Det er først inden for de sidste årtier, at man har fundet ud af, hvordan vi får næringsstoffer, herunder forskellige aktive plantestoffer, til at passere cellemembranen og virke der, hvor de skal, nemlig inden i cellerne. Svaret ligger blandt andet i aquaporinerne, som er en stor gruppe af membranproteiner, der skaber vandkanaler gennem membranerne, men vel at mærke kun for de stoffer, som de enkelte vandkanaler tillader.
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar 2020
En del af et stort tema om hjernen
Blandt mange forskellige stoffer, som membrankanalerne tillader, finder man plantestoffer fra bær, frugter, urter og nødder. Forskningen viser, at de ikke kun har en forebyggende betydning, men også hvis der allerede er opstået sygdomme. I de følgende artikler kigger vi især på de stoffer, der har vist en virkning på hjernen og dermed både i forebyggende øjemed og som mulige aktører ved at forsinke udviklingen af forskellige neurodegenerative sygdomme.
Men lige her og nu i denne artikel får du en oversigt over, hvilke phytostoffer/phytokemikalier/aktive plantestoffer (kært barn har mange navne), der har vist sig at slippe gennem de mange membrankanaler, aquaporinerne, i faglitteratur forkortet til AQP’s.
Forskningen om, hvordan celler egentlig optager de rette næringsstoffer, tog fart, da nobelpristageren Peter Agre fra Johns Hopkins University i 2003 opdagede, hvordan cellemembranerne indeholder nogle membranproteiner, der danner porer i membranen og derigennem tillader passage af vand og andre stoffer ind og ud af cellen. Disse vandkanaler, på fagsprog kaldet aquaporiner (AQP’s) har siden været genstand for intens forskning, og det er denne forskning, der hjælper os til at forstå, hvordan forskellige aktive plantestoffer kan skabe en gunstig virkning inden i cellerne. Det er gennem disse kanaler, at fx hjernecellerne har mulighed for at udskille de affaldsstoffer, som opstår, når cellen gør sit arbejde, og de affaldsstoffer skal så vaskes ud af hjernen, når vi sover. Det var danske forskere, der opdagede mekanismerne bag ”hjernevasken”, som du kan læse om på de næste sider. I hele denne proces, døgnet rundt, er det aquaporinerne, som sørger for transporten af stoffer ind i cellerne.
Der er mange forskellige aquaporiner, hos mennesket har man indtil videre fundet 11 forskellige, mens planter har mindst 35. Fælles for alle de stoffer, der kan påvirke membrankanalerne, er, at de virker modulerende på kanalerne, så visse plantestoffer virker opregulerende, andre nedregulerende, afhængigt af de enkelte cellers behov.
Planter indeholder en lang række aktive plantestoffer/phytokemikalier/sekundære plantestoffer, delt op i grupper, og en af de store grupper af polyphenoler er nævnt i nedenstående skema. Fælles for dem alle er, at de er med til at hjælpe på tusindvis af signalmolekyler, der spiller en stor rolle i både at forebygge og behandle sygdomme. Det gælder inflammationer i hjerne, kredsløb, hud, muskler og led, ja, i alle organer, og det gælder alle cellers muligheder for at undgå henfald og ødelæggelse pga. kroppens egen dannelse af frie iltradikaler samt alle de frie iltradikaler, der dannes på grund af forurening af kroppens celler fra det omgivende miljø, og som ikke elimineres uden hjælp fra vores daglige næringsindtag, herunder aktive plantestoffer, vitaminer, mineraler og sporstoffer. Hele denne viden om, hvordan de aktive stoffer optages, trods mange tusinde års erfaringer i urteterapi verden over, er meget ny, og der er masser af viden, vi stadig mangler for at forstå det fulde billede. Men den nye indsigt giver rigtig god mening, for vi har fundet nogle værdifulde brikker til et verdensomspændende puslespil.
ZOOM IND PÅ OVERSIGTEN HER
Polyphenoler er kendte for deres modulerende/regulerende virkning på cellerne, fx som antioxidanter, antiinflammatoriske, cancerbeskyttende og tumorhæmmende.
