Kæmper du en kamp hver nat, hvor modstanderne er din hjerne og krop. Din hjerne prøver at overtale din krop til ro, men sådan virker det ikke. Samspillet skal være til stede, før du opnår en god nats søvn.
Af Benedikte Mikkelsen
Gode råd er dyre, når du ligger og vender og drejer dig nat efter nat. Måske søger du febrilsk på internettet efter metoder til at få kroppen til at slappe af. Gør du det, så ved du også, at der kommer en milliard løsninger frem, alt fra vejrtrækning til kostråd inden sengetid og alt derimellem. Men jo flere metoder du implementerer, jo sværere kan det være for dig at få søvnen til at indtræffe, når du lægger hovedet på puden. Din hjerne bliver måske overbelastet af alle de ting, den skal have styr på, for at kroppen kan falde til ro. Problemet med en krampagtig tilgang til søvn er, at kampen i sig selv er søvnforstyrrende. Det skyldes, at du forstyrrer en automatik, der egentlig skal have lov til at køre af sig selv. Din krop har en indbygget evne til at sove, og du behøver altså ikke at gøre en ekstra indsats for det. Opmærksomhed, vurdering og indsats er aktive tilstande, der kræver, at du er vågen. Jo mere vågen du er, des bedre er du til at være opmærksom, vurdere og yde en indsats. Så når du er i de tilstande om natten, og inden du skal sove, gør du dig mere vågen. Du fremmer derfor problemet med søvnløshed i forsøget på at komme det til livs. Du forstyrrer søvnautomatikken med dit forsøg på kontrol, og kampen kan ende med at spænde ben for søvnen.
Drop kampen, og stop jagten på at sove. Men ja, det er lettere sagt end gjort.
Ingen quickfix-løsninger her
Men du kan faktisk tage en aktiv tilgang for at komme dit søvnproblem til livs. Ofte bliver søvnproblemerne udløst af aktuelle udfordringer i dit liv. Et nutids eksempel, som sikkert har forstyrret manges nattesøvn, er den internationale krise, som vi stille og roligt er på vej ud af nu. Men lige meget hvad får du først løst dit søvnproblem, når du får styr på dine udfordringer og bekymringer. Du skal fokusere på, at søvnen i sig selv ikke er problemet, for når og hvis du får løst dine udfordringer, så normaliseres din søvn ofte af sig selv.
Måske skal du finde hjælp hos en professionel til at håndtere de udfordringer, du kæmper med i din vågne tid, så tiden i sengen ikke føles som en kamp.
De tre dejlige hormoner til din nattesøvn
Er serotonin, tryptofan og melatonin. Tryptofan er en aminosyre, som i løbet af natten omdannes til hormonet melatonin. Melatonin er nemlig kendt som søvnhormonet, og det er det, der kan være guld værd for dig, som lider under en urolig og afbrudt nattesøvn. Du vil forblive i en god, dyb søvn hele natten og vågne frisk og udhvilet.
I løbet af natten omdannes melatonin til et andet hormon, serotonin, som anses for at være af afgørende betydning for vores humør og generelle velvære. Faktisk regnes serotonin for at være et af kroppens egne lykkehormoner.
Serotonin kan ikke dannes uden den altafgørende byggesten tryptofan. Tryptofan er en såkaldt essentiel aminosyre, hvilket betyder, at kroppen ikke selv kan danne den – den skal tilføres gennem kosten eller via tilskud. I Tryptonat er aminosyren kombineret med bl.a. magnesium, der medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet. Desuden indeholder produktet en række kendte urter med beroligende virkning, fx kamille, passionsblomst og ikke mindst baldrian, der gennem århundreder er blevet brugt som et middel mod søvnproblemer.
Serotonin regnes for at være et af kroppens egne lykkehormoner. Lidt lykke er jo skønt, når du ligger søvnløs!
I søvnløshedens kølvand
Søvnen er livsvigtig for, at kroppen og sindet kan slappe af, fordøje og lade op. Søvnbehovet er meget individuelt, så det vigtigste er, at du føler dig udhvilet, når du står op. Søvnløshed og søvnproblemer kan være en alvorlig stressfaktor. Når vi ikke får sovet tilstrækkeligt, lider kroppen og sindet overlast, og så er der fare for, at der opstår tilstødende problemer og sygdomme. Derfor er en god nattesøvn en af de vigtigste forudsætninger for fysisk og psykisk velvære og et godt helbred.
Hvorfor ligger jeg søvnløs?
Måske kan du nikke genkendende til et eller flere punkter:
- Stress af enhver art. Større mængder adrenalin kan holde dig vågen i timevis
- Nervøse lidelser, tanker og spekulationer
- Forstyrrelser af døgnrytmen (skiftehold, jetlag)
- Stimulanser som koffein (kaffe, kinesisk te, cola), amfetamin og ecstasy. Adaptogene urter og B-vitaminer, som indtages om aftenen, kan også virke for stimulerende
- Hormonelle ubalancer i forbindelse med pubertet, PMS og overgangsalder
- Fysisk ubehag som svedeture i overgangsalderen, kolde fødder, uro i benene, mangel på frisk luft, støj og andre irritationsmomenter såsom støv, for mange bøger og for meget rod i soveværelset
- Lavt blodsukker kan resultere i, at man vågner midt om natten
- Kan hjælpe dig med at sove, men giver ofte en urolig søvn
- Sørg for at motionere (dog ikke lige inden sengetid), frisk luft før sengetid og udluftning af soveværelset. Sov eventuelt med vinduet åbent
