balancen. (Væskeansamling kan være allergisk betinget)
B2-vitamin
B2-vitamin har stor betydning for energiproduktion samt kulhydrat- og fedtomsætning. Muskel-opbygning og hormonproduktion behøver B2-vitamin. Cellerne har brug for B2 til energiproduktion. Er en vigtig faktor for øjne, hår, hud og negle.