Om DOThouse media group

Vi har en spændende, sjov og travl hverdag!

• Vi udgiver magasinet “sund-forskning”
• Vi udgiver et nyhedsbrev – lige så ofte vi har noget vigtigt at fortælle

Vi har også travlt i en helt anden verdensdel, godt nok i slowmotion efter covid-19, men dog stadig i gang:

Vi er ved at bygge et lille boutique hotel på Sri Lanka sammen med vores familie og lokale partnere.  Om et par år kan vi derfor tilbyde retreats og luksusophold til dig, der gerne vil nyde naturen og nærmiljøet på et lille hotel med bare 12 værelser liggende på en strand nær Hikkaduwa.

Her kan du slappe af, deltage på forskellige word-shops arrangeret af danskere eller holde helt almindelig ferie som turist. Du kan også fortælle ved ankomsten, at du hjertelig gerne vil med ud til lokale oplevelser lige fra bryllupper til begravelser, på tur i jungleside, eller med til en af de mange religiøse fester. Med andre ord være med der, hvor vores familie samles til forskellige højtider.

På grund af covid-19 er vi blevet forsinket med byggeriet, men vi glæder os til at byde dig velkommen i årene fremover. Hvornår det lige bliver, tja, det afhænger desværre af tilstandene her i Europa,  – ingen navne nævnt! – og hvor det bærer os hen.
Men vi arbejder lystigt derudaf, vi nægter at stoppe gode ideer, der ikke kun handler om at drive hotel, men vitterlig at kunne gøre en forskel.

Er du kursusleder og kunne du tænke dig at høre, hvad vi kan tilbyde dig af muligheder for at leje hele hotellet udenfor turistsæsonen, så skriv gerne til marianne.palm@sund-forskning.dk

og så deler vi tag med “Institut for Biologisk Medicin”, som uddanner biopater/naturopather i biologisk medicin, zoneterapeuter og manuelle helhedsterapeuter.
Læs mere på www.biologisk-medicin.dk

Sri Lanka er et hotel, der rækker ud i de socialpædagogiske aspekter af livet

Overalt i verden findes der unge, som på en eller anden måde er kommet på kant med livet, med familie, samfund – og måske med dem selv.

Vi er på Sri Lanka i gang med at bygge vores hotel, hvor der selvfølgelig skal være plads til helt almindelige turister, der gerne vil besøge de smukke strande ved Hikkaduwa, men vi gør nu også plads til et nyt projekt, hvor vi vil se, om stedet egner sig til en socialpædagogisk indsats.

Med i projektet fra Danmark er psykolog Dinna Trehøje, som også skal være med til at skabe retreats for bl.a. europæere, Marianne Palm er med som koordinator af projekterne, mens Haydar Al-Thwaini, der i Danmark har et bosted for uledsagede flygtningebørn og børn/unge med sociale problemer, skal vurdere mulighederne.

Sammen vil de som projekt kigge på, hvordan månederne, hvor der er færrest turister, kan anvendes som et rekreativt, pædagogisk tilbud. Det kan være med lokale unge, det kan være fra udlandet og det er endnu i støbeskeen, om vi vil mixe de mange nationaliteter, eller gøre det land for land.

Behovet for at gøre noget lokalt, indeholder et stort mørketal, da man ikke som i Danmark har tradition for at gøre brug af pædagogiske tilbud betalt fra offentlige midler, og derfor vil vi søge lokale fonde, der kan bakke op om projektet. Når der skabes projekter i Sri Lanka, er det ofte baseret på de forskellige religiøse samfund, som støtter deres unge, men her vil vi se på, om vi kan gøre det på tværs af religiøse og politiske forhold.

Projektet er skudt i gang i foråret 2022 her fra Danmark og det vil være i foråret 2023, at vi får kigget nærmere på mulighederne. Desværre er vi flere år forsinket på grund af tiden med corona, hvor vi ikke har kunne bygge hotellet færdigt.

Har du indspark til projektet, må du meget gerne skrive til projekt_srilanka@sund-forskning.dk  

Kærlig hilsen en “vi-er-alle-vegne-redaktion” men med fødderne plantet solidt på dansk jord i Roskilde.