Homøopati – behandling på kroppens egne betingelser

  

 

 

Det homøopatiske hjørne marts 2018

 

Vinteren lader ikke helt til at slippe sit tag, mens jeg skriver på dette Homøopatiske hjørne.

 

Af Thomas Kjærsgård, heilpraktikker og lægemiddelkonsulent
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2018

 

Der er rigtig mange, der kommer med influenza og infektioner i klinikken. Rigtig mange har faktisk også fået influenzavaccinen, men som jeg vist en gang før har skrevet, ja, så indeholder vaccinen ikke hvert år de virusstammer, der faktisk kommer forbi Danmark.

Det vil derfor altid være en bedre ide at styrke det uspecifikke immunforsvar med et homøopatisk middel som Engystol, der klinisk dokumenteret hæver kroppens uspecifikke forsvar.

Vi har nemlig to slags immunforsvar. Det specifikke, som kroppen har fået via at blive eksponeret over for fx en specifik virus eller bakterie. Ligesom børnesygdomme. Når vi en gang har haft det, ja, så ved kroppen, hvordan den skal slå det ned, næste gang det kommer. Immunforsvaret har fået en specifik erindring om sygdomssprederen ved at danne antistoffer.

Det er derfor, man giver en vaccine. Her giver man en lille dosis sygdom, som immunforsvaret lærer af og danner antistoffer, som så er klar, når den rigtige virus kommer igen fra den hostende kollega. Det er derfor et stort problem, når en vaccine kun giver immunitet over for en række vira, der slet ikke kommer her til landet. Så virker den jo ikke.

Men hvad så med alle de vira, bakterier, svampe, parasitter etc., som vi endnu ikke har fået og derfor ikke har en specifik opskrift på at slå ned? Der har vi heldigvis et uspecifikt immunforsvar, der favner meget bredt og kan nedbryde og undertrykke en del angreb. Så længe det ikke er et for voldsomt angreb eller bliver ved for længe.

Det er derfor vigtigt, hvis man vil forberede sin krop til tider med lavt immunforsvar at tage noget, der styrker det uspecifikke immunforsvar, så alle paraderne er oppe. Det kunne være før stressperioder, vinter, større arbejdsbyrder, større fysiske belastninger eller ved længere sygdomsforløb.

Her er det, Engystol kommer ind i billedet. Laboratorieforsøg har nemlig vist, at dette homøopatiske lægemiddel aktiverer cellernes interferonsystem*. Interferon (IFN) er et af de vigtige signalstoffer, der frigives af celler inficeret af virus, bakterier eller parasitter. Ved at frigive interferon fra den inficerede celle aktiveres kroppens forsvarsmekanismer i de omkringliggende celler, der derved stopper infektionen. Helt uspecifikt.

 

Stimulering eller blokering – homøopati eller almindelige lægemidler
Det beskrevne Engystol-studie er et godt eksempel på, at niveauet af homøopatisk forskning er højt og brugbart. Homøopati er jo læren om de små stimulis store effekt på organismen.

Kun små stimuli af kroppen kan starte en naturlig selvhelingsproces. Jo voldsommere påvirkning af organismen, jo mere blokerer eller hæmmer man sin egen evne til selv at klare infektioner, smerter, allergier, fordøjelsesproblemer etc. Eksempelvis bevirker smertestillende medicin kun, at smertecenteret i hjernen lammes og derfor ikke længere registrerer smerten fra problemområdet. Det regulerer på ingen måde selve problemet. Det siger sig selv, at det er uhensigtsmæssigt at sætte kroppens naturlige regulering ud af drift. Ser man fx på kroppens naturlige histamin, virker det bl.a. til at nedbryde antistoffer i kroppen. Tager man så antihistamin i forbindelse med allergier, hæmmer man denne del af immunforsvaret og lader kroppen uhindret modtage antistoffer, der ellers skulle have været nedbrudt af kroppens naturlige histamin. Dette kan på sigt give yderligere immun-svækkelse og stress i organismen.

De små Homøopatiske doser arbejder med kroppen og ikke imod. Dette princip kendes også inden for den konventionelle medicin ved behandling med vacciner og ved allergier startende med meget små doser.

Kun små stimuli kan optages i koppen af vores immunforsvar og formidle informationen, så hele vores organisme lærer at overvinde problemet. Derfor er homøopati faktisk i nanoterapeutisk forstand en positiv immunologisk respons på lige fod med de meget dyre, moderne nanoteknologiske mediciner.

Der findes i dag videnskabelig dokumentation for effekten af homøopati fuldt ud på højde med de studier, der dokumenterer virkningen af almindelige lægemidler. Det er udelukkende den eksisterende lovgivning, lobbyisme og en stigende medico-sponsoreret skeptikergruppe, der ikke tillader, at informationen når ud til befolkningen.

 

Bivirkninger
Bivirkninger er i dag et dominerende problem. Der går ikke en uge, hvor man ikke læser om overvældende bivirkninger ved behandling af gigt, forhøjet kolesterol, smerter, forhøjet blodtryk, depression og mange andre sygdomme. Jo mere kroniske sygdomme er, jo større er behovet for konstant medicinering, og dermed forstørres mængden af bivirkninger. Homøopatiske lægemidler optages primært igennem slimhinden i mundhulen og går derved uden om leveren, der således ikke bliver belastet. Bivirkninger ved leverbelastninger er ofte træthed, fordøjelsesproblemer, hudsygdomme og hovedpiner.

Da den fysiske mængde af aktive stoffer ikke er stor i homøopatiske lægemidler, vil mængden af belastning heller ikke være stor. Dette er en vigtig faktor ved en kronisk sygdom, når man skal tage medicin igennem lang tid, idet mængden af bivirkninger ligeledes vil være minimale. Der er i øvrigt i de seneste 200 år ikke blevet et eneste dødsfald indrapporteret på grund af anvendelse af homøopati, hvorimod bivirkninger fra almindelige lægemidler i dag er den fjerde hyppigste dødsårsag.

Så jeg vil hermed ønske alle et sundt, raskt og bivirkningsfrit spirende forår.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *