Forebyg diarre efter antibiotika

 

 

 

Vi kender sikkert alle nogen, der har fået langvarig diarre efter en infektion, der blev behandlet med antibiotika. Antibiotika slår ikke kun de sygdomsfremkaldende bakterier ihjel, men også de gavnlige probiotiske bakterier. Herved åbnes der op for en uønsket overvækst med resistente bakterier eller andre mikroorganismer, fx svampe. Disse mikroorganismer kan medføre diarre, måske blodig afføring og nedsat næringsoptag.

 

Af Marianne Fjordgaard
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2018

 

Forbruget af bakteriedræbende antibiotika er stigende i Danmark, hvor det anvendes både i lægepraksis, på sygehuse og i stor stil i landbruget. Antibiotika er fællesbetegnelse for mange forskellige grupper af bakteriedræbende midler. Risikoen for, at der skabes antibiotikaresistente bakterier, der ikke kan behandles med nuværende midler, er stigende, og der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbruget og udvikling af resistens. Eksempler på resistens er methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA), der kan findes fx i svinekød og hos mennesker, der arbejder med grisene i staldene.

Flere end 5.000 personer i Danmark bliver hvert år inficeret med Clostridium difficile, og i de fleste tilfælde kræver denne infektion hospitalsbehandling. Den danner toksiner (TcdA, TcdB og CTD), der giver pseudomembranous enterokolitis og antibiotika-associeret diarre (AAD). Den antibiotikaresistente Clostridium difficile 027 kræver langvarig hospitalsbehandling på isolationsstuer. Bakterien er multiresistent og meget epidemisk, og derfor er den frygtet på hospitalsafdelingerne. Der er en dødelighed på omkring 30 %[i].

 

Antibiotika-associeret diarre (AAD)

Kan variere fra få episoder med løs afføring til kraftig diarre, som kan være blodfyldt. I alvorlige tilfælde får man ofte også feber og mavekramper. Tilstanden opstår oftest fire-ni dage efter start på antibiotikabehandling, men der kan gå op til otte uger efter stop med antibiotikabehandlingen. Diarren kan variere fra få diarréer med løs afføring til mange og blodfyldte hyppige afføringer, væskemangel, måske ledsaget af feber, mavekramper, inflammation (høj CRP) og svækket almen tilstand[ii]. Det kan have et langvarigt forløb, og der ses hyppige tilbagefald. Ved endoskopi kan der ses pletvise fibrinøse membraner (fortykket bindevævslag / pseudomembraner), som dækker tarmens væg. Den nuværende behandling er med specifikt antibiotika, væske- og elektrolyt behandling, præ- og probiotika, kirurgi, stomi (fjernelse af det ramte stykke tarm) og fækal mikrobiota transplantation, når der har været tilbagefald tre gange.

 

Pseudomembranous enterokolitis

Enterokolitis betyder betændelse i tyktarmen. Det er en diarresygdom forårsaget af en overvækst af Clostridium difficile efter behandling med antibiotika. Antibiotikabehandlingen slår de bakterier, der normalt befinder sig i tarmene, ned. Herved kan Clostridium difficile og andre dysbiotiske (uønskede), fx E. coli bakterier eller svampe som Candida albicans, slå sig ned. Disse dysbioser danner toksiner og andre giftstoffer, som giver diarre op til 15 afføringer dagligt, inflammation og immunaktivering. Fem ud af 25, der behandles med antibiotika, vil få diarre i varierende grader. En ud af disse fem vil udvikle pseudomembranøs enterokolitis[iii].

Behandlingen består i at stoppe med behandlingen med antibiotika, evt. give væsketilførsel direkte i en blodåre og derefter behandle med antibiotika mod dysbiosen, fx Clostridium difficile. Dette foregår oftest på sygehuset. Forekomsten er stigende på grund af stigende forbrug af antibiotika, og det rammer oftest svækkede personer på sygehuse og plejehjem.

Fem ud af 25 der behandles med antibiotika vil få diarre i varierende grader. En ud af disse fem vil udvikle pseudomembranøs enterokolitis.

