Det bedste til børns immunforsvar, nervesystem og hormonsystem

 

 

Skolestart og efterår, vinter og snotnæser. I gamle dage troede man, at en forkølelse var væske, der stammede fra hjernen, og heldigvis er det ikke så galt endda. Der er dog ingen tvivl om, at et sundt og rask barn fri for infektioner har meget lettere ved at klare sig godt i skolen end et barn, der skal bruge energi på at styre immunforsvaret i den rigtige retning. Og at børn med de rette signalstoffer i hjernen bliver meget let klogere. Tag med gennem kroppen og de støttemuligheder, der er for et sundt børne- og teenageliv.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2018

 

I dag ved man mere end nogensinde, at vi har tre overordnede organsystemer, som arbejder tæt sammen om at skabe de bedste betingelser for os og vores kroppe. Nervesystemet, hormonsystemet og immunforsvaret påvirker hinanden uophørligt og sender signaler til resten af kroppen, så den konstant regulerer de funktioner, der gør, at vi har det optimalt. Reguleringen af de mange funktioner er fx afhængigt af et naturligt værn mod fremmede indtrængere, så en virus – en forkølelse eller en influenza – allerede bliver afvist, når den ankommer til næsens eller bronkiernes sårbare slimhinder. Med andre ord skal det her første forsvar være i orden, og det gælder også et helt andet sted – i tarmene. Er der styr på disse organsystemer, så er det så meget lettere at få styr på nervesystem og hormoner.

 

Lunger og tyktarm, tyktarm og lunger

Kineserne har i tusindvis af år sagt, at luftvejene hænger sammen med tyktarmen. Det har været svært at forstå med vestlige øjne, at en ”ubalance” i fx fordøjelsen kunne have med infektioner i luftvejene at gøre. I dag ved man, at kineserne havde og har ret: Har du forstyrrelser i din mikroflora i tarmen, får du også meget lettere forstyrrelser i dit immunsystem, da store dele af immunforsvarets rolle netop begynder i de lange tarme. Også selv om de ikke er så lange endda hos børn.

Problemet går såmænd også den anden vej. Det vrimler ikke med studier på påstanden, men hvis et barn sluger en masse slim, der bevæger sig ned i svælget fra de små bihuler eller op fra bronkierne, vil der godt kunne opstå en urolig mave. Ikke at infektionen flytter sig, men ofte ser man en mere løs afføring efter en forkølelse. Set med kinesiske øjne er der intet mærkeligt i fænomenet, da de mener, at de to energibaner, der styrer de to organer, lunge- og tyktarmsmeridianen, er så tæt forbundne, at det mere er reglen end undtagelsen, at der sker en påvirkning begge steder.

Uanset om man er til kinesisk eller vestlig tankegang: Tag hånd om begge organsystemer sammen med de førnævnte overordnede systemer: nervesystem, hormonsystem og immunforsvar.

 

Når nervesystemet skal have hjælp

I vores klinikker får vi flere og flere henvendelser fra forældre, der har fået urolige børn. De sover måske dårligere om natten, har svært ved at koncentrere sig i skolen uanset nattesøvn, og det går ud over indlæring, selvtillid og selvværd.

Som ovenfor nævnt kan det være et immunsystem, der skal have hjælp til at klare fx infektioner, eksem eller andre kroniske problemstillinger, men noget tyder på, at vi i dag med moderne vestlig levestil har problemer med at fodre vores hjerner med de rette impulser. Vi bliver måske informations-overloadet, vi får for lidt frisk luft, der er aldrig tid til at kede sig, men det kan også være det faktum, at hjernen er opbygget af fedt, og den har brug for endnu mere fedt og sukker (!) til at fungere optimalt. Det er dog ikke lige meget, hvilke fedtstoffer der bliver langet ind i kroppen, og det er bestemt heller ikke lige meget, hvordan sukker lander de rigtige steder, og hvordan vi indtager kulhydrater.

Heldigvis er de fleste børn skånet for de mere alvorlige sygdomme som kræft og autoimmune sygdomme, men er du i tvivl, skal du altid gå til lægen. Jeg har set ”vokseværk” blive forvekslet med langt alvorligere problemer i benene; jeg har set børn, der bør få ekstra hjælp i hjem og skole, og jeg har set den spæde begyndelse til kroniske tarmsygdomme, fordi der ikke blev sat ind i tide.

Derfor er de næste siders input absolut ikke en henvisning til ikke at gå til læge. Når det gælder børn, bærer vi et stort ansvar for at inddrage eksperter. ”Ondt i maven” kan fx være en blærebetændelse. Vinterblege børn kan have jernmangel eller det, der er værre, og så videre.

 

Det hele hænger sammen og forhåbentlig ikke i en pærevælling

Kroppens organer arbejder således tæt sammen om at skabe de mest optimale betingelser for dit barn. Vi kan ikke se isoleret kun på eksem uden at spørge ind til, hvordan resten af kroppen har det. Vi kan ikke behandle et barn med gentagne infektioner uden også at kigge på, hvordan nervesystemet har det. Det hele hænger sammen, og derfor vil du ofte se, at ernæringsterapeuter, biopater, naturopather og phytoterapeuter stiller op med et såkaldt grundprogram, som ikke kun regulerer de små immunøer i tarmen, fordi det nu er blevet så (irriterende) populært at ordinere mælkesyrebakterier. Det er irriterende, fordi man alt for let havner i en fiksering af, at vi kun skal sætte ind ét sted, og så løser resten sig af sig selv. Så let går det sjældent, vi er nødt til at gå op i helikopterniveau og kigge ned på barnet og forsøge at eliminere så mange belastende faktorer som muligt – og samtidig støtte kroppen i at kunne regulere de mange fortrædeligheder, vi som mennesker bliver udsat for:

 

Kemiske – forurening og fx alt for meget sukker og junkfood. Og mangel på gode næringsstoffer i vores mad.

Mentale – hvordan har vi det egentlig med os selv og med hinanden, med kammeraterne og med skolen?

Mikrobiologiske – hvordan har børnenes mikroflora det på hud og på slimhinder i luftveje og tarme?

Fysiske – er der indeklimaproblemer, fysiske skader eller alt for meget vinter i Danmark?

Genetiske – hvilke gener er der med fra familien, hvilke har man svært ved at undgå, og hvilke kan man gøre en indsats overfor, så de ikke fylder i barnets hverdag?

 

Hormoner – immunstoffer – nerveimpulser

I reguleringen af kroppen spiller binyrerne en central rolle, da de både er involveret i signaler til nervesystemet, de afgiver kamphormoner, og slap-af-hormoner får os til at sove roligt. De er også med til at danne kønshormoner og er en vigtig del af vores immunforsvar. Stress og uro, infektioner og teenageår sætter dem på prøve. De fleste børn regulerer heldigvis funktionerne selv uden at skulle foretage dramatiske ændringer, mens andre børn er nødt til at være noget mere påpasselige med, hvad de fx putter i munden, eller hvor meget motion de får.

Hold øje med ”Sundhedshåndbogen”, som udkommer engang i efteråret 2018/forår 2019 og er spækket med gode råd om sundhed og sygdom, både for voksne og børn.

70 sygdomme bliver beskrevet i et letforståeligt sprog. Og du får masser af tips til supernem morgenmad, frokost og aftensmad – fra hele verden.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *