Fluor
Fluor (F) styrker tænder, knogler, hud, hår og bindevæv.
Knogler, led og muskler
Bor
Bor (B) medvirker i opbygning og vedligeholdelse af knogler.
Zink
Zink findes i alle celler og er en af de mest kendte antioxidanter. Kroppen indeholder 1,5-3 gram zink, og størsteparten findes i sædvæsken, de røde og hvide blodlegemer, i kirtler, i mellemøret samt i knogler, hud og muskler. En gennemsnitskost giver kun cirka halvdelen af anbefalet dagsdosis, ca. 8 mg mod de anbefalede 15-20 mg. Udskillelsen af zink øges ved psykisk stress, stærk svedafsondring, skællende hudsygdomme, sukkersyge og visse nyrelidelser. Vanddrivende medicin og behandling med kortisonpræparater og visse gigtmediciner øger ligeledes udskillelsen af zink.
Silicium
Silicium kaldes også for kisel. Kroppen indeholder 1-3 gram silicium, som optages i tarmen, og hvorfra eventuelt overskud udskilles. Silicium minder om kulstof og findes overalt i naturen. Kroppen udnytter organisk silicium bedre end uorganisk silicium. Silicium er forudsætning for normal knoglevækst. Sporstoffet styrker hud, hår, negle og slimhinder, og det holder bindevævet elastisk. Silicium virker styrkende på slimhinder og heler sår f.eks. i tarmsystemet. Silicium styrker tillige blodkar og forhindrer gennemtrængning af det farlige LDL-kolesterol.
Magnesium
Magnesium indgår i over 300 enzymprocesser i kroppen. Mineralet findes primært indeni cellerne i modsætning til kalk (calcium) , som findes uden for cellerne. Kroppen indeholder 20-30 gram magnesium, heraf 60 % i knoglerne, 20 % i musklerne og resten fordelt i nerve-, kirtel- og levervæv. Vanddrivende medicin, p-piller og flere andre slags medicin samt overforbrug af alkohol øger udskillelsen af magnesium. Stærk kogning og stegning fjerner magnesium fra maden. Ved sukkersyge, nyrelidelser og hormonelle forstyrrelser ses ofte øget udskillelse.
Fosfor
Fosfor er hovedsagligt koncentreret i knogler og tænder. Her findes 90 % af de ca. 700 gram fosfor, som findes i kroppen. Fosfor optages i tarmen og udskilles med urinen. Fosfor og kalk optræder næsten altid sammen, og de arbejder tæt sammen. D-vitamin er forudsætningen for udnyttelsen af fosfor, der findes i overdreven mængde i sodavand, især cola, pølser, ost, mælkedesserter, brød og færdigretter. Fosfor binder sig til kalk og kan øge risikoen for knogleafkalkning.
Kalk
Kalk (Calcium) findes fortrinsvis i knogler og tænder, ca. 1,2 kilo i alt. Kalk findes overvejende uden for cellerne, hvorimod magnesium findes inde i cellerne. Forudsætningen for en god kalkoptagelse er, at der er nok D-vitamin, magnesium og tilstrækkelig med mavesyre til stede. C-vitamin er også vigtigt for optagelsen af kalk. Der er flere fødevarer, som hæmmer optagelsen af kalk, blandt andet spinat, rabarber, te, kakao, tomat og persille, som alle indeholder oxalsyre.
K-vitamin
Fakta K-vitamin blev opdaget af den danske biokemiker Henrik Dam i 1935. Der findes tre former for K-vitamin: K1 (fytylmenacinon), som forekommer i naturen, K2 (menakinon), som dannes i tarmfloraen, og K3, som er syntetisk. K’et står for koagulation. K-vitamin har afgørende betydning for blodets evne til at størkne, da det er forudsætningen for dannelse af protrombin og prokonvertin i leveren. K2-vitamin dannes af bakterier i den sunde tarmflora. Man kan ”styrke” sin tarmflora ved at spise mælkesyrebakterier og undgå overdreven brug af sukker, kaffe og alkohol samt brankede fedtstoffer og derved skabe så optimale vilkår for dannelse af K2-vitamin som muligt.
E-vitamin
E-vitamin gør blodet mere letflydende og har stor betydning for kredsløb og hjerte. Vitaminet er en meget vigtig antioxidant, særligt sammen med selen. Medvirker ved reparation af celler. Kræftforebyggende effekt. Fakta om E-vitamin
Vitaminlignende stoffer
Tidligere var biotin, folinsyre, cholin og inositol en del af B-vitamin-gruppen. I dag kender man de enkelte stoffer bedre, og de er nu fjernet fra gruppen og omtales her separat. Biotin Blev tidligere kaldt B8-vitamin og H-vitamin. Biotin er et meget aktivt co-enzym, som har betydning for omsætning af næringsstoffer. Det dannes i en 100 % sund tarmflora. Biotin ødelægges ved kogning og anden kraftig forarbejdning af maden. Ældre mennesker og sportsfolk har ofte et lavere indhold af biotin i blodet.