Dansk navn: Troldnød
Engelsk navn: Witchhazel
Tysk navn: Virginischer Zauberstrauch
Familie: Hamamelidaceae
Droge: Blade, bark
Beskrivelse
Lille løvfældende træ, op til 5 meter høj, med glat, brun til lyserød bark og velduftende blomster, der springer ud om efteråret efter træet har tabt bladene. Gule kronblade på helt nøgne grene. Bladene og barken smager bittert. Vildtvoksende i USA og Canada.
Dansk navn: Grindella
Engelsk navn: Gumplant
Familie: Asteraceae (Compositae)
Droge: Overjordiske dele
Beskrivelse
Flerårig plante, op til 60 cm høj, glatte gule stængler, savtakkede blade, gule blomster. Aromatisk duft og bitter smag. Oprindelig fra det vestlige USA.
Aktive indholdsstoffer
20% harpiks, saponiner (grindelin), æteriske olier (terpineol, pinenener), flavonoider, garvestoffer, bitter alkaloid (grindeline).(1)
Dansk navn: Vortemælk
Tysk navn: Wolfmilch
Familie: Euphorbiaceae
Droge: Tørret plante i blomst
Beskrivelse
Findes i Australien, Indien og andre områder med et tropisk klima. Etårig 15‑50 cm stængel dækket med stive gule hår med mange forgreninger, mørkegrønne, ovale til lancetformede og takkede blade. Stænglen indeholder mælkehvid saft. Kuglerunde blomster hoveder.
Aktive indholdsstoffer
Triterpen-saponiner, B‑sisterol, flavonoider (quercetin og andre), alkaloider, garvestoffer. (1)
Dansk navn: Agerpadderok
Engelsk navn: Horsetail
Tysk navn: Ackerschachtelhalm
Familie: Equisetaceae
Droge: Overjordiske dele
Beskrivelse
Primitiv karsporeplante, op til 60 cm høj. Leddelt, hul stængel med brune, og grønne sideskud. Kransstillede, sporebærende sideskud.
Echinacea og forkølelse – et nyt studie
Et nyt studie viser tilsyneladende, at echinacea (rød solhat) ikke er spor bedre end placebo i forbyggelsen eller behandlingen af forkølelse. Desværre er studiet blevet opreklameret som det definitive studie, der viser at echinacea ikke virker. Men metoden
bag studiet er måske ikke den mest hensigtsmæssige…
Arter: E. angustifolia, E. purpurea Dansk navn: Solhat Engelsk navn: Coneflower Tyske navne: Kegelblume, Sonnenhut Familie: Asteraceae (Compositae) Droge: Rod, rodstokke Beskrivelse Flerårig, 40‑150 cm høje stauder med kegleformet blomsterbund og rosa til purpurfarvet blade. Oprindelig fra Nordamerika.
Synonym: Coleus barbatus
Indisk navn: Makandi
Familie: Lamiaceae (Labiatae)
Droge: Rod
Beskrivelse
Flerårig plante fra Indien og de lavtliggende dele af Himalaya. Dyrkes også som haveplante, roden anvendes som et krydderi.
Aktive indholdsstoffer
0,2‑3% diterpener især forskolin, æteriske olier. (1)
Egenskaber
Blodtrykssænkende, hjertestyrkende, blodkarudvidende, fremmer andre urters indvirkninger, hæmmer blodplade-sammenklumpning, bitter tonic, fremmer c-AMP, bronkieudvidende. (1-4)
Dansk navn: Snerleklokke
Kinesisk navn: Dang-shen
Engelsk navn: Bonnet Bellflower
Familie: Campanulaceae
Droge: Rod
Beskrivelse
Flerårig snoet plante, op til 1,5 meter lang med en gulbrun, tyk og furet rod med mange siderødder, parvise, ovale til hjerteformet, let hårede blade med svagt bugtet bladrand. Nedhængende, lysegrønne eller gule, langstilket klokkeblomster med et lilla mønster. Foretrækker god jord i bjergegne og skovkanter. Roden høstes, når den er tre år gammel. Der findes mere end 40 Codonopsis arter, halvdelen anvendes i den kinesiske urtemedicin, men Codonopsis pilosula er den vigtigste og kan erstatte Panax ginseng. (1,2)
Dansk navn: Orange Silkeplante Engelsk navn: Pleurisy Root Familie: Asclepiadaceae Droge: Rodstokke Beskrivelse De appalalisiske indianere brugte Asclepias tuberosa til at forårsage opkastning i forbindelse med specielle religiøse ceremonier. Asclepias tuberosa er en smuk flerårlig plante, en til to meter høj, med fyldige hvide rødder, tykke behårede stængler, lancetformede mørkegrønne 5‑15 cm lange blade i løs spiral, og orangegule blomster.
Dansk navn: Kvan Engelsk navn: Angelica Tysk navn: Engelwurz Familie: Umbelliferae Droge: Rod, blade, frø Beskrivelse Flerårig plante, op til to meter høj, grønne stængler, tredelte store blade, pælerod, kugleformede skærme af grønhvide blomster med korkagtige vinger. Vokser på diger og strand-sumpe. Vildtvoksende i Danmark. Bladene kan koges sammen med syrlige frugter, unge skud kan blandes i salater, stænglerne og roden spises som grøntsager, og frøene bruges i desserter. Frø og rodolie bruges i gin, vermouth og parfume(1).
