Kvalme. Opkastning. En altoverskyggende smerte i hovedet. Det er uundgåelige symptomer på den migrænelidelse, som et utal af danskere gennemlever. Ny forskning giver måske håb for bedre forebyggende indsatser til migræneramte.
Af Katja Jørgensen – Ernærings- og sundhedsstuderende på Ankerhus i Sorø
Artiklen blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – december 2016/januar 2017
Migræne er en mystisk størrelse. Uanset hvad der trigger migræne, så er det en djævel, der kommer og banker på og sætter hverdagen på standby i op til flere dage om måneden for de værst ramte. Det kan få konsekvenser for familielivet og betyde adskillige sygedage fra jobbet. Forskerne ved meget, men leder fortsat efter svar. Så langt er de kommet i søgningen.
Hidtidig migrænehypotese er en myte
Det har hidtil været den generelle opfattelse, at migrænesmerter opstod, fordi de blodkar, der ligger uden for hjernen, udvidede sig under et migræneanfald. Nu viser nye undersøgelser, at når medicin gives til migrænepatienter, forsvinder smerterne, men blodkarrene er stadig udvidede. Derfor er de udvidede blodkar ikke skyld i smerterne.
Månedlig migræne
Kvinder er ofte hyppigere ramt af migræne end mænd. En af de migrænetyper, som man kender til, er menstruel migræne. Menstruel migræne skyldes et fald i østrogenniveauerne op til en menstruation, og det kan resultere i migræne uden aura under menstruationen. Østrogentilførsel sidst i menstruationen kan forhindre et anfald – dog kun indtil tilførslen stoppes. Et tyrkisk studie fra 2015 har undersøgt sammenhængen mellem blodmangel ved mangel på jern og menstruel migræne. Undersøgelserne viste, at migrænen kan skyldes jernmangelanæmi. Dog mangler forskerne stadig at forstå de komplekse forhold mellem østrogen, jernmetabolisme og deres indbyrdes indvirkning på menstruel migræne.
Jernmangelanæmi er defineret som jernmangel og lav blodprocent (en blodprocent på < 7 mmol/l for kvinder i den fødedygtige alder). Kroppen skal bruge jern til at producere proteinet hæmoglobin. Hæmoglobin er vigtigt, da det bærer ilten rundt i blodet til cellerne. Jernmangelanæmi kan opstå ved længere tids jernmangel, når kroppen udskiller mere jern, end der optages.
Oxidativ stress kan være fællesnævneren
Et nyt oversigtsstudie fra 2015 har sammenholdt eksisterende forskning, der har undersøgt oxidativ stress som havende en afgørende rolle som migræneudløser. Oxidativ stress i kroppen opstår, når der er et højt niveau af frie radikaler. En række migrænetriggere blev undersøgt. Særligt stress og tyramin var udslagsgivne migrænetriggere. Tyramin findes blandt andet i fødevarer som rødvin, lagret ost og røgede madvarer som skinke og bacon. Under normale omstændigheder kan tyramin ikke passere blodhjernebarrieren, men hypotesen er, at blodhjernebarrieren går på kompromis med sin funktion under et migræneanfald og lader ellers uvelkomne skadelige stoffer som tyramin passere.
Frie radikaler produceres i kroppen ved indtagelse/påvirkning af for eksempel rygning, forurening, dårlig kost, lægemidler, hormoner, infektioner, tungmetaller og UV-stråling.
Antioxidanter kan neutralisere de frie radikaler, men hvis der er forhøjede koncentrationer i kroppen, bliver de frie radikaler cellenedbrydende. Antioxidanter kan tilføres gennem kosten. C- og E-vitaminer er effektive frie radikalbekæmpere.
Studiet antyder, at migræneramte kan være særligt følsomme over for oxidativ stress. Migrænikere med familiær migræne kan have svært ved at afgifte kroppen for hydrogen-peroxider (brintoverilte), som er et biprodukt, der skabes ved oxidativ respiration. Observationer af denne type migrænikere har vist en lavere aktivitet af enzymet katalase, som indgår i nedbrydningen af hydrogen-peroxid til vand og oxygen. Der er dermed god grund til at forske mere i betydningen oxidativ stress i relation til migræne.
De mest almindelige migrænetyper:
- Migræne uden aura (kan være menstruel migræne
- Migræne med aura (synsforstyrrelser/føleforstyrrelser)
Din allergi kan være problemet
Forskellige typer af allergier har også vist sig at have indvirkning på hyppigheden af migræneanfald. Det gælder blandt andet græsallergi, støvallergi, fødevareallergi og skimmelallergi. Et belgisk studie fra 2016 har undersøgt 49 migrænedeltagere for allergier. 27 deltagere i forsøget blev testet positive for en allergi. I kontrolgruppen havde 16 af de 49 deltagere en allergitype. Undersøgelsen fandt sammenhæng mellem de af deltagerne, der havde allergi, og hyppigheden af deres migræneanfald.
Histamin menes også at have betydning i relation til blandt andet hovedpiner og migræne. Kroppen producerer selv det uundværlige histamin, der er med til at regulere og balancere nervesystemet og blodtrykket, men det findes også i adskillige fødevarer. Når histamin kan være med til at trigge migræne, skyldes det, at det enzym, som normalt nedbryder histaminet i tarmen, ikke er tilstrækkeligt højt. Man kan derfor være histaminintolerant, og det kan give allergilignende symptomer som hovedpine og migræne, hvis der indtages mange histaminholdige fødevarer. Histamin findes blandt andet i høj grad i rødvin, ost, tomat, spinat og skaldyr.
Det tyder derfor på, at allergiske reaktioner kan have stor betydning for, hvorfor nogle mennesker i højere grad er plaget af migræne end andre.
Motion kan behandle migræne
Der er ikke lavet mange studier om motion til behandling af migræne, men dem, der findes, viser, at motion har en gavnlig indvirkning på både migræneanfaldenes hyppighed, intensitet og varighed. Særligt aerobictræning udført med moderat intensitet 3 x 30 minutter om ugen har vist sig at kunne forebygge migræne.
Nyt håb for migræneramte
Migræne er en lidelse, der berører rigtig mange mennesker og deres familier. Det er også en af grundene til, at Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet har søgt bevilling til to nye migrænestudier. Forskerne vil i det ene studie benytte en helt ny metode i form af MR-scanning og nanoteknologi til at finde ud af, hvordan blodkarrene i hjernen reagerer under et migræneanfald og dermed søge at finde den sande årsag til smerterne, når de ikke opstår på grund af de udvidede blodkar i hjernen.
I det andet studie vil forskerne ligeledes tage en ny metode i brug. Ved hjælp af PET-scanninger håber de at kunne be- eller afkræfte hypotesen om, at migrænepatienter har lavere serotonin-niveauer i hjernen end personer uden migræne. Alt sammen for at finde den bedste behandlingsform. Serotonin er en nervetransmitter, der blandt andet kommunikerer smertesignaler til hjernen. Mangler på stoffet kan forstyrre signalet til hjernen, og det kan resultere i meget kraftige smerter.
En indsprøjtning om måneden kan holde migrænen for døren
Måske er der alligevel ikke lang tid til, at der kommer en effektiv løsning. Man ved, at smerten, der opstår under migræne, blandt andet udløses af signalstoffet CGRP. Forskerne har undersøgt signalstoffets funktion og fundet frem til, at når stoffet gives, så fremprovokeres migrænen. Det har givet dem anledning til at udvikle antistoffer, der kan binde sig til CGRP-receptorerne og forhindre signalstoffet i at virke og give smerte. Det kan gå hen og blive den første egentlige forebyggende migrænebehandling. En indsprøjtning med CGRP-antistoffer en gang om måneden skulle kunne forebygge anfald. Hvis det er tilfældet, så vil det lette hverdagen for mange migræneramte og give langt færre sygedage. Medicinforbruget vil formentlig kunne reduceres, da behandling med antistoffer har en længere halveringstid end almindelig medicin, hvilket betyder, at behandlingen virker i længere tid. Der er ikke fundet nogen særlige bivirkninger ved behandlingen.
