Sår og kramper

 

 

 

Det homøopatiske hjørne

Denne version af Det homøopatiske Hjørne omhandler to meget hæmmende og smertefulde tilstande, jeg ofte møde i klinikken. Nemlig sår og kramper.

 

Af Thomas Kjærsgaard, heilpraktikker og lægemiddelkonsulent
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2019

 

Behandling af sår

Som kontaktorgan til omverdenen er menneskets hud direkte udsat for mulige skader ved hudafskrabninger, forbrændinger, tryk eller andre mekaniske kvæstelser. Herved vil der ofte være fare for hudsygdomme på grund af infektioner som fx betændelser, invasion af bakterier eller dårligt helende sår til følge. Desuden kan allergier også udløse hudreaktioner. For at genskabe hudens regenerations- og beskyttelsesfunktion, samt at fremme helingsarbejdet efter en læsion, kan det være nødvendigt at støtte hudens selvhelingsevne og mindske betændelsen.

Betændelser er organismens forsøg på at udskille skadelige stoffer ved at rense legemets grundsystem. Dette kan kun ske med en forøgelse af bindevævscellernes aktivitet, altså en betændelsesreaktion.

Ved betændelser er hovedmidlet det homøopatiske lægemiddel Traumeel. Traumeel’s bestanddele er valgt således, at der igangsættes såvel antiinflammatoriske som regenerative processer, fx dannelse af de immunstimulerende interferoner. Traumeel hæmmer betændelsen ved at målrette en lang række biokemiske processer, reducere de proinflammatoriske og øge de antiinflammatoriske cytokiner.

Produktet består af planter og mineraler som fx røllike, guldblomme, stormhat, belladonna, tusindfryd, morgenfrue, echinacea/solhat, kamille, perikon, kalksulfat og forskellige mineralske salte. Der er faktisk dokumentation for, at bestanddelene i Traumeel® til sammen er mere effektive end hver for sig. Dette er en ægte synergieffekt. Indholdet af bl.a. Calendula (morgenfrue) er gennem århundreder brugt i folkemedicinen som middel ved sår med dårlig helingstendens.

Jeg plejer at lade klienten smøre såret to-fem gange dagligt. Heler såret vanskeligt op, kan man smøre i sårkanten. Derudover dryppe Traumeel ampulvæske i såret, da det ikke indeholder alkohol og derfor ikke svider. Der er mange gode sårbandager i dag. Smør et lag Traumeel under bandagen, og lad det sidde. Sår skal være fugtige og ikke tørre for at sikre en bedre opheling. Vil man gøre noget systemisk, kan Traumeel i dråber eller tabletter anvendes. Evt. også Lymphomyosot, hvis der er hævelse omkring såret. Det kan fremhæves, at der praktisk taget ingen risiko er for optræden af kontaktallergier.

 

Kramper

Smertefulde krampetilstande fx i mave-tarmområdet, underliv og i urinvejene er udbredte symptomer -specielt i vores industrialiserede områder. Der bruges ofte kemiske krampeløsende eller bedøvende midler til behandlingen. På grund af bivirkningerne kan disse midler ikke altid anbefales betingelsesløst. For eksempel kan de krampeløsende lægemidler forøge det indre tryk i øjnene og forårsage hjerterytmeforstyrrelser.

Der kan imidlertid opnås gode terapeutiske resultater med homøopatiske lægemidler med lav risiko for bivirkninger, især ved kramper i de glatte muskler i de hule organer. Den glatte muskulatur i hulrumsorganernes vægge (fx mave-tarm eller livmoder) transporterer organernes indhold, (fx tarmindholdet eller barnet ved fødsel) videre ved hjælp af uvilkårlige sammentrækninger. Men ved dårlig tarmflora og kost kan disse sammentrækninger komme som kolikanfald for at øge tarmbevægelsen, så indholdet kommer ud. Når den glatte muskulatur trækker sig overdrevent sammen, taler man om spasmer eller kramper, der ofte er er forbundet med stærke smerter.

Det samme kan ske op til menstruationen, da det krampeforøgende signalstof prostaglandiner øges for at skubbe den ophobede mænge blod og slimhinde ud, når ægget ikke er blevet befrugtet. Dette kaldes menstruationssmerter og er meget ubehagelige og hæmmende.

Der kan også forekomme smerter i urinveje og galdegange, der er så stærke, at de faktisk vurderes til at være de værste smerter, man kan opleve. De forårsages af småsten, der vandrer ud gennem urinlederen eller galdegangen.

Et studie blandt 204 patienter viste bl.a. at det homøopatiske lægemiddel Spascupreel havde samme effekt som det krampeløsende lægemiddel Buscopan. Der blev målt på parametre som spasmer, smerte/kramper, søvnforstyrrelse, besvær ved at spise og drikke, frekvens af anfald. 1.

I et andet studie med 698 patienter skulle anvendelsesmåden, den terapeutiske virkning ved kramper og tolerancen dokumenteres. Her vurderede 98 % af patienterne virkningen som enten ”god” eller ”meget god”.

Spascupreel kan også have en effekt på kramper i den tværstribede muskulatur. Det er den vores muskler i bevægeapparatet består af. Så jeg anbefaler altid Magnesium Diasporal samt Spascupreel til motionister og professionelle, der ofte oplever kramper under bevægelse. Gerne før alle halvlege, løb, cykling etc.

Hvis musklen bliver hård, taler man om muskelinfiltration, myogelose eller myosis. Næsten alle, der sidder stille for længe, lider i dag under spændinger og med muskelsmerter i nakke eller ryg. Her kan Spascupreel også være svaret. Spascupreel indeholder 11 forskellige homøopatiske aktive stoffer og kan fås som tabletter, mikstur, i ampuller eller som suppositorier/stikpiller.

Så lad ikke disse tilstande gøre dig inaktiv, men kom ud og mærk verden og din krop. Husk dog altid at have homøopati i hjemmeapoteket.