Din hjerne påvirker din tarms sundhed, og din tarm påvirker din hjernes sundhed. Hvordan fodrer du din hjerne og din krop?
Af Dinna Trehøje
Er du nogen sinde stødt på udtrykket mavehjernen? Eller fået at vide, at du skal gå med din mavefornemmelse? Vores tarm har fået kælenavnet ”den anden hjerne”, og det er der en god grund til. Denne artikel vil give dig et indblik i den sammenhæng, der er mellem hjernen og tarmen. Hvordan påvirker psykiske ubalancer i dit liv din fordøjelse? De fleste af os kender følelsen af at skulle noget, der giver uro i tarmene – en eksamen, en præsentation på jobbet, første møde med svigerfamilien osv. Hvad hvis man er i langvarig psykisk ubalance eller stress? Forskning har vist, at der er en sammenhæng mellem tarmen og stress. Studier viser også, at fordøjelsesproblematikker kan løses på en anden måde end medicin, nemlig ved hjælp af psykologisk behandling.
Er dit problem psykisk eller fysisk? Var det din fysiske tilstand, der påvirkede dit sind eller omvendt? Vi taler om hønen eller ægget, men det er ikke det vigtige. Det vigtige er, at vi kender til sammenhængen og ved, at fysiske symptomer kan ændres via psyken.
Lider du af fordøjelsesproblematikker, og er du villig til at arbejde med dig selv, så er der måske håb forude.
Mavehjernen
Fordøjelsessystemet har sit eget nervesystem, det enteriske nervesystem, som er et netværk af neuroner og bliver påvirket af følelser og stress. Tarmen indeholder flere 100 millioner neuroner, der spiller sammen med hjernen via nerver. Vagusnerven er den største nerve, der sender signal fra hjernen til tarmen og omvendt.
Hjernen og tarmen er bl.a. også forbundet via neurotransmittere, hvor fx 90 pct. af kroppens serotonin, der anses som værende kroppens naturlige lykkestof, produceres i tarmen. Hvis tarmen ikke er sund og bliver fodret med de næringsstoffer, en tarm har brug for, så vil det også påvirke serotoninniveauet og derved vedkommendes følelser. Studier viser, at hvis man spiser sundt og fx undgår inflammationsfremmende fødevarer, så er der mindre risiko for at få depression.
Er det tarmen, der påvirker hjernen eller omvendt?
Studier viser, at bliver man påvirket af stress, så undertrykker det nogle af tarmens gavnlige bakterier. Man fandt i et australsk studie, at studerende, der var i en eksamensperiode, havde færre lactobacillus bakterier i tarmen end i begyndelsen af året. Lactobacillus, som har mange sundhedsfremmende funktioner for kroppen, hjælper bl.a. med at fremme andre gavnlige bakterier i tarmen.
I årevis troede man, at det var vores følelser, der påvirkede vores tarm, men man ved nu, at ligesom hjernen påvirker tarmen, så påvirker tarmen også vores hjernes funktion.
Undersøgelser har vist, at irritation i tarmsystemet sender signaler til centralnervesystemet, der kan påvirke vores humør. Helt specifikt så bliver der dannet små molekyler, inflammatoriske cytokiner, i tarmen under infektion, og disse cytokiner påvirker neurokemien i hjernen, og man bliver mere sårbar for fx angst og depression.
Hvad kan du bruge denne viden til?
Er du i psykisk ubalance og samtidig har fordøjelsesproblematikker, så forstår du måske nu hvorfor. Har du begge dele eller den ene problematik frem for den anden, så er der råd forude. Kæmper du for at opnå balance kun ved at arbejde med fx din kost i forhold til din tarm eller kun ved at arbejde med din psyke, så er der altså belæg for her at arbejde med begge organsystemer.
Meditér, gå i terapi, dyrk mindfulness og yoga. Optimer din tarms sundhed via en sund kost med mange fibre, drik vand, undgå forarbejdede fødevarer og sukker, spis grøntsager og frugt. Få hjælp af en person, der ønsker at arbejde med hele dig og ikke kun din psyke eller med at optimere din fordøjelse.
Autisme og mavehjernen
To studier fra 2019 har fundet en sammenhæng mellem hjernen, tarmen og autisme. Man fandt, at adfærdsmæssige- og psykologiske symptomer på autisme hos børn kan forbedres ved hjælp af afføringstransplantation fra sunde personer. Præcis hvordan mikrobiota påvirker autismesymptomer er stadigt uklart for forskerne. Dog er det vigtigt at fortælle, at disse fund ikke indikerer, at tarmens mikrobiota er årsagen til autisme.
Om Dinna Trehøje
Dinna Trehøje er uddannet cand.psych. fra Aarhus Universitet i 2018 med speciale i sygdomsopfattelse, smerte og funktionelle lidelser. Derudover har hun samtidig studeret til biopat/naturopath i biologisk medicin og zoneterapeut på Institut for Biologisk Medicin og blev færdiguddannet i 2017. Dinna Trehøje arbejder i øjeblikket med udarbejdelsen af uddannelsen ”Support & Care – Kræft” og overbygningskurset ”Support & Care – Autoimmune sygdomme” på Institut for Biologisk Medicin og har åbent i sin klinik, hvor hun tilbyder zoneterapi og biopati.
Referencer:
https://newatlas.com/autism-gut-microbiome-gene-fecal-transplant/59931/
https://loyolamedicine.org/blog/how-your-brain-and-emotions-control-your-gut
https://www.apa.org/monitor/2012/09/gut-feeling
https://www.healthline.com/nutrition/gut-brain-connection
https://www.hopkinsmedicine.org/health/wellness-and-prevention/the-brain-gut-connection
