Homøopati kan reducere stress, hjælpe til at fokusere og give bedre søvn!

 

Stress er blevet en verdensomspændende epidemi. Langt mere nedbrydende og dødelig end mange infektioner, der ellers florerer rundt om os.

 

Af Thomas Kjærsgaard

 

Stress er en kompleks reaktion i organismen. Det kan både være en fysisk, mental eller følelsesmæssig påvirkning.

Stress kan også defineres som en tilstand, hvor en person opfatter en reel eller forventet udfordring i sådan en grad, at der kræves en vis form for tilpasset respons. Det er en grundlæggende biologisk mekanisme, styret af stresshormoner (som adrenalin og kortisol) samt det autonome ”ikke-viljestyrede” nervesystem, der aktiverer os både fysisk og psykisk til bedre at kunne klare en presset situation.

Stress har indflydelse på vores nerve- og hormonsystem, kredsløbet og immunforsvaret.

Niveauerne af den samlede stress og ekstreme niveauer af stress blandt voksne stiger hele tiden. Det nedsætter den mentale og fysiske sundhed på grund af manglende stresshåndtering. Det skyldes ikke mindst nye kilder til markant stress fra fx omverden, nyheder og sociale medier.

I en stor undersøgelse fra den amerikanske Psykologi Association svarede 75 pct. af 3.068 adspurgte, at de blot den seneste måned havde oplevet stresssymptomer som: nedtrykthed, træthed, overbebyrdelse, mangel på motivation, nervøsitet, angst, irritabilitet eller vrede.

Selv mindre stressfaktorer i hverdagen kan føre til psykiske og fysiske lidelser med alvorlige og langsigtede konsekvenser, hvor nervøsitet, rastløshed og søvnforstyrrelser er almindelige symptomer.

Af alle de negative virkninger, stress har på os, er den ekstra udskillelse af binyrebarkhormonet kortisol et af de mest dominerende. Kortisol er et vigtigt hormon for os. Det er bl.a. involveret i et velfungerende stofskifte, regulering af blodtrykket, et stabilt blodsukker, immunforsvaret og betændelsesreaktioner.

Selvom stress ikke er den eneste årsag til, at kortisol bliver udledt i blodet, har det fået tilnavnet ”langtidsstresshormonet”. Ligesom ”kamp-flugt”-hormonet adrenalin bliver kortisol også udledt i større mængder i stressreaktioner. Kortisol er i for store mængder ansvarlig for adskillige stressrelaterede forandringer i kroppen som:

  • Hæmmet kognitiv adfærd – altså dårligere opfattelse af, hvad der reelt sker omkring dig
  • Undertrykt funktion af skjoldbruskkirtlen – dårligt stofskifte
  • Blodsukkerubalance som fx for højt blodsukker – risiko for diabetes 2
  • Reduceret knogletæthed og muskelvæv
  • Forhøjet blodtryk
  • Lavere immunforsvar og dårligere evne til at hæmme betændelser, langsommere sårheling etc.
  • Forstørrede fedtdepoter, der øger risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde, udvikling af metabolisk syndrom – insulinresistens, der kan føre til type 2-diabetes, højere niveauer af det dårlige kolesterol – LDL – og lavere godt kolesterol – HDL

Små forøgelser af kortisolmængden har omvendt nogle positive effekter som: bedre hukommelse, mere energi, smertelindring etc.

I oktober 2020 blev der offentliggjort et meget omfattende studie omkring det homøopatiske lægemiddel Neurexans virkning. Det var faktisk fire til fem selvstændige studier, der blev sat sammen for at påvise virkningen fra mange forskellige sider og for at fastslå sikkerheden af resultaterne.

I studierne blev der forsket i de tre indbyrdes relaterede systemer, som regulerer stress:

  • Det limbiske system, der er en del af forhjernen og styrer følelser og minder. Systemet omfatter områderne i hjernen, der hedder hippocampus, og som er involveret i korttidshukommelsen, samt amygdala, der har betydning for bearbejdning af følelser. Amygdala kan påvirke dele af hjernen, som blandt andet frigiver binyremarvens stresshormon, adrenalin, ved frygt. Det giver kropslige reaktioner som hjertebanken, øget blodtryk og øget opmærksomhed. Amygdala påvirker også følelser og sanseindtryk, inden de overføres til hukommelsen.Forstyrres netværket i hjernen af stress, giver det både funktionelle og strukturelle problemer. Derfor kan folk opleve fysiske såvel som mentale blokeringer, når forbindelsen mellem hjernens forlap og amygdala forstyrres. Fx impotens, smerter, grådlabilitet, mistet koncentrationsevne etc. Det limbiske system er altså en meget overordnet og vigtig del af hjernen, når vi snakker stressrespons.
  • Det autonome nervesystem. Det er det system, som viljen ikke har styr på, og som regulerer det perifere nervesystem, glatte muskelceller og kirtler. Det påvirker funktionen af indre organer og regulerer bl.a. puls, fordøjelse og åndedrætsfrekvens.
  • Hypotalamus-hypofyse-adrenal (HPA)-aksen, der danner det største neuro-hormonelle system, og som styrer stressreaktioner og regulerer processer som bl.a. fordøjelse og immunsystem.

Kroppens egen regulering tilbage til en normaltilstand efter en stresspåvirkning/ubalance er hovedsageligt udført og gendannet af disse tre systemer. Når vi har med løbende stress at gøre, fører det til en vedvarende stressrespons i de tre systemer, som er beskrevet ovenfor.

Amygdala spiller en afgørende rolle i formidling af kroppens reaktion på stress. Det autonome nervesystem fører på forskellige måder til udskillelsen af ​​adrenalin, og HPA-aksen kan aktivere kortisolproduktionen.

Derfor er det vigtigt at måle, om den naturlige behandling med Neurexan er i stand til at reducere stressresponset ved at nedregulere hjernens stress- og angstnetværk.

I fire relaterede forsøg blev virkningen af ​​Neurexan målt hos raske frivillige og milde til moderat stressede raske individer, der gennemgik en stresstest. Testen gik ud på at løse matematiske og geometriske opgaver på tid og under verbalt pres fra testpanelet.

Neurexan reducerede stressresponset i alle fire undersøgelser.

Første forsøg var flere klinisk sammenlignende studier. I denne undersøgelse fokuserede man på ændringen i hjernebølgefrekvenser via hjerneencefalogram EEG, der er et net af elektroder, man sætter på hovedet. Herved kan man måle reduktionen af beta-2-bølger, som øges under stress.

Man afprøvede Neurexan i forhold til baldrian-/valeriana-tilskud. Ved alle parametre, der omhandlede nervøsitet, rastløshed, træthed i dagtimerne samt søvnbesvær og -længde havde Neurexan bedre resultater.

Et af disse studier blev udført på 89 klinikker i Tyskland på 409 patienter med bl.a. stressrelaterede søvnproblemer. Søvnkvaliteten blev evalueret over 28 dage.

Indsovningsperioden blev reduceret med gennemsnitlig 37,3 minutter, og varigheden af søvnen blev øget med gennemsnitlig 2,2 timer for Neurexan-gruppen.

Andet forsøg var på stressede rotter, hvor overaktivitet, rastløshed, irrationelle handlinger og søvnlænge blev forbedret ved indtagelse af Neurexan.

Tredje forsøg var en fysisk måling af reduktionen af stressrelaterede forøgelser af stress-biomarkører ved måling af kortisol i spyt og adrenalin i blodet.

Derudover brugte man en analyse af stressrelateret ændring af mimik og ansigtsudtryk. Den sidste undersøgelse hedder en Hariri-test efter en berømt amerikanske professor i psykologi og neuroscience, Ahmad R. Hariri, som har kortlagt ændringer i ansigtsmimik ud fra ændringer i amygdalas aktivitet. Når aktiviteten i amygdala stiger på grund af frygt eller stressbelastninger, giver det automatisk en ændring i ansigtsmimikken. Forsøgspersonerne blev derfor filmet under stressbelastningerne. Det blev så brugt som kontrol af stressniveauet.

Fjerde forsøg. Her blev der anvendt funktionel magnetisk ressonanstomografi eller funktionel MRI (fMRI), som er en procedure, der bruger MRI-teknologi til at måle hjernens aktivitet ved at måle ændringer i hjernens blodgennemstrømning. Man bruger teknikken på grund af det faktum, at hjernens blodcirkulation og neurale aktivitet hænger sammen. Det vil sige, at når et område af hjernen er i brug, vil mængden af blod i området også stige. Derved kan man se, om hjernen hviler eller er i beredskab.

På den måde anvendte forskere fMRI til at vurdere aktiviteten af amygdala og andre stressrelaterede hjerneområder. Efter stresspåvirkning var der stor aktivitet i bl.a. amygdala, og efter at have fået Neurexan reduceredes aktiviteten betragteligt i forhold til placebogruppen.

Dette er ikke bare et meget interessant resultat for produktet, men lige så meget som respons til den store gruppe af tvivlere og skeptikere, der unuanceret kritiserer al homøopati som uvirksom placebo.

Konklusionerne var bl.a., at Neurexan

  • Viste en biologisk effekt i hjernen via målinger med fMRI
  • Reducerede signifikant effekten af negative emotionelle stimuli i amygdala, der er et område af hjernen, som er påvirkelig af stress og angst
  • Regulerede stressnetværket i hjernen i positiv retning
  • Viste effekt på flere områder i hjernen og demonstrerede dets multimålrettede effekt
  • Viste en hurtig virkning på mellem 40 og 60 minutter
  • Viste en god sikkerhed uden bivirkninger

De vigtigste patientfordele ved Neurexan er, at det hjælper hurtigt og til bedre håndtering af hverdagens stress, giver ingen risiko for afhængighed, døsighed, koncentrationsunderskud eller træthed i dagtimerne.

Det er vigtigt at håndtere vedvarende stress og gøre noget, før man ender med et udbrændthedssyndrom. Find selv forskellige værktøjer til stressforvaltning på fx www.sund-forskning.dk eller andre steder på nettet. Der er mange muligheder, og de koster tit ikke noget.

Og husk: ”Det er god stress at blive brugt og benyttet – det er dårlig stress at blive misbrugt og udnyttet.”

 

Kilder:

American Psychological Association. Stress in America. Paying with our Health .2015. fra https://www.apa.org/news/press/releases/stress/2014/stressreport.pdf. Tilgået maj 2020.

The Homeopathic Preparation Neurexan® vs. Valerian for the Treatment of Insomnia: An Observational Study Klein, Peter ; Waldschütz, Rainer TheScientificWorldJOURNAL 2008 vol. 8, p. 411-420, DOI:10.1100/tsw.2008.61

Hariri AR, et al. Neuroimage. 2002;17(1):317-323.

Lex.dk

Herrmann L, Vicheva P, Kasties V, et al. fMRI Revealed Reduced Amygdala Activation after Nx4 in Mildly to Moderately Stressed Healthy Volunteers in a Randomized, Placebo-Controlled, Cross-Over Trial. Sci Rep. 2020;10(1):1-14. doi:10.1038/s41598-020-60392-w.

Dimpfel W, Roeska K, Seilheimer B. Effect of Neurexan on the pattern of EEG frequencies in rats. BMC Complement AlternMed. 2012;12:126. doi:10.1186/1472-6882-12-126.

Doering BK, Wegner A, Hadamitzky M, Engler H, Rief W, Schedlowski M. Effects of Neurexan ® in an experimental acute stress setting – An explorative double-blind study in healthy volunteers. Life Sci. 2016;146:139-147. doi:10.1016/j.lfs.2015.12.058.

 

0 0 votes
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

1 Comment
Ældste
Nyeste Mest liked
Inline Feedbacks
View all comments
Karin Sørensen
10 dage siden

Det er meget interessant, tak for artiklen

1
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x