Her kommer nogle veganske opskrifter, som fint kan bruges til et vegansk julefrokostbord.
Af Montserrat Farré Hernández
Opskrifterne blev bragt i Pause en del af magasinet sund-forskning – december 2019/januar 2020
Paneret tofufilet
Til det veganske julefrokostbord kan du bruge paneret tofufilet i stedet for fisk. Den smager virkelig godt, og du får også protein. Prøv den anrettet fuldstændigt på samme måde, som om det var en fiskefilet, fx på rugbrød med salat, frisk tomat, løg eller alene med grøn salat.
Ingredienser til 4 personer:
400 g fast tofu
2 dl kikærtemel
2-2,5 dl vand
½ tsk. karry
¼ tsk. gurkemeje
¼ tsk. røget paprika
1 tsk. sød paprika
2 tsk. salt
Friskkværnet peber
Rasp til panering eller glutenfri havremel, hvis den skal være uden gluten
Sort salt Kala Namak (det giver en smag, der minder lidt om æg)
Sådan gør du:
Tag tofuen ud af glasset, og læg den på et rent viskestykke. Læg et anden rent viskestykke over (eller køkkenrulle) og en tallerken eller noget andet, som vejer lidt, og lad det stå i nogen tid, så du får vandet ud af tofuen. Hvis du vil, så skær tofuen i nogle portioner, der lidt ligner en fiskefilet.
Bland i en skål kikærtemel, vand, karry, gurkemeje, røget paprika, sød paprika, salt, sort salt og friskkværnet peber. Rør det hele godt rundt, indtil du får en konsistens, der ligner en pandekagedej, og hvor der ikke er klumper i.
Vend tofu skiverne i dejen og bagefter i rasp eller havremel, indtil den er godt dækket. Steg tofufileterne ved middel varme på en pande, til de er helt gyldne.
Linsepostej
Ingredienser til 6 personer:
250 g kogte linser
500 g kogt quinoa
100 g valnødder + nogle ekstra til pynt
2 spsk. majsstivelse
¼ tsk. salt
¼ tsk. tørret timian
¼ tsk. tørret rosmarin
¼ tsk. tørret oregano
½ tsk. frisk persille, fint hakket
Lidt friskkværnet peber
¼ tsk. sort salt Kala Namak (det giver en smag, der minder lidt om æg)
100 g tomatsauce (hjemmelavet eller købt)
¼ tsk. cayennepeber (hvis tomatsaucen skal være lidt stærk), kan udelades
Sådan gør du:
Forvarm ovnen til 200 grader almindelig ovn.
Bland i en stor skål de kogte linser og quinoa med salt, timian, rosmarin, oregano, persille, peber, sort salt, og mos det rigtig godt med en gaffel. Hak nødderne lidt groft, og tilsæt dem til linseblandingen, og rør det godt rundt. Smag til med salt eller med krydderierne.
Opløs majsstivelsen i et halvt glas vand, og tilsæt det til blandingen. Fortsæt med at mose det hele lidt mere med gaflen, indtil det bliver til en grov dej, som hænger godt sammen. Tilsæt lidt ekstra vand, hvis det er nødvendigt. Pensl en aflang rugbrødsform med lidt olivenolie, og hæld dejen i den. Lav den pænt flad med bagsiden af en ske.
Bag dejen i ca. 30-40 minutter, indtil den bliver lidt gylden på toppen. Tag den ud af ovnen, og lad den køle lidt af. Vend den forsigtigt over et serveringsfad, og pynt toppen med tomatsaucen og nogle valnødder.
Æggesalat uden æg
Ingredienser til 1 skål:
200 g fast tofu
1 spsk. olivenolie
100 g friske tomater, skåret i små tern
3 syltede agurker, skåret i små tern
1 lille æble, skåret i små tern
1,5-2 dl sojayoghurt naturel
2 tsk. dijonsennep
3 tsk karry
1 tsk. gurkemeje
Sort peber
½ tsk. sød paprika
2 tsk. salt
¼ tsk. sort salt Kala Namak (det giver en smag, der minder lidt om æg)
Sådan gør du:
Skær tofuen i to lige store stykker. Ét af dem smuldrer du med fingrene, og det anden skærer du i meget små tern.
Steg begge stykker tofu i lidt olivenolie sammen med karry, gurkemeje og sort peber i et par minutter på en pande. Stil det til side, og lad det køle helt af.
I en skål blander du tomater, agurker og æble og tilsætter sojayoghurt, dijonsennep, paprika, salt og sorte salt. Når tofuen er helt afkølet, kommes den i skålen, og det hele blandes godt rundt med en ske. Smag den godt til med salt og peber, og måske mere sennep. Server den med fx nogle friske basilikumblade.
Snebolde
Ingredienser til 20-25 snebolde:
160 g Medjool-dadler uden sten, hakket i små stykker
80 g mandler, hakkede
½ tsk. instant kaffe (det kan sagtens være uden koffein)
1 knivspids salt
1 knivspids cayennepeber
Nogle dråber vaniljeekstrakt (eller romekstrakt, hvis det skal være stærkere)
20 g kakaopulver uden sukker
Ca. 1 spsk. friskpresset appelsinjuice
Til at rulle dem i:
Groft kokosmel, kakaopulver eller hakkede nødder
Sådan gør du:
Blend alle ingredienser, undtaget appelsinjuice, i en foodprocessor, indtil du får en ensartet masse. Tilsæt lidt af appelsinjuicen, og kør lidt mere. Det skal blive til en ensartet dej, som klistrer lidt, men som du kan arbejde godt med til at lave nogle kugler med hænderne. Du må meget gerne smage på dejen og justere efter dine præferencer.
Lav små kugler med hænderne og rul dem i groft kokosmel, kakaopulver eller hakkede nødder.
Om Montserrat Farré Hernández
Biopat/Naturopath ibm
Certificeret i Klinisk og Sport Ernæring
Diætist stud
Hjemmeside: www.cbnibm.dk