Når lys kan lindre

 

 

I Norge er der blevet arbejdet intenst med at få gjort den lille smukke pen klar til sit verdenspatent. Det er nu sket, og der er allerede 500 brugere, der fortæller om deres gode erfaringer.
Men hvordan kan lys, der kommer ud af en lille håndholdt pen, have så stor en effekt, som de beskriver? Vi har kigget nærmere på viden om det lille værktøj til hjemmebrug og på klinikken.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2019

 

Når den lille lysende pen, Gunalight, holdes tæt til kroppen på bestemte punkter, er det meridianerne, som får hjælp. Ved at sørge for en god gennemstrømning i alle kroppens 12 meridianer kan såkaldte blokeringer i energibanerne ophøre, og der vil ske en forbedring af kroppens muligheder for at komme i balance. Der er set meget fine resultater med alt fra tennisalbue til menstruationssmerter, og det strømmer ind med resultater fra norske brugere af Gunaligth, der gennem en indbygget krystal, filtrerer lyset og stimulerer de udvalgte punkter på kroppen.

 

Vi har brug for lys og energi for at leve
Den verdensberømte videnskabsmand Albert Einstein beviste, at kroppen består af energi. En sund krop har en frekvens mellem 62 000 000 -78 000 000 Hz. Når vi er syge eller måske har noget sygdom på vej, reduceres mængden af energi i kroppen.

Gunalight benytter en energimængde på ca.167 000 – 520 000 Hz og en bølgelængde på 380-720 nanometer samt en lysintenitet på ca 7,5 lumen. Bredspektret hvidt lys kan forbedre blodcirkulationen, og bl.a. derfor vil mange fysiologiske processer kunne forbedres, da der i rigtig mange problematikker er tale om en stagnation, fx ved inflammationer, hudproblemer etc.

Noget tyder på, at lys også kan skabe en øget produktion af antistoffer og kan reducere betændelser og inflammationer.

Er du specielt interesseret i udviklingen af pennen, kan du læse meget mere om de målinger, der ligger bag ved produktet. Disse tests er blevet udført af Norwegian University of Science and Technology og er offentliggjort på www.gunalight.no

 

En pen til klinikken eller til hjemmebrug

Møder du entusiasterne bag produktet på nogle af de danske messer, er du ikke i tvivl om, at den lille guldindpakkede pen har stor værdi. Billig er den da heller ikke, men den kan behandle hele familien for alskens plager – og prøv det også gerne på dine husdyr. Faktisk startede det hele med opfinderen Jan Fredrik Solberg, der med stor viden om lysets virkning på kroppen, set med vestlige øjne og viden om østens meridianlære, konstruerede Gunalight i håb om at kunne hjælpe mennesker med mange forskellige lidelser.

På den norske – men super nemme hjemmeside – finder du videoer, der tydeligt beskriver, hvordan man behandler enten den ene eller den anden side af kroppen. Forskellige problemstillinger skal behandles forskelligt, men det er ganske få punkter, du skal lære, og hvert punkt stimuleres i fem til syv minutter. De beskriver også i hvor mange dage i træk, og hvordan der ikke er nogen grund til at overbehandle – lad Gunaligth sende lys ind i punkterne, og det vil have en effekt i mange timer efter. Opløses blokeringen hurtigt med Gunalight, fx ved en frossen skulder, er der ingen grund til efterbehandling. Andre problemstillinger, fx ved hudproblemer, kræver nok en behandling over flere uger.

Men det er blot få minutter hver dag, og du kan sidde komfortabelt i din stue og udføre behandlingen på dig selv eller på familien.

Du skal selvfølgelig gå til læge, hvis du har symptomer, du ikke kender – den rette diagnose og behandling skal altid iværksættes, før man kaster sig ud i selvbehandling.

Gunalight anvendes også af forskellige terapeuter, fx zoneterapeuter, massører og akupunktører. I Danmark er det så nyt endnu, at det kan være svært at finde en terapeut, men du kan læse meget mere på www.gunalight.no.

 

3 thoughts on “Når lys kan lindre

  • Wow, awesome weblog format! How long have you been blogging for?
    you make running a blog look easy. The whole glance
    of your website is fantastic, let alone the content!
    You can see similar here ecommerce

  • Hey! Do you know if they make any plugins to help with SEO?
    I’m trying to get my website to rank for some targeted keywords
    but I’m not seeing very good gains. If you know of any please
    share. Cheers! I saw similar article here: Backlinks List

  • Hello! Do you know if they make any plugins to help with Search Engine Optimization?
    I’m trying to get my site to rank for some targeted keywords but I’m not seeing very good success.

    If you know of any please share. Thank you! I saw similar art here: AA List

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *