Immunstøtte i verdensklasse

Echinacea

 

Turen går ud på indianernes sletter, retur til Europa og helt ned på molekyleplan. En rejse for de aktive stoffer i to solhatte, som skaber en helt særlig regulerende virkning i vores kroppe. Og det har vi brug for.

Af Marianne Palm

Har du interesseret dig for lægeplanter i mere end et par år, er du næsten med garanti stødt på den smukke og kendte røde solhat (Echinacea purpurea). De overjordiske plantedele og rødder er verdenskendte for deres immun-regulerende egenskaber. Kombinerer du denne smukke røde formation af blomster med de små og lidt uanseelige rødder fra den mindre kendte smalbladede solhat, Echinacea angustifolia, så får du støtte til et til tider betrængt immunforsvar. De to planter har længe været et vigtigt makkerpar i EchinaGold fra Biosym.

Et makkerpar, som skaber balance i immunforsvaret

Netop denne cocktail af aktive stoffer fra de to Echinacea-arter har vist sig at have en særlig god effekt på vores evne til at værne os mod bakterier og virus ved både at virke lokalt desinficerende, men også ude i kroppen, hvor den regulerer de mange B- og T-lymfocytter. De to immun-komponenter er med i produktionen af cytokiner, en vrimmel af forskellige signalmolekyler, som uophørligt pisker rundt i hele kroppen for at kontrollere og imødegå, at fremmede indtrængere, allergier eller andre kroniske problemstillinger udvikler sig.

Nogle sørger for, at vores immunforsvar ikke overreagerer fx med allergi eller autoimmune sygdomme, andre kan være med til at bremse udviklingen ved akutte infektioner, mens der er signalstoffer, der mest koncentrerer sig om at holde led, muskler, blodkarvægge, ja, alle typer af celler så sunde som muligt.

Sørg for at have de små kapsler klar i dit husapotek

De små signalstoffer, cytokinerne, sørger for på hver deres måde at udsende alarm, så det øvrige immunsystem går i gang med sit arbejde, de sørger for kommunikationen mellem immuncellerne og skruer med andre ord op og ned for vores forsvarsmekanismer. Og det er her, at de aktive stoffer fra Echinacea-planterne kommer til deres ret: De er en vigtig del af op- og nedreguleringen og allervigtigst – de ophører med at arbejde, når cytokinerne har fået den rette hjælp. Sagt med andre ord vil de ikke stimulere i en sådan grad, at nogle af signalstofferne farer helt ud af kontrol og begynder at lave ravage. Når de aktive stoffer har igangsat en proces, så ophører deres virkning, når de når til et vist punkt. Derfor er planterne så vigtige for vores immunforsvar. De yder en støtte bl.a. i begyndelsen af en akut infektion fx en forkølelse. Fem dage inde i den irriterende snue er det som regel for sent, for der har cytokinerne klaret arbejdet selv.

Også til de mere kroniske problemstillinger

Hvad næsten kun phytoterapeuter ved, så har Echinacea-arterne som nævnt også en indflydelse på mere kroniske tilstande. Dels kan plantens aktive stoffer hjælpe med at rydde op rundt omkring i kroppen ved at stimulere de dele af immunforsvaret, som sørger for at fjerne skidt og ral, der ligger og belaster i lymfesystem og bindevæv, dels er de væsentlige for de såkaldte ædeceller, makrofagerne, som sætter ind, når der skal ryddes op. Det er lidt som et stort køkkenskab med krummer i bunden, nullermænd i hjørnerne og en ukurant tallerken, der står og tipper med fare for at falde ned, når man næste gang åbner skabet. Der er nødt til at være ryddet op, gjort rent, og at alting er i balance, så belastningerne inde i skabet ikke bliver større, end skabet kan imødegå, inden det bliver til alt for usund en oplevelse.

Bare tre kapsler er nok i den nye EchinaGold

Biosym har ændret lidt på deres nyeste formular til deres gammelkendte produkt, så man tilgodeser, at der er mest cikoriesyre i den røde solhat, mens der er et højere indhold af echinacosider i den smalbladede art.

Det skaber en mulighed for, at en til tre kapsler er nok. En kapsel sådan til oprydning i dagligdagen, tre kapsler, hvis du mærker, at en infektion er på vej. Glem ikke lægerne! Det er dem, der kan fortælle dig, om du har brug for fx antibiotika, så en infektion ikke udvikler sig ugunstigt for dig. Du kan uden problemer samtidig bruge EchinaGold som støtteterapi.

Produktet er et tørekstrakt, 4-5:1, hvilket betyder, at der er anvendt fire til fem kilo tørret plantemateriale (overjordiske dele og rødder) til et kilo færdigt tørekstrakt. Det gør, at man i forholdsvis små kapsler får rigtig mange aktive stoffer fra de to smukke planter med deres historiske rødder fra de store sletter i Nord Amerika.

Cytokinerne udsender alarm, sørger for kommunikationen og skruer op og ned for vores forsvarsmekanismer. Arbejdsopgaverne er fordelt på mere end 30 forskellige cytokiner, der hver især kan have forskellige funktioner efter hvilke celler, de binder sig til, og som de derved sender signaler til. En regulering, der er løbet ud af kontrol kan betyde udvikling af autoimmune sygdomme, så som med alt andet her i livet handler det om at skabe balance.

EchinaGold er som tidligere helt vegansk og er certificeret ved den engelske organisation The Vegan Society. For at minimere anvendelse af hjælpestoffer anvendes nu en transparent kapsel.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *