Hemidesmus indicus

Hemidesmus indicus

 

Engelsk navn: Indian Sarsparilla
Indisk navn: Anantamul

Familie: Asclepiadaceae
Droge: Rod

 

Beskrivelse
Flerårig krybende plante, træagtige rødder. Tynde stængler uden hår, mørkegrønne blade med hvide plamager, behåret underflade. Små grønne blomster i små kompakte klaser. 10‑15 cm lange, tynde runde frugter med spidse ender. Hvid plantesaft.

 

Aktive indholdsstoffer
Kumariner, æteriske olier, triterpen-saponiner.(1)

 

Egenskaber
Hæmmer immunsystemet, blodrensende, sveddrivende, vanddrivende, inflammationshæmmende.(2)

 

Farmakologi
Hemidesmus indicus hæmmer T‑lymfocytter og lymfokiner (som tiltrækker eosinofile og neutrofile celler og makrofager) og virker derved inflammationshæmmende, specielt i autoimmune sygdomme såsom reumatisk gigt, hvor makrofagerne ikke er i stand til at fuldende deres arbejde.  Hemidesmus indicus hæmmer makrofagernes udskillelse af inflammationsfremmende stoffer og forhindrer derved vævsødelæggelse. Kumariner fremmer makrofagernes nedbrydning af ophobet pro teiner i vævsvæsken, stimulerer lymfesystemet og reducerer derved ødem. Kumariner fremmer også venekredsløbet.(2) Kumariner virker forebyggende mod metastaser fra hudkræft.(3)

 

Egenskaber
Hæmmer immunsystemet, blodrensende, sveddrivende, vanddrivende, inflammationshæmmende.(2)

 

Indikationer

  • Autoimmune sygdomme: Autoimmune sygdomme: som f.eks. reumatisk gigt, LED, spondylose.
  • Cancer: Forebyggelse af kræftmetastaser.
  • Andre: Lymfeødemer, åreknuder, hæmorroider. Hemidesmus indicus anvendes traditionelt i Indien i behandlingen af spedalskhed og andre kroniske hudsygdomme og sår. Manglende appetit, mavebesvær, feber, urinvejssygdomme og kronisk hoste.(1, 2)

 

Kontraindikationer
Ingen kendte.

 

Bivirkninger
Hemidesmus indicus bør blandes med immunstimulerende urter såsom Picrorrhiza kurroa og Echinacea arter.(2)

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

 

Dosering
Tørret droge: 1‑3 g tre gange daglig.(2) Ekstrakt (1:1) i 45% alkohol: 25‑60 ml ugentlig.(4)

 

Kombinationsforslag
Hemidesmus indicus kan blandes med Rehmannia glutinosa, Bupleurum falcatum, Tanacetum parthenium i behandlingen af leddegigt, LED og andre autoimmune sygdomme.

 

Referencer
1. Bone, K., Burgess, N., McLeod, D., How To Prescribe Herbal Medicines, 2.ed. Warwick: MediHerb Ltd., (1992), s. 55 2. Bone, K., Post Graduate Course in Phytotherapy, Warwick: MediHerb (1990) 3. Thornes, D. et al European Journal of Surgical Oncology 15, 431 (1981) 4. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *