Krop, sind og ånd

Nervøsitet

Det er naturligt at blive nervøs, hvis noget truer en eller ens nærmeste. Nervøsitet bliver et problem, hvis vi overreagerer eller gør os unødige bekymringer. Ifølge kinesernes meridianlære, som også er beskrevet her i bogen, kan overdreven eller vedvarende nervøsitet belaste blæren og nyrerne. Omvendt vil en svag blære- eller nyrefunktion kunne belaste nervesystemet.

Menstruationsforstyrrelser

Menstruationsblødning kaldes for menoré på latin, og ordet indgår i de forskellige menstruationsforstyrrelser. Lægen eller gynækologen bør konsulteres, hvis menstruationsforløbet skifter karakter, hvis menstruationen udebliver, hvis menstruationerne bliver meget kraftige og langvarige, hvis der er blødning efter samleje eller smerter i underlivet. Langt de fleste blødningsforstyrrelser er harmløse, men de kan også være tegn på alvorligere lidelser og må aldrig negligeres. Læs også om PMS.

Knogleskørhed

Knogleskørhed (osteoporose) er en lidelse, der er karakteriseret ved svind af knoglevæv. Herved mindskes knoglernes styrke og elasticitet, hvilket øger risikoen for brud. Mange ældre får lårbensbrud, som kan være forbundet med varige gener, indlæggelse på plejehjem eller komplikationer med døden til følge. Så knogleskørhed er en alvorlig lidelse. Knoglemassen topper hos kvinder midt i trediverne. Derefter mindskes den med 3 % pr. årti. Fra overgangsalderen går det hurtigere, hvor kvinder taber ca. 9 % af knoglemassen pr. årti. Det kan dog variere meget fra kvinde til kvinde. Dårlig udvikling af knoglerne i den første del af livet kan medføre større risiko for knogleskørhed senere i livet. Det er muligt at forebygge knogleskørhed og styrke sine knogler gennem motion og sund levevis.

Irritabilitet og vrede

Det kan være sundt at være vred. Faktisk er der rigtig mange mennesker, som i stedet for at blive vrede, skjuler det for sig selv og ikke mindst for omgivelserne. På sigt kan det være en stor indre stressfaktor. Vrede og irritabilitet kan også opstå på grund af et lavt blodsukkerniveau; hormonelle udsving i forbindelse med f.eks. PMS eller klimakteriet; samt intolerance over for fødevarer, fortrinsvist forårsaget af farvestoffer. Men en dårlig ernæringsstatus med for få vitaminer, mineraler blandet med de forkerte fedtstoffer kan også skabe ukontrolleret irritabilitet og vrede.

Hovedpine

Når problemer, som kræver medicinsk udredning og behandling er udelukket, kan hovedpine skyldes vidt forskellige tilstande lige fra spændinger til problemer med fordøjelsessystemet. Kineserne har i de sidste 5.000 år arbejdet med et energisystem, kaldet meridianer. Energibanerne er opdelt i 12 hovedmeridianer, hvoraf to løber fra ryggen op over issen til panden, og tre påvirker ansigtet. Her er det specielt blæremeridianen og galdeblæremeridianen, som løber henover kraniet, som i ubalance kan medføre hovedpine. Så årsagerne til hovedpine kan sagtens findes helt andre steder i kroppen. Derfor er det også nødvendigt at kontakte en behandler for at få klarlagt årsagerne.

Fødselsdepression

Tre til fem dage efter fødslen får en del nybagte mødre en lettere depression, som kan være karakteriseret af humørskift, gråd, ængstelse og irritabilitet. Omkring 10 % kommer til at lide af en længerevarende fødselsdepression, så alt for mange kvinder oplever slet ikke nogen glæde ved moderskabet. Tværtimod. Samtidig er det et område, som er forbundet med tabu, og det kan forstærke depressionen.

Depression, lettere

Depression er en sindslidelse, men i daglig tale anvendes betydningen også, når man er nedtrykt og i dårligt humør. Det kan være svært at vide, hvor grænsen går mellem den naturlige form og den sygelige form for depression. Vores følelser påvirkes af forskellige signalstoffer i hjernen. Forstyrrelser i serotininbalancen kendes blandt andet fra søvnforstyrrelser og alvorlige depressioner. Dopamin, noradrenalin og endorfiner spiller også en rolle for vores mentale velvære. Nederst finder du en bearbejdet version af Hamilton’s depressionsskala fra Psykiatrifonden.

Død i en wienervals

Kun de færreste ved det. Men wienervals er en af de hurtigste danse i sportsdans og kan måske medføre døden midt på dansegulvet… Dramatisk, ikk`? Ikke desto mindre spår jeg, at det kun er et spørgsmål om held, at vi ikke har set flere stilethæle og pingviner dejse omkuld. For dansen er måske ikke lige så krævende som fodbold for professionelle. Til gengæld er de fleste amatører, som er vilde med dans, ikke i særlig god kondition… Jeg er i hvertfald ophørt med at spise ibuprofen og beslægtede stoffer til at dulme dansearme og ømme fødder…

De skøre knogler

Knogleskørhed er med på listen over Danmarks mest udbredte og alvorlige folkesygdomme. Ifølge WHO har 400.000 danskere osteoporose, men kun 60.000 er i medicinsk behandling. Så der er god grund til at få fat i de yderligere 340.000 danskere, der uden at vide det er ramt af begyndende knogleskørhed. Knogleskørhed er med på listen over Danmarks mest udbredte og alvorlige folkesygdomme. Ifølge WHO har 400.000 danskere osteoporose, men kun 60.000 er i medicinsk behandling. Så der er god grund til at få fat i de yderligere 340.000 danskere, der uden at vide det er ramt af begyndende knogleskørhed. Menne-sker, som kan hjælpes med den rette indsats.