 

Clostridium difficile

Er en anaerob, grampositiv, sporedannende bakterie som er ansvarlig for 15-20 % af de antibiotika-relaterede tilfælde af diarre og næsten i alle tilfælde skyld i pseudomembranøs enterokolitis[iv]. Konsekvensen af en infektion med Clostridium difficile bliver, at der opstår inflammation lokalt i tarmen, og at der dannes betændelsessekret, immunforsvaret aktiveres. Kampen mellem Clostridium difficiles toksiner (TcdA, TcdB og CTD) og immunforsvaret sprænger tarmcellelaget, og herved ødelægges tarmens barrierefunktioner, og der opstår nekrotisk cellehenfald. Der bliver en øget tarmgennemtrængelighed (leaky gut) af tarmens barriere, og indholdet i tarmen kan uretmæssigt trænge igennem fra tarmen og ud til blod, lymfe, immunforsvar, nervesystem og hormonsystem. Herved øges risikoen for at immunforsvaret reagerer allergisk eller autoimmunt. Jeg har i min klinik set utallige eksempler på, at der efter en antibiotikabehandling er udviklet allergiske eller autoimmune sygdomme. Dette må ikke ske, og derfor dannes der en pseudomembran. Dette kan sammenlignes med et fortykket arvæv, og herved nedsættes optagelsen af nutrienter fra kosten betragteligt. Forstyrrelsen skyldes næsten altid behandling med antibiotika. Bakterien kan leve længe på genstande på sygehuset og i op til 40 dage i rummet, efter at den inficerede er udskrevet. Ældre, svækkede personer, personer i immundæmpende behandling og ny-opererede er i en særlig risikogruppe, og ved alvorlig Clostridium difficile associeret diarre er dødsraten på 30-85 %[v].

 

Probiotika

Bakterierne i tarmen spiller en vigtig rolle i vores omsætning af nutrienter, beskytter os mod sygdomsfremkaldende bakterier, fx Clostridium difficile, og de er med til at regulere vores immunsystem. Brugen af antibiotika kan skabe ubalance i mikrofloraen, og herved kan vi blandt meget andet få diarre. Bestemte individuelt udvalgte probiotiske bakterier, fx dem som findes i NDS® Probiotic AAD®, kompenserer for dette og skal derfor tages både under og efter behandling med antibiotika. Jeg anbefaler at tage tilskud mindst to måneder efter endt antibiotikabehandling. Når gavnlige probiotiske bakterier tilføres, kan de udkonkurrere dysbioser, fx Clostridium difficile, og hindre dem i at kolonisere tarmens slimhinde. Bedst er det selvfølgeligt at forebygge ved at sørge for dagligt at indtage en fiberholdig kost og ved at tage tilskud med pro- og præbiotika forebyggende og derved opformere de probiotiske bakterier i tarmen. Vores indtag af ufordøjelige opløselige og uopløselige fibre påvirker antallet og sammensætningen af probiotiske bakterier i tarmsystemet, og disse påvirker vores immunsystem. Vi er ikke, hvad vi spiser, men hvad vores bakterier spiser.

 

Vi er ikke, hvad vi spiser, men hvad vores bakterier spiser.

En metaanalyse konkluderer, at probiotika, givet samtidig med antibiotika, reducerer risikoen for at udvikle Clostridium difficile diarre med 64 %[vi]. Det er da en effekt, der vil noget!

 

Studier med nogle probiotiske bakterier:

Der er lavet flere studier på de stammer af forskellige probiotiske bakterier, der er i produktet NDS® Probiotic AAD®. Blandingen er fx afprøvet på flere hospitalsafdelinger med gode resultater. Engholm NDS har i den oprindelige blanding tilført flere og gennemprøvede stammer fx Bifidobacterium lactis XD/071 og Lactobacillus acidophilus XD/015.

 

Bifidobacterium lactis XD/071 på mennesker:

Stabiliserer mikrobiomet efter brug af antibiotika. Mængden af bifidobakterier var statistisk signifikant højere i behandlingsgruppen efter antibiotikabehandlingen. Et andet studie med børn i alderen 1-6 år viste lignende resultater, og at behandlingsgruppen efterfølgende fik færre nye infektioner.

 

Studier med Lactobacillus acidophilus XD/015:

Hindrer uønsket vækst af mikroorganismer. Adskillige in vitro studier har påvist, at Lactobacillus acidophilus XD/015 nedsætter og hindrer væksten af uønskede mikroorganismer, fx Salmonella typhimurium, Clostridium perfringens, E. coli, Staphylococcus aureus, Enterococcus faecali og Clostridium histolyticum. Andre studier viser, at denne stamme hindrer, at nogle dysbioser kan fæstnes til tarmslimhinden. Det drejer sig om følgende mikroorganismer: Bacteroides vulgatus (med 46,7 %), Clostridium histolyticum (med 29,1 %), Clostridium difficile (med 33,5 %), Staphylococcus aureus (med 45,7 %), Enterobacter aerogenes (med 41,3 %) og Listeria monocytogenes (med 15,4 %).

Lactobacillus acidophilus XD/015 kan udkonkurrere og tage pladsen i tarmslimhinden fra følgende mikroorganismer: B. vulgatus (med 60,6 %), C. histolyticum (med 61,1 %), C. difficile (med 52,9 %), S. aureus (med 20,5 %), E. aerogenes (med 55,4 %) og L. monocytogenes (med 51,9 %). Denne stamme af Lactobacillus acidophilus kan også bekæmpe følgende parasitter, der ofte kan give diarre: Cryptosporidium, C. parvum og C. hominis.

 

Studier med Lactobacillus acidophilus XD/015 på mennesker:

Nedsætter diarre efter behandling med antibiotika og stabiliserer mikrobiomet efter brug af antibiotika. Et studie med undervægtige børn i alderen et til seks år, der skulle i behandling med antibiotika for infektioner, viste, at behandlingsgruppen efterfølgende havde færre sygedage, fik færre nye infektioner, og de tog mere på i vægt, sammenlignet med kontrolgruppen.

Styrker fordøjelsen og immunforsvaret hos ældre. Ved stigende alder ses ændringer i sammensætningen og antallet af mikrobiotiske bakterier, nedsat immunforsvar og et mere ensidigt kostindtag. I to uger fik raske ældre tilskud med Lactobacillus acidophilus XD/015 kombineret med en præbiotisk fiber. I behandlingsgruppen blev der påvist flere afføringer, flere lactobaciller og bifidobakterier og ændringer af antiinflammatoriske immunmarkører.

 

NDS Probiotic:

Sammensætningen af NDS® Probiotic har altid bestået af individuelt udvalgte bakterier, præbiotika og tre forskellige mineraler. Denne sammensætning er valgt for at sørge for bakteriernes overlevelse på turen gennem tarmkanalen og for at sikre, at bakterierne har en ”madpakke” med sig, så de kan fortsætte deres livscyklus, fra de ankommer til den øverste del af tyndtarmen og videre gennem tarmsystemet.

NDS Probiotika som opløst pulver virker i en meget større del af tarmen, idet denne opløste form kan ”brede sig” hurtigt over en større del af tarmoverfladen, startende allerede i tyndtarmen. Vi optager ca. 85 % af vores næring i den øverste del af tyndtarmen. NDS Probiotic i pulverform, som opløses i vand, har metabolisk effekt allerede i tyndtarmens 300 m2 store slimhinde.

 

Indhold NDS® Probiotic AAD® 6,75 milliarder cfu/g.

Anbefalet dosis er 1 teskefuld (3 g) opløst i tempereret vand, og blandingen skal stå mindst 10-15 minutter, inden det indtages på tom mave ved sengetid under og mindst to måneder efter behandling med antibiotika. 20 milliarder cfu/dagsdosis.

Kan også tages både morgen og aften efter antibiotikabehandling på tom mave, og så bliver dagsdosis 30 milliarder cfu/dagsdosis.

Indeholder 10 individuelt udvalgte probiotiske bakterier.

Bifidobacterium lactis/bifidum

Bifidobacterium lactis XD/071

Bifidobacterium lactis XD/191

Lactobacillus acidophilus

Lactobacillus acidophilus XD/015

Lactobacillus paracasei

Lactobacillus rhamnosus

Lactobacillus rhamnosus XD/011

Lactobacillus plantarum

Lactobacillus salivarius

Præbiotika: FOS, inulin, majsstivelse og maltodextrin

Mineralblanding med kalium, magnesium og mangan, vaniljesmag og amylase

 

Sammensætningen af NDS® Probiotic består af individuelt udvalgte bakterier, der er mest effektive til den opgave, de skal udføre i tarmen. Bakterierne i NDS® Probiotic ADD® er udvalgt på grund af deres effektive evne til at udkonkurrere og hindre vækst af dysbiotiske bakterier, der ofte kommer i overvækst efter behandling med antibiotika.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *