At være de bedste-forældre

Barn_blomst_vander
Barn_kosttilskud
Smoothiebowl2


Nb: Eye-q Chews og Eye-q hedder nu Equazen og Equazen Chews

 

Det skal ikke være nogen hemmelighed. Jeg er nu blevet mormor for tredje gang! Tre små kroppe på 0, 3 og 5 år, der er så smukke, de vokser, de har muskler og er hverken for slanke eller for tykke.

 

Af Marianne Palm

De er frække – i hvert fald to af dem – på den gode måde, de er nysgerrige, intelligente, velfungerende (det meste af tiden), og de er selvfølgelig mine børnebørn, og jeg er sikkert lige så forskruet at høre på som alle andre bedsteforældre i denne verden. Bedste-forældre. Lad os lige dvæle ved ordet, for betyder det ikke, at vi netop er de ”bedste”, fordi vi har overskud til at tage os af vores børnebørns sundhed, som de allerbedste forældre i et moderne samfund ikke har tid til at gøre så grundigt, som de gerne ville?

Her får du nogle af de tips, som min elskede datter og svigersøn har taget imod med kyshånd. Det har ikke været svært for dem (sådan da) at implementere mine ideer, da vi jo heldigvis i Danmark er så rige og veluddannede, at vi også har råd til at gøre det så godt som muligt for de små poder.

Om dine børnebørn skal have de helt samme tilskud og ideer som mine børnebørn, det kan jeg af gode grunde ikke vide. Derfor plejer jeg da også at henvise til mine dygtige kolleger, hvor flere af dem har specialiseret sig i børn. Kig også efter børne-biopati-kurser, som jeg holder online i løbet af 2023, men lige nu vender vi lige blikket mod mine børnebørn, ikke så meget om, hvad der gør dem unikke (ja, de er), men hvordan vi voksne i fællesskab fodrer dem med de bedst mulige madvaner og kosttilskud.

Det hele begynder med en sund morgen, som godt kan være hurtig

Hektiske morgener kan blive mindre hektiske og meget mere sunde, hvis familien anskaffer sig en rigtig god blender, hvor I fx kan blande en kvart liter mandelmælk, en lille håndfuld mørke bær (fx blåbær, jordbær, hindbær), en kvart banan og en lille håndfuld spinat eller broccoli. Lav det ikke for tykt, det må gerne kunne drikkes, som var det et glas juice, og det må faktisk gerne smage lidt sødt, så det hele glider ned. Du skal dog ikke tilsætte sukker, det vil være en skam for både tarm, immunforsvar og mikroflora i tarmene. Med andre ord, lad bærrene fylde mere i smag end kål og spinat.

Du kan blende hele molevitten dagen før, hvis du ikke har de fem minutter om morgenen.
Når det er blendet, må du hjertelig gerne tilsætte en teske gode omega-3-fedtsyrer, fx Eskio 3 eller olier fra Nordic Natural, men uanset olier i smoothien kan du servere Equazen tyggekapsler, tre styk til hver af børnene. Det er her, al forskning på børns hjerner gemmer sig, det kan du læse mere om lige om lidt.

Ud over en smoothie hver morgen er der jo et væld af muligheder. Få inspiration på vores hjemmeside – brug vores søgefunktion.

Spis gerne på marokkansk morgen og aften

I stedet for at presse dine børn til absolut at skulle kunne lide det samme som dig, så vær velforberedt i din ugentlige strategi. Hav bøtter med alskens forskellige ingredienser i. Det kan være en bøtte med fintskårne peberfrugter, en anden bøtte med dip, der smager af persille, en lille skål med cherrytomater. Små kyllingestykker eller kyllingelår, du har tilberedt til det meste af ugen. En skål med fiskefileter, du selv har stegt, og gerne i ovn, små laksestykker, babymajs, sukkerærter, nødder, ristede solsikkekerner og græskarkerner, små kyllingepølser eller fiskefrikadeller, du selv har lavet eller købt hos din lokale fiskemand.

Lad dine børn selv vælge fra de forskellige skåle, kommenter ikke så meget på valgene, sørg selv for at vælge fra mange forskellige skåle, og børnene vil som regel efterligne dig.

Lægger du pres på, fordi du tænker, man ikke kan leve uden proteiner fra kylling, så får du måske en af to reaktioner: Næ, det vil jeg ikke, eller, nå ja, jeg gør, som mor og far siger. Vær forberedt på, at netop mad er forbundet med rigtig meget trang til selvbestemmelse (bare se på dig selv, du spiser sikkert heller ikke grisetæer?)

Bedste folk laver stor-mad-dag

Du kan som bedsteforælder hjælpe med at lave stor-mad-dag. Når du alligevel vil tilberede sunde måltider hjemme, så lav en ekstra portion, skær portionerne ned til håndterbare familie-marokkansk-størrelser, så det er lige til at tage ud af fryseren, ind i ovnen og ned i en skål til børnebørnene. Det kan jo være alt fra grønsagslasagne til små kyllingeretter, til hjemmelavede dippe dip med krydderier i børnevenlige smage. Eller det kan være spaghetti med kødsovs, hvor du jo kan blende alverdens grønsager ned i, som poderne ikke vil opdage. Nogle gange må man gerne snyde, især når det er i sundhedens tegn.

Ved fx at lave mad til det meste af ugen om søndagen, så snyder du også elselskaberne og Putin på elregningen. What’s not to like, som de siger i en anden del af verden.

Børn vil som regel gerne undgå retter, hvor det hele er væltet sammen til noget uigenkendeligt.

Frokost kan være mere udfordrende

Morgenmad og aftensmad kan klares med ovennævnte, hvad der så sker midt på dagen, afhænger jo af spiseordninger i institution og skole. Skal der madpakke med, så vælg igen samme metode. Små bitte bøtter, der holder ingredienserne adskilt, lad det være nemt at være barn, hvor fokus nok er på at komme hurtigst muligt ud på legepladsen.

Hvordan ser maden ud i en lille bitte mavesæk?

Fælles for alle måltiderne er dog, at de skal være supersunde. Børn og voksne får rigeligt med snavs, skidt og kunstig kemi gennem luftbårne partikler fra børnefødselsdage og alle de andre fejringer, vi har i løbet af et år, hvor man liiiige skal spise æbleskiver, hvor man liiige skal have påskeæg og så videre. Og så videre. Kig lige ned i den lillebitte mavesæk på en 3-årig, og spørg dig selv: Skal den være fyldt med plantestoffer, vitaminer, mineraler og gode fedtstoffer, eller skal den være fyldt med påskeæg og slik?

Om morgenen har du allerede givet tre tyggetabletter Equazen og afhængigt af alder en god børne-vitamin-mineral-tygge eller ikke-tygge-tablet. Der findes også den flydende Mivitotal fra Midsona, som er let at dosere, smager af ingenting og netop kan hældes i morgensmoothien, når den er blendet færdig.

Morgensmoothie – har mor og far lavet nok, er det også en ypperlig eftermiddagsdrink, evt. med sugerør, hvis ikke barnet er til en god urtete, fx af lidt hyggelige urter. Det kan være smagen af pebermynte, anis, fennikel, sågar timian, som for nogle måske er lidt skarp i smagen, men kan være et hit for andre. Du kan også vælge nogle af de færdigblandede teer fra Pukka eller fra Natur Drogeriet, der findes et væld af smage, og find gerne nogle, hele familien kan lide. De kan drikkes varme, men også kolde. Gør dem ikke for stærke, hellere to slurke ”tynd te” frem for ingen te. De vandopløselige aktive stoffer vil elskes af især fordøjelsen, der med sit fine nervesystem lokalt på alle slimhinderne gennem tarmsystemet vil fodre ikke kun den lokale fordøjelse med gode planteaktive stoffer, men også nervesystemet, immunforsvaret og derigennem skabe et velfungerende hormonsystem. Det gælder i øvrigt for al sund mad!

Hvorfor du skal vælge børnefedtsyrer til børn

Ikke mindre end 7.000 børn har deltaget i studier verden over for at bevise, at de små kapsler med Equazen, som også har heddet eye q, har deres helt særlige evne til at hjælpe børns hjerner. Ved at tilføre fedtstofferne, som er sammensat anderledes end andre produkter, får de små hjerner mulighed for at udvikle sig. Hjernen er opbygget af fedt, men ud over selve hjernens substans er det også de sunde fedtsyrer, der skal sørge for at transportere signalstoffer fra den ene nervecelle til den næste. De fungerer som en slags budbringere: Findes de i rette mængder, kan signalstofferne passere hen over den kløft, der er mellem to nerveceller. Og det gode resultat af den handling er, at barnet har lettere ved at lære nyt, kan koncentrere sig, får mere ud af hverdagen, som bliver rolig og energisk på en og samme tid. Hvis du synes, det lyder mystisk, så er forklaringen, at ved at regulere meget gerne kursiv i regulere de mange signalstoffer, vil de signalstoffer, der kan skabe alt for meget krudt i bagdelen, falde mere til ro, mens andre signalstoffer vil optimere energien og den drivkraft, alle børn skal have, så de forbliver nysgerrige på livet, får lyst til at lære nyt og har overskud i hverdagen.

Vil du høre mere om online ”børnebiopati” for forældre og bedsteforældre?

Skriv til marianne.palm@sund-forskning.dk.


Når vi er mange, der har meldt sig til, vil det blive afholdt. Det vil være tre aftener i foråret og vil koste bare 300,- kroner at være med. Så slipper I for at fare vild i helsekostbutikken og måske også, hvad der ligger mig mest på hjertet: At man på Facebook blot tager alle mulige råd til sig, som måske ikke lige passer til dit barn eller barnebarn.


Sørg for gode vitaminer og mineraler, især hvis dit barnebarn er kræsent

Af grunde, jeg godt kender, men som jeg lige nu ikke har plads til her på siderne at gå i dybden med, er der rigtig mange børn, der fravælger en stribe af madvarer. Det kan være til stor frustration for alle voksne omkring poderne, og ingen forstår, at noget så livsvigtigt som mad bliver til så stort et problem for børnene. Følg nogle af rådene her på siderne om at spise lidt anderledes enkelt, men sørg også for en multi-vitamin-mineralpille, der dækker behovene. Hvilken du skal vælge, afhænger af alder, spørg i din helsekostbutik.

Det smarte ved den flydende smagsneutrale Mivitotal fra Midsona er, at du kan dosere, så det passer til barnets – og den voksnes – alder. Altså et produkt til hele familien.

Bim Bam Busse, jeg er en sundhedstudse

Om du er en tudsegammel bedste eller purung bedste mor og far, så skal der nogle gange ikke så meget til at optimere dagligdagen. Popcorn kan være fredagsslik, det behøver ikke at være alt muligt snask. Og lyder det lidt fanatisk i dine ører, så bliv i det mindste en bevidst bedste af alle slags. Hvor tit skal livet være fyldt med sundhed, hvor tit skal det ikke.

One thought on “At være de bedste-forældre

  • I don’t think the title of your article matches the content lol. Just kidding, mainly because I had some doubts after reading the article.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *